MED VENLIG HILSEN TIL LÆSERNE!

 

 En professionel slægtsforsker går systematisk til værks,opstiller alt
efter en bestemt model,og frembringer derved en række tørre oplysnin-
ger - og en masse kedelig læsning.

Systemer er ikke netop min livret,idet de næsten aldrig åbner plads
for fantasien. Derfor har jeg valgt at gengive slægtens historie i
en slags fortælleform,uden at fordreje en hel masse.Den sidste halv-
del af dette hefte vil nok give anledning til kritiske bemærkninger
fra mine søskende
,
men det får være. Dette er altså MIN opfattelse af
slægtens historie!

Der kræves en vis baggrund,for at forstå de gamle slægtsled og deres
levevis,derfor har jeg som indledning søgt at give en orientering om
de gamle skikke og deres oprindelse.

Jeg har beskæftiget mig med de familiefester,som har foranlediget et
notat i Kirkebogen.Det drejer sig om: Fødsel og Dåb, Konfirmation,
Trolo
velse og Bryllup samt Begravelse. Det sidste vil nogen måske på-
stå ikke var en familiefest,men
heri ville gamle Jens Isach fra Ejdrup
nu ikke have givet
jer ret.

Den største del af landets befolkning var dengang knyttet til landbru-
get, til jorden og dyrene, og det prægede deres forhold til bl.a. liv
og død. Det bør man have i tankerne,hvis man sidder og f
øler,at vore
forf
ædre var grove og primitive.Lærdom havde man ikke adgang til, så
rester
af gammel overtro sad stadig tilbage.

Min Fars slægt har over 225 år ikke bevæget sig udenfor Ejdrup Hede.
Den karrige jord lærte d
em nøjsornhed,og den stride blæst over bakkerne
gjorde
dem måske en smule stivsindede.

Min Mors slægt kommer dels fra Vesthimmerland og dels fra Østhimmerland.
Mormor korn fra det frodige Østhimmerland,hvor Bøgen og Egen skærmede og
gav grobund for de varme
re følelser.

Sådan som jeg husker mine forældre,så var de begge præget af det miljø og de forhold,de voksede op i.

Jeg slutter mine skriverier i Klæstrup.Så kan mine søskende - eller de-
res b
ørn - skrive videre på historien.Men husk at gøre det ,medens nogen endnu kan bidrage til historien.

Samlet siden 1985 og afsluttet i
Nibe i december 1
992.

Med venlig hilsen

  Frode Kristensen

DE GAMLE SKIKKE - og deres oprindelse. **********************************************

Navnet bryllup er en omskrivning af brudlop. Det betyder brude-
løb, og minder om kvindens flugt i en dunkel fortid, da bejleren
røvede sin brud.

I en mere "civiliseret tidsalder" blev det skik, at han kØbte
bruden af faderen. Når handelen var afsluttet, førte faderen
bruden frem, tæt indhyllet med det udslagne hår, som tegn på hen-
des uberørthed.

Handelen afsluttedes med en ceremoni, som v~ i dag kun kender
som en børneleg: Først lagde faderen parrets hænder sammen, så
lagde han sin egen hånd oven på deres og derefter trådte de til-
stedeværende til, og lagde hver s~n næve ovenpå håndbjerget.
Denne såkaldte håndfæstning sluttede bortfæstningen eller trolo-
velsen. (Bemærk forbindelsen med ordene "tro og love").

så fulgte fæstensøllet (vikingeblodet rullede stadig) - parret
drak af samme skål, og bruden smed resten af indholdet bort bag-
over s~n ryg, som offer til de usynlige ånder, der havde luret
på deres lykke.

Næste dag red de trolovede i optog gennem landsbyen. Formålet
var, at tage alle i landsbyen til vidne på, at kvinden nu var
mandens ægte trolovede hustru - ikke en bihustru.

Det sidste havde også rødder i vikingetiden, hvor man tog sig en
hustru og ofte 2-3 bihustruer.

Men disse skikke ligger forud for den tid, hvor v~ i slægten mØ-
der begrebet trolovelse.

Da kristendommen kom til Danmark skete der den ændring, at præs-
ten nu overtog handlingen ved trolovelser og "håndfæstningen"
faldt bort.

Med præst og vidner s nærværelse foregik trolovelsen ~ kirken,
som det er fremgået af de gamle kirkebøger.

Man anså trolovede for rette ægtefolk, og mange sparede den eks-
tra udgift, som den kirkelige vielse og bryllupsfesten medførte.
Men som man senere vil kunne se, så kunne Ejdrup-boerne godt li-
de at komme til fest. De holdt nemlig både trolovelse og bryllup.

                   ___________________________________

   Med Reformationen fulgte et nyt syn på ægteskabet.
Luther lagde vægt på ordene:"Vorde frugtbare og formerer Eder".
Ja, han hævdede endda, at det var imod Guds bud at unddrage sig
denne pligt!
Alle lyttede til de nye toner - og rettede sig derefter.
Søgte man et embede var det en betingelse, at man var gift.
Enhver enke eller enkemand skulle snarest muligt se at blive
gift igen.
Det normale var, at en purung pige giftede sig med en gammel mand,
og når hun blev enke, og måske kunne vælge efter sit eget hoved,
så valgte hun ofte en mand, som var yngre.
Således suppleredes enkens eller enkemandens børneflok L reglen
med et nyt kuld med den nye og yngre ægtefælle.
Det var skik, at børnene i ægteskabet fulgte hinanden efter devi-
sen: "Når den ene får tænder, får den anden hænder" - dvs kan be-
gynde at arbejde på gården.
Resultatet blev en børnerigdom som ikke engang den store dødelig-
hed kunne holde nede. Det var helt efter Luthers lære - og bØrne-
begrænsning var jo et ukendt begreb!
Brylluppet var nu blevet livets store glædesfest.
Bruden blev smykket med egne - og lånte - smykker, så hun var ved
at segne under vægten. For sidste gang bar hun sit udslagne hår,
det gamle tegn på den uberørte.
Skulle det være særlig fornemt, så bar bruden en såkaldt Mariakro-
ne, men den blev forbudt: under enevælden. Man kunne skam ikke lade
menigmand bruge en krone!
Nu udgik der fra det franske hof en ny mode: det udslåede hår er
nu erstattet af et slør, kjolen skal nu være helt hvid og håret
kronet med en myrte- eller blomsterkrans - sydens symbol på jomfrue-
lighed. Under klokkeringning og med trommer og piber drog brudeskaren nu til kirken. Musikken afhang af rang og stand!I Haderslev indskærpes i året 1716 følgende: Simle borgere og håndværkere kan arrangere sig med trommer og piber  men kun de fornemste og mest formuende må bruge trompeter ved kirkegangen".
Efter vielsen gik man forbi alteret, og lagde en skærv i offerskå-
len. Hjemkommet ilede bruden til ildstedet, bordet og stalden for
at lade den kirkelige velsignelse, der nu udstrålede fra hende,Øge
tingenes trivsel.

Efter mange timers drik, dans og lystighed tog brude svendene
fat. Parret blev ful
gt til deres kammer. Her sang følget en
sang, og rakte parret en styrkende drik.

Deltagerne dansede derefter rundt om sengen - eller foran den,
for det var jo alkover man benyttede - og forsvandt derefter.

Brudesvendene havde taget skoene af bruden, for at vogte og opbevare dem til næste dag.

Denne skik, siges at stamme fra det gamle Testamente, og med
lidt
god vilje, kan man spore den i Ruts bog kap. 4,7.
Undertiden så brudesvendene deres snit til at sØmme den ene
eller begge tØfler op over sengen. Dette blev taget som et
tegn på, at han ville blive den lille - komme "under t
øflen".
Til slut låste brudens mor døren, for at manden ikke i sidste
øjeblik skulle fortryde og forsvinde.

Gennem årene ændredes et og andet ved bryllupsformen - især

ved den efterfølgende fest.

Man blev nu indbudt til kirken. Festen stod i brudens hjem om
aftenen o
g hele kvarteret var oplyst, idet naboer satte lys i vinduerne.

I begyndelsen af 1800 tallet var det i byerne skik, at trække
gardinerne fra, så "almuen kunne have glæde af at ia
gttage fes-
ten ude fra
gaden".

De må have følt sig som "Manden på risten".

Omkring 1900 blev enhver hentydning til brudesengen fordømt. Brudeparret gik imod fortidens sædvane og forsvandt ganske stil-
le fra festen, uden at ta
ge afsked med gæsterne.

Men jævnaldrende venner stod på spring, for at smide en udtrådt
sko eller tøffel efter de n
ygifte.

TØflen spøgte altså stadig!1

Ikke blot i Jyllands hedeegne, men overalt i landet 
udnyttede bønderne tiden mest muligt. r pigen bar
den n
ymalkede mælk hjem fra marken med spanden
hvilende p
å hovedet på en udstoppet tøjkrans, havde
hun hænderne fri til at arbejde på bindehosen
.
Gammel overtro, frygten for det ukendte og en forestilling om,
at der herskede onde ånder, bØd den vordende mor at u
dvise den
største forsigtighed.
Man gjorde sig tanker om, at disse onde ånder kun pønsede på at
komme den nye samfundsborger til livs.

Her eksempler, hvoraf nogle stadig er kendte:

så den gravide et lig, kunne barnet få en gusten ansigtsfarve.
Dr
ak hun af en sret kop, fik barnet haresr.

Kiggede hun gennem et nøglehul eller en dØrsprække, blev barnet
skeløjet.

Er det et levn, fra den gamle overtro, vi finder, når en vor-
dende mor i året 1940 skriver til et ugeblad:

"Hvis jeg lader mig permanentkrølle, vil mit barn så få ægte
krøller? 

dslen fandt i oldtiden og den tidlige middelalder sted, et
leje
af halm på jorden. Den kvinde, som assisterede ved dslen,
kaldtes en stråmoder eller en jordrnoder.

Hos de gamle nordboere var det afgørende, at den nyfødte var

sund og rask, så slægten kunne føres videre. Havde barnet "en de- fekt" eller så ud til ikke at være levedygtig, blev det sat ud

på et øde sted, som bytte for de vilde dyr.

Skønnedes det, at barnet "var i ordern, skulle det straks res
til menneske dvs. have en identitet,
og det skete ved navnefæst-
ning.

Var det en dreng,førtes et sværd,og var det en pige,førtes spin-
deredska
ber over hovedet på den lille.

Hos nordboerne hørte der til navnefæstningen også den magiske
h
andling, at vand fra en kilde østes over barnet, for at give
det "li
vets kraft".

Med kristendommens indførelse i Danmark fik den gamle navnefæst-
ning en kristeli
g karakter, ved at blive indføjet i dåben.

Ønsket om at give barnet identitet og tilføre det livets kraft, finder man indjet i den tidligst kendte dåbsform herhjemme. Barnet sbtes i farverige klæder, og blev indsnøret i røde bånd. Medens moderen endnu lå i barselsseng bragte en gudmor, ledsaget
af
mange faddere, hurtigst muligt den nyfødte til kirken, for at
den kunne blive forvandlet til en kristen, inden der tilstØdte
den no
get ondt.

l kirken klædte gudmoderen barnet af, og præsten dyppede den

lille helt ned i den store granitfond, der var fyldt til ran-
den med vand.

Efter denne dåb, som mindede om de første kristnes neddykning
i floderne, iførte præsten den lille en skinnende hvid kjortel
og hue, som symbol på det rene og ubesmittede.

Gode faddergaver til præsten sikrede familiens næste barn.

Af fadderne fik barnet også gaver af ædelt metal, ting som skul-
le beskytte mod trolddom.

Disse gaver, gik senere over til at være udformet som skeer og
krus - så kunne de da bruges til noget fornufti
gt!

Denne dåbsform, at neddykke den nyfødte (1-2 dage gammel) i den
dybe, vandf
yldte granitfond, kan forekomme brutal.

Kirkerne var ikke opvarmede på den tid, og en dåb i vintermåne-
derne,
må vi i dag opfatte som den rene tortur.

Ved reformationens indførelse skete der en ændring på dette om- råde.

 

Fra de

sydlige

lande havde 

servantestel

af

tin

og

messing

vundet

indpas

herhjemme.

Sengepotter og vaskefade

var

den nye

mode.

l

forbindelse med

dåben blev sengepotterne

dog

hurtigt

udskilt,

som mindre velegnede, men det flade vaskefad fik nu - i kunst-
færdi
g udførelse - plads ovenpå den gamle, dybe døbefond.

Af de sparsomme mæmgder vand, som fadet kunne indeholde, øste præsten nu forsigtigt over barnets hovede.

Ceremonien med at afklæde barnet før dåben og derefter iklæde det
en h
vid kjortel forsvandt også med reformationen.

Fra nu af brugte man broget dåbstØj, som forøvrigt kunne lejes
hos præsten.

Det brogede dåbstØj holdt sig, ligesom den brogede brudekjole,
indtil
en ny mode fra det franske hof havde vundet indpas her.
Fra nu af skulle b
ørnene være i hvidt. For at markere forskellen mellem kønnene, satte man lyseblå sløjfer på drengenes og rosen-
r
øde på pigernes dåbskjoler.

Fra urgammel tid er et barns fødsel i Danmark blevet fejret med
barnsØl. Kristendommens indførelse bra
gte ikke noget brud på den-
ne nedarvede sæd
vane.

Ganske vist d forskrifterne, at barnet hurtigst muligt skulle.
bringes i kirke, o
g at barnemoderen skulle holde sig inde i ikke mindre end 6 uger efter fødslen.

Her fik jeg forklaringen på, at moderen aldrig deltog ved då-
ben. Det var altid en anden, der
. "holdt barnet".

Nogle måneder efter fødslen er der i kirkebogen anført, at mode-
ren er "introduceret i kirken" dvs.
genindført som værende rask.

Men tilbage til barnsøllet.

Aldrig så snart var fødslen overstået,før
en pige ble
v sendt af sted for at invitere
til barnsØllet, senere kaldet barsels
gilde.

1Endnu før moderen havde haft tid at over-
vinde den strenge fØdsel, begyndte gæster-
ne at ankomme med deres barselspotter.
Oprindelig indeholdt disse lerpotter grød,
men senere blev indholdet mere varieret.

Et righoldigt udvalg af spise- og drikke- varer blev medført, og man tog del i ny-

delsen.

Mange år senere blev det afløst af kaffegilde. Måske gav det bed-
re
plads for snakken - og sladderen - og derved kom barselsgilder-
n
e i vanry.

Gamle Ludvig Holberg fik i nogen grad bremset denne udvikling, da
han latterliggj
orde denne skik, gennem teatrets opførelse af "Bar-
selsstuen".

Efterhånden blev barselspotterne afskaffet, og det blev skik at
sende blomster.

I 194o~erne dukkede barsel spotten dog op igen, nu i blomsterfor-
ret
ninger som vase for de blomster, man sendte til en barsel.

Gangstol, hvor børnene an- 
 bragtes, før de endnu kunne 
gå ene. De to brædder med
den halvrunde udskæring lø-
ber
i riJler i stolens sidelister,
såd
an at barnet kunne bevæ-
ge sig frem og til
b
age.1

Hvilke navne var mest foretrukne på den tid?

At dømme efter folketællingslisterne så havde man ikke det store
hovedbrud, for at finde n
avne.

En undersøgelse på grundlag af listerne fra Ranum, Malle og Over-
lade so
gne i 1787 viste, at blandt 40 mandsnavne var disse fire mest benyttede: Christen, Jens, Niels og Peder. Hos mændene var
der,
på det tidspunkt, slet ingen dobbeltnavne.

Det findes ofte hos kvinderne, hvor de mest foretrukne navne var:

Anne, Maren, Karen, Kirsten og Mette.

Tællingen 14 år senere viste ingen ændring på dette.

Da man benyttede så få fornavne skulle der JO opstå forvirring omkring hvem der var hvem, men det satte man i system således:

Jens Isachsen, hvis far ganske givet har heddet Isach, fik en sØn
som iføl
ge kirkebogen blev dØbt NIELS. Andet er ikke noteret, men da der i sognet var flere med det navn, så hefter man faderens
navn på o
g så bliver det til Niels Jens-søn eller Jensen.

Da der nu også var flere, som hed JENS, så anrer man, at dette var Isachs Jens. Sluttelig bliver det til Niels Jensen Isachs.

Min morfar hed Poul Sahl Erichsen Nielsen Busk! Hans far hed Erich Nielsen Busk og hans farfar hed Niels Nielsen Busk.

Her har vi det samme nster.

I 1905 er der åbenbart kommet en ny forordning for i det år, får morfar majestætens tilladelse til at føre navnet Poul Busk. Dermed var der ryddet op i det gamle navnesystem.

Havde vi beholdt det gamle system, så havde min far JO heddet Karl Terkildsen og jeg selv Karlsen til efternavn.

Det gik jo udmærket, så længe man havde de førnævnte fire navne.
S
vendsen og Poulsen passer også ind i systemet, men hvad med et
efternavn s
om Frodesen?

Der gik jo mode i navnene, især vel pigenavne. Det forekom dog
m
est i byerne, og blandt det bedre borgerskab.

I en gammel bmandsslægt i Nibe blev den først dte pige døbt
Petrine
Petersen. Enkelt og godt navn til en pige.

Deres næste datter bliver derimod bt: Nicolette Mathilde Augusta
P
etersen.

Moderen til disse p1ger hed Jepbine Petersen (født Kold). Opkaldt efter sin farfar Jep Kold i Løgstør

KONFIRHATION

Konfirmationen blev indført i 1736 og derved fik man en ny lej-
lighed til at holde fest i hjemmet.

Dette blev udnyttet ~ en grad, så det kirkelige moment efterhån-
den blev det mindst fremtrædende.

De små mennesker, der skiftede udseende for at indtræde i " de
voksnes rækker", har vakt debat lige siden 1800 tallet.

De kvindelige konfirmanders luksuøse, hvide konfirmationskjoler
har gi
vet anledning til kritik lige så længe.

Flere gange er der udstedt forbud mod overdådighed på dette om-
råde, men til ingen nytte.

Dette er en kendt historikers vurdering. Han har tilsyneladende
kun føling med borgerskabet, og ingen fornemmelse af forholdene
hos landarbejderen eller hos fabriksarbejderen i de københavnske
ba
ghuse i 30~erne. Det var ikke overdådigheden der plagede her.

Men når økonomien tillod det, så var alle med.

Lad mig citere den berØmte Emma Gad, der jo havde det med at si ge tingene lige ud:

"Af alle de mærkelige skikke der, på trods af sund fornuft, hol-
des vedli
ge i alle lag af befolkningen, er vel kirke-konfirma- tionens sammenblanding med det verdslige liv en af de besynder-
li
gste.

At en dreng eller pige ved overgangen til voksen, efter nogen religionsundervisning,bekræfter sin dåbspagt, er jo en fuld- stændig religiøs akt og kirkelig sag, der intet har med sam-
fund
et eller selskabslivet at gøre!

Men når de kommer hjem fra kirken, modtages de af en fuldstæn- dig guldsmedebutik: gaver, brocher, guldure og kæder.

I lØbet af dagen tager det til, idet det strømmer ind med te-
legr
ammer og blomster.

Konditoren sender en kransekage med en konfirmand på toppen,
bo
gtrykkeren leverer festsangen, med en nydelig konfirmand.
Kogejomfru og opvartersker er klar i køkkenet for, når de pyn-
tede
gæster kommer, at servere den bestilte middag.

Denne selskabelige skik - eller uskik - går gennem hele befolk-
nin
gen .... ".

Ja, det var altså Emma Gads mening om den sag.

l de egne hvorfra kulturbølger skyllede ind mod Norden, Ægyp-
ten og Forasien, brugte man at opbevare de døde i huler i de
store klipper eller i p
yramider.

l det flade Danmark fulgtes skikken så godt som det var muligt.
Man byg
gede ligstuer af sten og dækkede dem med jord - det fla-
de
lands surrogat for bjerget.

Med kristendommens indførelse fulgte nye ligfærdsskikke, til-
sat j
Ødiske, græske og romerske bestanddele - alt blandet op med det hævdvundne danske.

Grækerne fandt det nødvendigt, at kaste mindst tre ndfulde jord på et lig, for at skaffe den afdøde fred. Ellers ville skyggen af den døde flakke om i 100 år.

Romerkirken optog brugen af de tre håndfulde jord på liget.

I de rste kristne århundreder havde kirken intet at indven- de mod ligbrænding - en skik fra mellemøsten - men snart blev det forbudt, og det blev almindelig at jorde de de.

Den mest eftertragtede plads var i selve kirkens skØd, nær alteret som muligt. Kunne man ikke komme indenfor murene, så tte man nøjes med en plads kirkerden. Helst så nær kir-
kemuren at ta
gdryppet kunne væde graven.

på vore kirkerde finder vi ofte f.eks. Hofjægermesteren nær kirkedøren og hans tyende i det fjerneste hjørne.

Begravelsen fandt sted meget hurtigt efter dødsfaldet. Den døde
b
lev lagt på en re, kun svØbt i et lagen.

Storetæerne kunne være bundet sammen med et halmbånd, for at den
døde i
kke skulle "igen".

I kirken stedtes den de til hvile under musik og sang, med he-
le den
katolske kirkes festivitas.

Ved graven blev den dØdes "testamente" oplæst. Degnen eller et familiemedlem oplæste testamentet dvs. en mindetaIe hvor de om-
talt
e den dødes arbejde og fortjenester. Et testamente var altså noget helt andet, end det vi kender i dag.

~[ed reformationens indførelse i 1536 forsvandt festlighederne fra
k
irken. Men til gengæld besluttede folk· , at fejre ligfest der-
hjemme. Dette kr
ævede forberedelse, og følgen var, at begravelsen
nu ble
v udskudt. I adelige kredse ofte i seks uger og hos de bor- gelige i mindst en uge.

Først skulle væggene "drages" med hvidt, så duge og lagner
kom i brug i de jævne hjem.

Hos adelige og storborgere brugte man, trods forbud, at drage
med sort klæde. Der var jo da forskel
på adel og borger!

I modsætning til tidligere blev der nu også tid til at få syet
virkelige sørgedragter.

Mændene i sort med sørgeflor på de høje hatte og kvinderne med
sort slør for ansi
gtet.

En nyhed efter reformationen var ligkisterne.

Der blev udfoldet stor luksus på dette område, så stor, at re-
geringen på et tidspunkt måtte udstede forbud. Landet var jo
fattig på træ.

Men det var enhvers ærgerrighed, at komme herfra i så flot en
kiste som muligt
. Mange sikrede sig dette i levende live.

I flere hjem stod husfaderens kiste parat oppe i storstuen.
Det fortælles, at der var steder, hvor man bru
gte kisten til
at sove middagssøvn i.

Kisten skulle helst være med højt formet låg. Kun fattiglemmer,
der blev begravet på fattigvæsenets re
gning, og tugthusfanger,
blev begravet i en kiste med flad låg.

De gamle gravølsskikke vendte tilbage. Ligets nedlæggelse i
kisten gav anlednin
g til det første gilde, et såkaldt kiste-
lagsgilde.

Alle vinduer og døre i huset blev åbnet, så den dødes sjæl kun-
ne fl
yve ud.

Der blev indbudt til festlighed, hvor man spiste og drak.Efter måltidet gik man til kisten og takkede for mad og drikke.

Den døde var jo stadig husbond, så længe kisten ikke var ført
ud af huset.

Den døde blev rt ud gennem et vindue eller et hul, der blev
s
lået i muren. Det var for at vildlede den døde, hvis han skul-
le finde på at "gå i
gen". Hullet blev hurtigst muligt lukket.

Efter begravelsen drog følget til hjemmet,for at deltage i ar- veøllet eller grallet.

Denne skik, er i vor tid blevet til en mindehøjtidelighed om- kring kaffebordet.

Efter sammenkomsten (gravøllet) var det skik at drøfte, hvem

der skulle indtage den afdødes plads i ægtesengen, hvis det var manden som var død. Familien drøftede dette med enken, og når de ud på aftenen var enige, gik enken til ro, for at blive liggende
i sørgeseng nogle da
ge. De øvrige festede videre.

Disse drøftelser med enken var en praktisk og fornuftig afkla-
ring af eventuelle økonomiske problemer, når nu familien alli-
gevel var samlet.

Som regel kunne enken ikke forsørge sine børn alene. Der var

så to muligheder, enten fattiggården eller ophold hos familien.
En tredie og bedre løsning lå i, at finde en solid og arbejdsom
un
gkarl, der ville træde ind i afdødes sted. Familien traf de
fornødne aftaler med vedkommende ungkarl, og så var den sag i
orden.

I byerne blev der indfØrt en ordning med faste ligbærere eller
særlige ligbærerlaug, og derved bortfald beværtningen før be
- gravelsen.

Der skete andre ændringer hvorved festlighederne blev væsent~
li
gt indskrænkede.

I en skildring af en begravelse omkring begyndelsen af 1800- tallet hedder det bl.a.:

"Da jeg efter begravelsen kom kl.2 om eftermiddagen var der allerede et stort selskab af slægtninge. Først fik vi en kop chokolade. Derefter nØd vi meget punch og så blev der spillet
whist o
g L~hombre ved fire borde. I stuen brændte 20 lys og desuagtet kunne man næppe se hinanden for tobaksrøg.

vi sad 40 til bords og vi fik de mest udsøgte retter mad.
Da jeg mod slutnin
gen af den 8. ret havde det sædvanlige uheld  

med attabe appetitten, så gad Jeg ikke mere besvære min hu- kommelse med retternes navne og antal.

En beskrivelse af en begravelse i Aarhus i 1840 viser nu en ændring, frem til en mere hØjtidelig form.

Ved hver sognekirke var der da ansat en bedemand, og han ud- rdigede, i samråd med familien, en liste over hvem der skul-
le indbydes til be
gravelsen.

Det blev anset for en hæder for den afdøde, at der var mange
u
niformerede folk i fØlget.

Man samledes i sørgehuset og kunne man ikke være der, fyldte man rden eller fortovet. Der blev serveret vin og kager. Når præsten gav signal, trådte bedemanden frem. Hed j stem- me opråbte han de indbudte gæster efter rang - det angav, i hvilken orden man tog plads i lget. Når alle var på plads, vandrede optoget gennem gaderne frem til kirken.

 

Den mindetaie (testamentet) som degnen eller et familiemed- lem opste ved graven, var ofte kunstrdigt udsmykket 1
forsiden.

Ovenstående er forsiden fra en sådan mindetale. De blev ind- 
rammet og ophængt i hjemmet og udgjorde, sammen med bibelske olietryk, ofte de eneste skilderier.

Dette er ikke bare en dansk men en nordisk skik.

Jeg har på svenske og norske egnsmuseer set gamle bondestuer 
med noget tilsvarende på væggene.

Kransen, som omgiver teksten, findes i sølv eller lvbelag
form herhjemme den dag i dag. Mindst 3 i nøjagtig samme ud-
f
ørelse har jeg set kirkegården i Gislum ved Aars.

MØNT og VÆGT i gamle dage. **************************

For en ordens skyld bØr der måske lige gives nogle få oplys-
nin
ger om den møntfod, som bl.a. benyttes i de gamle boop-
relser.

Det drejer sig om Rigsdalere og Mark, der blev præget og an- vendt i Danmark fra middelalderen og op til 1875, hvor de blev afløst af vort nurende krone-system.

Rigsdaleren eller Daleren optrådte under forskellige betegnel-
ser. Speciedaleren var en sølvmønt
altså en daler ~ een mønt.
Courantdaleren var en daler i småmønt -
en dalers penge.

En Rigsdaler var lig med 6 Mark. En Mark var lig med 16 skil- ling.

En Skilling, var en meget gammel nordisk mønt. Den er kendt i
14oo-tallet som en sØlvmØnt, men fra 1771 optræder den som
en
kobbermønt.

En sammenligning mellem Rigsdaler og Mark og vort nuværende
møntsystem er kun muligt, hvis vi kender købekraften a
f den
g
amle møntfod.

I sine erindringer fortæller en gammel mand fra Mariager om
sin
fars løn ved anlæggelse af vejen fra Hobro til Randers.
I
skudsmålsbogen er anført, at han fik 6 mark om dagen for
de 1
2 timers arbejde. En mark skulle svare til 33 øre.

Et 8 punds rugbrød kostede 3 mark - altså en halv dagløn -
og familien spiste et ru
gbrød om dagen.

på grundlag af dette svarer en Skilling altså til 2 øre.

I vore dage tænkes der større rdier, når vi taler om,
at
en mand har tjent "en god skilling".

Et lispund svarede til 8 kg. Ifølge aftægtskontrakten skul-
le
min farfar altså have 32 kg flæsk fra forenden af et svin.
Her var jo en
masse fedt flæsk til sylten, og hakkekød til medister. Skinkesnitzel var jo ikke opfundet dengang!

Den fØrste, der sætter sig spor i slægten, hedder ISACH.

Nej, nej - det er ikke ham - så langt er vi ikke tilbage i
historien.

Når jeg oplyser, at landet blev regeret af Christian den Fem-
te så ved enhver, som kan sin kongerække, hvor vi er.

Det var i enevældens tid, hvor kongen styrede uden kontrol fra
nogen side. Egentli
g en diktator, i den form vi kender i dag.
Enevælden var indført i Danmark i 1661 og blev afskaffet 1849.

Blandt flere bØrn får Isach en sØn, som døbes Jens Isachsen
(udledt af at han var Isach søn
) , Det sker engang i året 1673. Dato og årstal kan ikke findes, da man dengang ikke førte kirkebøger i
Ejdrup so
gn. Krav om kirkebøger var ellers indført i 1646 af Christian den Fjerde, men det tager jO tid, inden sådanne nye bestemmelser når helt ud til Ejdrup.

I 1737 har man fået anskaffet en kirkebog for i den kan man læse:
"1737, n
ytaarsdag begravet Jens Isach, 64 aar gammel".

Ud fra dette er hans fødselsår ansat.

Jens Isachsen blev gift med Kirsten Jensdatter og hun er dt engang i 1670. Her gælder det samme:

"1724 jordet Kirsten Jensdatter, Jens Isachs hustru af Ejdrup, 54 aar gammel".

Om de børn, der blev fØdt l dette ægteskab, ved Vl fØlgende
fra kir
kebøgerne:

"1701, 19.juni, Jens Isachsen i Ejdrup en sØn kaldet Jens.

Faddere: Peder Skomager, Christen Mouritsen, Morten Nielsen, Maren Winthers, Johanne Mogensdatter. Ellen Andersdatter holdt
barne t . "

"1703, Jens Isachsens sØn i Ejdrup kaldet Isach. Maren Peders-

datter holdt barnet."

Den omtalte Isach er nok dØd, for 1707 får de igen en sØn, der bli- ver dØbt Isach. Navnet skulle føres videre for at glæde bedstefar. Fra 1707 er der et spring i kirkebøgerne frem til 1713. Der er an-
t
agelig dt flere børn, som måske er døde umiddelbart efter ds-
len.
Man fik jo da gerne et barn om året!

Passer oplysningerne så er Kirsten Jensdatter 43 år da der i kirke-
bogen st
år:

"1713, 2.april, Jens Isachsens sØn kaldet Niels. Maren på Hal-
kjær holdt barnet."

Denne sØn NIELS skal vi følge videre frem i historien.

I 1724 da Niels var 11 år døde hans mor Kirsten Jensdatter
som før nævnt.

Samme år bliver faderen Jens Isachsen (nu 51 år) trolovet med
Anne Mouritsdatter, og året efter blev de
gift i Ejdrup kirke.
Det vides ikke hvem hun er udover at der i kirkebogen står om
hende "havde tjent i Aalborg Sygestue".

Hun var antagelig født udenfor ægteskab, da der ikke til præsten
kan gøres rede for hendes herkomst.

Efter 12 års ægteskab med Anne Mouritsdatter dør Jens og Niels
overtager ejendommen.

Til trods for kirkebogens notater så hedder Niels egentlig NIELS JENSEN ISACH. Jensen skal han jo hedde efter sin·far;men
da det dengang var mest almindelig med navne som Jens og Niels,
så kn
ytter man navnet Isach til. så ved alle, hvor han stammer
fra.

Niels bliver gift 2. påskedag 1736 med Maren Christensdatter,
f
ødt 1709 som datter af Christen Frandsen i Kieldal ved Vegger.
Samme
år får de det første barn som får navnet Christen Nielsen
Isach.
Præsten sparer på blækket for i kirkebogen står der:

"1736, 26.december, Niels Isachs sØn Christen. Barnet bar

en pige af Kieldal."

Man kan gætte på, at det var en søster som bar barnet. Eller ba-
re en tjenestepige, siden præsten ikke ulejliger sig med at an-
f
øre hendes navn.

Det er denne sØn, CHRISTEN NIELSEN ISACH, der får betydning i det videre forløb, selvom der naturligvis var flere børn i

 

dette

ægteskab.

 

 

 

I

1739

får de

en

sØn som døbes

Jens.

I

1742

en

sØn

som

døb e s

Niels.

 

I

1744

en

sØn

som

dØbes

Niels.

 

I

1745

en

sØn

som

døbes

Jens.

 

Man kan af dette udlede, at to drenge er døde, men navnene Jens og Niels hører åbenbart lsach-erne til.

I 1751 døbes en'sØn lsach. Blandt fadderne findes Christen Degn og Annex Hans. Gad vide hvad den sidste var for en fyr?

Niels Jensen lsach blev en gammel mand, og det var sjældent
den
gang.

"1794, 4.sØndag efter trinitatis blev Niels lsach begraven,81
aar
gammel."

Christen Nielsen Isach er som bekendt dØbt i Ejdrup kirke den
26. december 1736.

Han gifter sig på et tidspunkt med Else Christensdatter født
i 1733 som datter af Christen Laursen Møller.

Det er Elses andet ægteskab, så hun må være enke. Skilsmisser
kendtes jo ikke dengang.

Tidspunktet for deres vielse flyder lidt, idet kirkebØgerne
i Ejdrup man
gler for tiden 1753 til 1770.

Det kunne egentlig være ligegyldig hvornår de blev gift, men i
et forsØg
på at finde et årstal ved hjælp af folketællingslis-
terne kommer der no
get pudsigt frem: damerne løj også dengang om deres alder!

Der er folketælling i 1787 og igen i 1801 og der er således 14 år imellem. I den tid bliver Else kun 11 år ældre medens en af hendes dØtre er blevet 5 år ældre.

Ved folketællingen i 1787 er Christens da 74 årige far ikke
at finde på ejendommen. Det kunne t
yde på, at Else Christens-
datter var enke på en
gaard, som Christen så gifter sig til.
En af Christens brødre har så fået hjemmet og dermed f
aderen på aftægt.

Der ser ikke ud til at være børn i Elses første ægteskab, men sammen med Christen får hun 4 børn nemlig: KAREN, Maren, Jens og ANNE MARGRETHE.

Christen dØr i en alder af 45 år. Han begraves i Ejdrup ~ foråret 1781.

Den 9. november samme år bliver "ungkarl Christen Christensen
o
g afgangne Christen Isachs enke Else Christensdatter trolovet"
og 2. sØndag i advent bliver de gift.

Det er Elses tredie ægteskab. Hun er da 48 år medens ungkarlen
kun er 38 år.

Ifølge folketællingen i 1787 befandt der sig på gården i Ejdrup:

Christen Christensen, husbonde, 46. l.ægt. bonde og gaardmand

    Else Christensdatter, madmor    56. 3. ægt.

    Maren, barn af 2gt.          22.

    Jens                          12.

    Anne Margrethe                 10.

    Christen Sørensen, tj.dreng     10.

Else Christensdatter dør i 1810 og bliver den 20.maj begravet fra Ejdrup kirke.

Når slægten næsten ikke har bevæget sig uden for Ejdrup sogn,
så vil trådene på et tidspunkt løbe sammen.

For at få det rette mønster frem, må vi netop nu have spundet en
anden tråd.

Foreløbig bør man som læser holde fast ved to af Christen Nielsen
Isachs børn nemlig KAREN og ANNE MARGRETHE - og så ellers holde
ørerne stive!

Vi går tilbage til året 1730. Det var forøvrigt det år, hvor
Frederik den fjerde blev afløst af Christian den Sjette.

Tre år efter sin tiltræden som konge indføres stavnsbåndet og i
1735 bliver der indført kirketvang. Tiden omkring Christian den
Sjette (1730-1746) var præget af økonomisk nedgang for landbru-
get.

Men trods reformer og nedgangstider, så kommer der dog børn

til verden. I Ejdrup får Laurits Mogensens hustru en sØn, som de
kalder Niels. Hvad hustruen hedder ved vi ikke. Det skyldes igen
præstens ligegyldighed overfor sine kvindelige sognebørn.
Kirkebogen fortæller at Niels er hjemmedøbt og senere kan man læ-
se, at der i kirken "blev læst over Laurits Mogensens barn Niels."
Barnet blev båret af Christens kone i Langdahl. Blandt flere fad-
dere bemærker man en, som præsten kalder Terkil i Ejdrup.

I ægteskabet er der tilsyneladende kun det ene barn. Laurits
Mogensens hustru dØr i en usædvanlig høj alder, og selv ved begra-
velsen noteres hendes navn ikke.

I kirkebogen står der blot:

"1774, 2.den advent jordet Niels Lassens moder af Ejdrup i Sln
alder s 81. aar."

gifter sig på et tidspunkt omkring 1760 med en pige, som vi heller
ikke kender navnet på.

De får 3 bØrn: Lars, Chresten og Terchild. SØnnen Terchild dør dog da han er 14 år.

Indenfor det tidsrum, hvor kirkebØgerne mangler, dør Niels Larsens
hustru, og han gifter sig igen med Kirsten Jensdatter.Hvorfra hun
stammer vides ikke.

De får 4 børn nemlig: Terkild, Jens, Chresten og Berthe Marie. Noget tyder på, at navnet Terkild - ornend stavet på forskellige må- der - har været almindelig i Nielses slægt, siden man absolut vil
føre det videre. vi husker, der var en Terkil med ved Nielses dåb.

på grund af Terkel i navnet blev min opmærksomhed fanget af
en pudsig historie i årgang 1967 af "Fra Himmerland og Kjær
Herred".

Her skriver SØren Nielsen, Giver i en kendt amatørarkæolog i
en artikel fra sin hjemegn og i den kan man bl.a. læse:

øverst oppe i dalen, som ligger ret vest for Giver kirke, fand-
tes i sin tid en kilde. Den er forlængst udtØrret, men en af
sognets gamle folk, Kristian af Katbygaard, har fortalt mig,

at denne kilde havde en helbredende virkning.

Skt. Hansaften 1741 kom en mand fra Ejdrup kØrende med sin dat-
ter Mette Tærkilsdatter. Hun var lammet o
g kunne ikke gå.

Efter at hun var vasket i kildens vand og havde drukket af det,
blev hun fuldstændig rask. "Tænk engang" føjede Kristian til!

Niels Larsen dør år 1800 i en alder af 74 år, og hans unge
enke lader gå en rimelig tid, inden hun igen
gifter sig.

I 1803 er der i kirkebogen noteret:

"anmeldte til ægteskab ungkarl Ole Pedersen af Skjørbæk og
Kirsten Jensdatter, enke efter Niels Larsen i Ejdrup. Skiftet
var forlængst afsluttet. Forlovere: Jørgen Jensen o
g Niels
Madsen af Skj Ørbæk."

Dette skifte var måske værd at kigge nærmere på, og da det
er fundet i "Halkier Gods Skifteprotokol" kan det her gen
gives
ordret:

"Til skiftet efter Niels Larsen i Ejdrup oplyses, at enken er
Kirsten Jensdatter
og børnene den afdødes særkuld nemlig:

    Lars Nielsen, 41 aar, tjenende i Randers.

Chresten, 37 aar, boende i Gjøttrup i Hanherred
og desuden fællesbørnene:

1) Terkild, 25 aar, 2) Jens 3) Christen 4) Berthe Marie,
som alle er paa gaarden.

Som beskikket formynder for de umyndige blev antaget som de-
res eneste slægt efter loven
Niels Langdahl af Ejdrup, og som lavværge for enken Christen Jensen af Skjørbæk.

Den afdøde havde kØbt gaarden af Proprietær Friis paa Halkier,
o
g enken vedstod denne købekontrakt.

Gaarden er paa 3 tdr. 3 skp. hartkorn og den vurderes sammen
med besætning o
g inventarium til 734 rigsdaler.

 

                      _______________________________

Af gæld oplyses at være følgende:

Paa købekontrakten henstaar 600 Rigsdaler
Skyldig til Lars Mann        12 -
Smeden Jens Michelsen        16 -
KØbmand Scanderup, Aalborg    8 -
Isach Nielsen                 4 -

           Begravelsens bekostning      10-           Renter paa kØbekontrakten    24 -           Gæld ialt opgjort til       672 Rigsdaler

Da ejendommens værdi overstiger gælden med 62 rigsdaler kan
arvingerne rettelig tilkomme en
! part eller 31 rigsdaler.
Men arvingerne fandt, at det ville være en belastning for en-
ken at skulle udrede disse penge, og man overlod hele boet
til hende, uden at fordre nogen arv efter deres salig fader.

Kirsten Jensdatter er 59 år, da hun gifter sig med ungkarl Ole
Pedersen, men hun lever kun fire år i dette ægteskab.

"1807, d.8.februar, Ole Pedersen, gaardmand på Skjørbæk Mark
hans hustru Kirsten Jensdatter, 63 aar, begravet."

Dette er de kortfattede og afsluttende ord om Kirsten.

TERKILD NIELSEN, som altså var Niels Larsens sØn af andet æg-
teskab, forlod hjemmet året efter at Kirsten giftede sig med Ole
Pedersen.

Det skete ikke i protest, men fordi han havde truffet aftale med
en pige på sin egen alder. Han ventede altså ikke på en enke med
gård og indbo.

Han arvede jo ikke noget efter sin salig fader, som der stod i
skifteprotokollen, men ved sit bryllup betegnes han dog som gård-
mand. Der er sikkert tale om en gård i fæste.

Nu skal man dog bemærke, at der aldrig tales om gårdejere men om
gårdmænd eller gårdboere.

"1804, d.21. qktober bleve i Ejdrup kirke ægteviede ungkarl
Terkild Nielsen, gaardmand i Ejdrup og pigen Anne Hargrethe
Christensdatter."

Jamen 'den pige kender vi jo! Hun er jo datter af Christen Nielsen
Isach, og er lige fyldt 30 år.

Anne Margrethe og Terkild holder sammen i et langt ægteskab og
får flere børn. Det barn, vi vil interessere os mest for, får
navnet Christen Terkildsen.

                      ___________________________

Lige nu befinder vi os på en for landet meget urolig tid.

Frederik den Sjette har i 1808 overtaget styret efter sin
far Christian den Syvende. Året før havde Englænderne bom-
barderet og næsten ødelagt København.

I 1813 blev der, som fØlge af Napoleons krigene, erklæret stativ
statsbankerot. Staten var ude af stand til at indlØse den
stærkt forøgede seddelmængde på normal vis.

I 1814 mistede vi Norge. Det så sort ud fra Kongeriget!

Mon det på nogen måde berørte de gode folk på Ejdrup hede?

Jeg tror det ikke. Hvor skulle de få oplysninger fra - ingen
aviser og ingen radio, som i vor tid. Måske kunne præsten ori-
entere sine sognebØrn om udviklingen.

Christen Terkildsen var så dejlig uvidende om alt dette,da
han bliver dØbt i Ejdrup kirke.

"1811, d.9.juni, Christen, Terkild Nielsens sØn af Ejdrup,
hjemmedøbt d.8. maj. Faddere: Isach Nielsen af Ejdrup,
Christen Møller SØrensen og Ole Pedersen af Skjørbæk, Jens
Christens kone af Troelstrup, Niels Larsens datter."

Og nu lader vi så lille Christen vokse op. Vi ved, at han i
1825 bliver konfirmeret i Ejdrup kirke, og efter festligheden
arbejder han videre på gården.

Imens søger vi så at spinde en anden tråd.

Christens mor. Anne Hargrethe. havde en storesøster som hed

Karen.

Karen blev også gift, dog ikke med en jævnaldrende som søsteren,
men med en enkemand, der var 15 år ældre end hende. Og tænk, han
var så langt væk fra som Farstrup. Hvordan skulle det nu gå?

LARS PEDERSEN blev født i 1745 som søn af Peder Lauritsen fra
Staun og han blev døbt i Farstrup kirke.

Han blev gift første gang med Dorthe, en pige fra Staun. I 1785,
efter få års ægteskab, dør Dorthe og der er ingen børn fra dette
ægteskab.

Samme år gifter den 40 årige Lars Pedersen sig med den 25 årige
Karen Christensdatter fra Ejdrup.

De får tre børn: Dorthe Marie (opkaldt efter hans første kone)
Peder og Johanne.

Tre børn indenfor fire år var nok mere, end Karen kunne klare.
Fra Farstrup kirke oplyses: "1789, 4.søndag i fasten, begravet
Lars Pedersens kone i Staun."

                        __________________________

Nu ser det ud til, at Lars Pedersen er blevet træt af disse
giftermål, men alligevel- da han har ventet i 6 år, vover han
sig påny ud i det, i en alder af 50 år.

"Den 24.april 1795 gifter enkemand Lars Pedersen sig med af-
gangne Lars Rytters enke fra Staun."

Hvad damen hedder til fornavn, finder præsten ingen anledning
til at oplyse. Hendes første mand hed Lars Jensen, men blev kal-
det Lars Rytter. Alle i sognet ved, hvem Lars Rytters enke er,
så hvorfor skrive det anderledes?

At nogen "udensogns" så næsten 200 år efter interesserer sig
for den kone, kan jo ikke blive præstens hovedpine.

Lars Pedersen oplever 17 år sammen med sin tredie hustru.Han
dør i 1812 og bliver begravet 1.søndag efter påske.

Efter hans død skal der holdes skifte, og dette er fundet. Der-
ved kommer endelig navnet på Lars Rytters enke frem.

Skiftet holdes 12.april 1812. Han efterlader hustru Anne Espens-
datter, som tidligere har været gift med Lars Rytter, med hvem
hun har sØnnen Peder, der er 19 år.

Der er ingen fælles børn i dette ægteskab, men Lars Pedersen hav-
de jo tre børn fra sit første ægteskab.

Boet skal nu vurderes, og skiftet udsættes derfor til den 2.maj.
Indboet bliver vurderet til 253 rdl. og gården, som er selveje,
vurderes til 650 rdl .. I dette skal modregnes noget smågæld.
Men så bliver der pludselig ballade!

Boet præsenteres nu for en fordring fra Poul Skadegaard på 254 rdl.
Det siger enken er i orden, men de øvrige arvinger protesterer.
Derefter protesterer også enken, og hun forlanger nu en ny udsæt-
telse og dertil indkaldt uvildige mænd til at syne gården, da hun
pludselig ikke er tilfreds med den ansatte vurderingssum.

Skiftet udsættes så til den 27. juni.

Og ligesom man vil blade videre, for at se, hvordan dette drama
ender, så mangler der pludselig nogle sider.

Der er ikke bevaret skifteprotokoller for perioden juni 1812 til
februar 1814.
Ærgerligt nok, at man ikke kan få stillet sin nysger-
righed!

Et og andet fortæller, at der har været flere uoverensstemmelser
indenfor denne familie. Man kan af folketællingslisten se,
at Lars

og Karens to piger, Dorthe Marie og Johanne, har tilbragt deres barn- dom i hjemmet hos Karens farbror Isach Nielsen.

Lars og Karen blev som tidligere nævnt gift i 1785. Året ef-
t
er bærer Isabh Nielsens hustru af Ejdrup deres rste. barn til dåben, og hun døbes Dorthe Marie.

Dorthe Marie vokser op i Ejdrup, det ved vi fra kirkebogen i Blæ-
re. "
1802 confirmeret i Blære kirke Dorthe Marie Larsdatter, tje-
nende hos Is
ach Nielsen i Ejdrup."

Den 10.november 1811 bliver den 25 årige Dorthe Marie gift med. den 35 årige ungkarl Hans Jensen af Gundestrup.

Som det senere vil frem, er denne Hans ud af en velstående fami-
lie.

Dette ægtepar sætter mindst 9 børn i verden. Når det skrives på

den måde skyldes det, at skifteretten på et tidspunkt har registre-
ret ni b
ørn, og vi kan formode, at en eller flere er de undervejs.
Fem af børnene er pi
ger og blandt dem finder vi KAREN MARIE, som vi
senere vi
l vende tilbage til.

I mellemtiden finder vi ud af, at Hans Jensen bliver begravet i
1834 i
en alder af 56 år.

Hans havde fået skøde på sin gård d. 15. oktober 1811, altså lige
efter br
ylluppet med Dorthe Marie.

Efter hans død skal der skiftes, og papirerne fra dette skifte er
bevaret. Det er en
sag, som i håndskrevet stand fylder 8-10 folio-
sider o
g indholdet er meget interessant.

Det vil føre for vidt, at gengive det hele, men noget skal dog med, for at belyse forholdene i året 1834.

Fra skifteprotokollen citerer jeg, l den tids noget knudrede sprog:

                                             


Her følger så i opgørelsen en nøje fortegnelse af alt bohave,
m
ed anførelse af, i hvilket rum det findes.

I dagligstuen fandtes: fyrrebord og 1 bænk, stueur i futer.al,

bilæggerovn af jern, rnælkeskab, 3 stole med halmsæder, 1 gam-
mel skab, 6 tallerkener
og en gammel lygte.

så omtales et fast sengested med diverse dyner og puder, hver del
ansat til beløb.

I en såkaldt kviststue fandtes:2 ølkrus, 1 kobbertragt, jernvægt, gammelt slagbord, 1 hængeskab, 1 lille kakkelovn, 1 øltønde og øltragt. I samme rum findes også, hvis man skal tro opstillingen,
2 kurve med jernragelse!

 

Hvordan så Hans Jensen ud,når han
ha
vde stadstøjet på?

Jo, i afdødes kiste fandtes:

1 sort uldhat, 1 rød, ulden hue, 4 skjorter, 1 par hvide vadmelsbukser,

gammel skindtrøje, 1 blå trøje,

par gvadmelsbukser, ulden nat-

 

trøje, 2 stribede veste, 2 røde veste,
par skindbukser, blå
vadmelskjole,
l
ang, blå kofte, 2 par uldstrømper,
par stø
vler, 1 par sko og 1 par træ-

sko.

 

rdens besætning bestod af: 2 heste og 2 hopper, alle betegnet
so
m gamle, 23 får og 20 lam, 4 kØer, 4 stude og 1 kvie.

De forskellige redskaber, som fandtes i udhusene, fortæller no-
get om deres arbejde: 2 høleer, 2 lyngleer, 4 river o
g 2 kratter,
3 h
øbårer, 2 harver og 1 plov.

En beslagen vogn,med afsæt og øvrigt tilber,må være det fine
køret
Øj. En anden gammel beslagen vogn blev ikke ansat til mange penge.

Selv Økse, hammer og knivtang var taget med i opgørelsen, ja endda
et fiskenet til no
gle skiilings værdi.

 

Derefter bliver gårdens bygninger taget i øjesyn og vurderet.
Det er pålagt de to vurderings
mænd, at de skal ansætte og vur-
d~re alt så ærligt at de, om fornødent, kan b
eedige det for ret-
ten
.

De ansætter gårdens værdi til 500  rigsdaler.

Ved skiftet viser det sig, at Hans Jensen senere har tilkøbt1) et møllehus i Ejdrup, vurderet til          25 rigsdaler2) to engparseller fra Halkær Hovedgård       1003) et hus i Ejdrup by, næsten nedfaldet        80ialt er der fant ejedom til en værdi af 685 rigsdalerhertil lægges værdi af indbo ansat til  325 ____                                ialt.  1010 rigsdaler 

-------


Men dermed er det ikke slut. Hans Jensen har været en holden
mand, som kunne låne penge ud.

For disse lån, har han sikret sig pant, som blev fremlagt ved
skifteforretningen.

Tilgodehavende hos

 

Smed Jens Sørensen i Borup 200 rigsdaler

Niels Christian Møller i SkjØrbæk 150
Rasmus Andersen i Skjørbæk 100

Lars Nielsen Nørgaard i Skivum 300


 

 

 

 

Dermed er boets værdi opgjort til ialt 1760 rigsdaler. Herfra går en gæld på 148 rigsdaler så ialt bliver der til arvingerne
1612 ri
gsdaler.

I forhold til mange boopgørelser fra den tid, så er dette en an-
seli
g formue.

Arven deles således, at enken får halvdelen medens børnene deler
den
anden halvdel, dog i et andet forhold, end vi kender i dag.
B
ørnenes part på 806 rigsdaler fordeles med 62 rigsdaler til hver af de fem piger og med 124 rigsdaler til hver af de fire drenge.
Dren
gene får altså dobbelt så meget som pigerne.

Tretten år efter fandt vi dette i kirkebogen:

"1847, død 30.juni, begravet 7.juli, Dorthe Marie Larsdatter,
enke efter
forhen gaardmand Hans Jensen i Ejdrup, aftægtsko-
ne hos s
ønnen Jens Hansen i Ejdrup."

Det er første gang, der i kirkebogen oplyses såvel dØdsdag som
begravelsesda
g. Også første gang, at kvindens fulde navn er an-
ført i kirkebogen.

Vi er nu nået op i historien hvor skikkene ændrede sig, og hvor
der afsættes en u
ge til forberedelse af begravelsen.

Der er rØre over det ganske land. Modstanden mod enevælden øges
i disse år, h
vor vi nærmer os noget skelsættende.

Jeg tænker på grundloven, som korn i 1849.

Vi har nu taget afsked med Hans Jensen og Dorthe Marie Lars-
datter, og vil nu følge datteren Karen Marie Hansdatter.På
et tidspunkt træffer hun nemlig en mand, som er spundet ind
i en anden tråd.

Sagen er den, at Karen Maries mormor,Karen Christensdatter,
havde en lillesøster der hed Anne Margrethe. Hun blev gift
med Terkild Nielsen og de fik sØnnen Christen Terkildsen.

Er du forvirret? Det er kun rimeligt, men trådene skulle jo
lØbe sammen på et tidspunkt, Ejdrup hede er jo ikke så stor.

Karen Marie Hansdatter gifter sig med Christen Terkildsen og
bliver derved min oldemor.

Om Karen Marie ved vi, at hun er fØdt d. 16 maj og hjemmedØbt
d. 17. maj 1815.

Vi ved også, at hun blev dØbt i kirken d. 9.juli 1815.
Blandt fadderne finder vi Terkild Nielsen af Ejdrup. Ingen
tænker vel da på, at der skal blive et par ud af Terkilds
sØn, som da er 4 år, og den spæde Karen Marie, men det blev
der
altså.

Hun blev konfirmeret i Ejdrup kirke:

"1829 confirmeret Karen Marie Hansdatter af Ejdrup, 14 år, døb t i kirken 9. juli, karakter: god."

Det er første gang, der i forbindelse med konfirmationen note-
res karakter i kirkebogen, men i årene fremover, er det meget
al
mindeligt.

Trådene lØb altså sammen og de blev endelig knyttet 17.marts
1
837 for da blev

"ungkarl Christen Terkildsen af Ejdrup, 26 år, tjenestekarl
og pigen Karen Marie Hansdatter af Ejdrup, 22 år, boende hos
moderen i Ejdrup, viet i kirken."

Hvor mange bØrn de fik, vides ikke. vi vil samle opmærksomheden om ham, der senere blev min farfar nemlig Terkild Christensen.
Der er en smule kludder i fastsættelsen af både fornavn og ef ter-

navn.

Han er registreret i kirkebogen ved dåb, konfirmation og bryllup,
med forskellige måder at skrive navnet på.

"1850, d.18.juli, Tærkild Christensen, hjemmedøbt af præsten

d. 28.juli, dåben stadfæstet i kirken d. 22.september. Fadde-
re: Else Kjerstine Tærkildsdatter af Huul MØlle, Maren Chris-
tensdatter, Niels Tærkildsen og Christen Andersen, alle Ejdrup."

Han er, ifølge Ejdrup kirkebog, konfirmeret i Blære kirke:
"1865 i Blære kirke 1.sØndag efter
påske Terkel Christensen, karakter: meget god kundskab, sædelig opførsel."

Det var altså en TÆRKILD og en TERKEL med efternavnet Christen-

sen.

For at re forvirringen fuldendt så giftes han i 1875 under
navnet
TERCHEL KRISTENSEN - altså ilge kirkebogen.

Der er ingen tvivl om, at dåbsnavnet er det rigtige nemlig TÆRKILD CHRISTENSEN. For det første møder vi blandt fadderne en rkildsdatter og en Niels rkildsen, en gammel skrivede for
navnet.

Da han er sØn af Christen må hans efternavn skulle skrives med

Ch!

Hen han giftes altsom ~ristensen og hans børn bes Kristen- sen. At en af nnerne, Karl Harinus Kristensen, så senere skri- ver sit navn som Carl Christensen er måske et udslag af tidens mode?

Terkel Kristensen - lad os skrive det sådan til en forandring - gifter sig den 29. december 1875 med Karen Nielsdatter.

Hvem er hun? Lad os bruge nogle sider til at finde ud af det.

                   ___________________

vi skal tilbage til året 1740 for at møde en person ved navn Niels Mand. Han er født i Ejdrup 1710 men ellers ved vi ikke
ret
meget om ham.

Han bliver gift på et tidspunkt, med hvem vides ikke. Deres første barn bliver dt i 1740 og døbes Lars Nielsen Mann.
Han k
an ikke findes i kirkebogen i Ejdrup. Det kan derimod

en søster, som døbes Ingeborg. Blandt fadderne ved hendes dåb finder vi kendte ansigter som Christen Langdahl og Niels Isach.
M
åske er de familie til moderen.

Navnet Nielsen Mann ligner noget, v~ kender fra Vester Hornum
e
gnen, idet den tidligere borgmester i Farsø kommune hed B. Nielsen Mann.

Lars Nielsen Mann bliver gift med Anne Sørensdatter og i 1780
får
de en n. Han får navnet Rasmus Christian og det er et u- almindeligt navn der egnen.

Oplysningerne om parret og deres sØn stammer fra folketællings- listen.

Listen fra tællingen i 1787 ser sådan ud:

   Lars Mann .......... 48 år 1 .ægt. husmand og snedker

 

Anne SØrensdatter-------47 år 1.ægt

 

Rasmus Christian--------7 år  søn

Den næste folketælling finder sted i 1801 altså 14 år senere.

Rasmus Christian er ikke hjemme, men sikkert ude at tjene.
Nu bor her: Lars Nielsen Mann, 61 år- husmand med jord, arbej- der som snedker og tømmermand, Anne Sørensdatter, 56 år.

Læg mærke til aldersforskellen. Den har ændret sig i bet af
14 å
r.

Hendes dØd er fundet i kirkebogen:

"1822, død 22.september, begravet 29. september, Anne rens-
datter,
afdøde Lars Manns enke, opholdende sig hos hendes sØn
R
asmus Christian Larsen i SkjØrbæk..

De sidste år af sit liv havde Anne Sørensdatter tilbragt hos
s~n s
Øn Rasmus Christian. Han havde plads til hende, for han var blevet rdmand. Han giftede sig, og omkring hans gifter- l finder v~ et dengang kendt mønster:

I 1808 v~es ~ Ejdrup kirke den 61 årige enkemand Mads Nielsen, gårdmand i S.kørbæk og den 30 årige pige Maren Madsdatter.

To år efter, den 17. august 1810, har man ifølge kirkebogen "jordet Mads Nielsen, gaardmand i Skjørbæk, 63 aar gl."

Tilbage på gården sidder nu den 32 årige enke Maren Madsdatter.
Hun
gifter sig den 4. november samme år med den 30 årige ung- karl Rasmus Christian Larsen.

Nu kommer der rn til huse, hvor mange ved vi ikke, men ham
d
er interesserer os r navnet Niels Rasmussen.

Rasmus Christian er blevet sognefoged, et job der skal v~se sig at gå i arv til sønnen. Denne oplysning kommer frem fra kirkebogen da han dør:

"1852, død 2.juli, begravet 8. juli, Rasmus Christian Larsen, aftægtsmand, forhen gaardmand og sognefoged i Skjørbæk,~ 74 aar, død af alderdom, den naturlige død."

At sØnnen Niels på det tidspunkt har haft rden i nogle år, ved vi fra folketællingen i 1845. Da bor Rasmus og Maren i går- dens afgtsstue.

Maren bliver usædvanlig gammel.

"1868, død 20. oktober, begravet 26. oktober, Maren Madsdat-
t
er, fattiglem i Sk j e r bæk i Ejdrup sogn, 91 aar."

Betegnelsen fattiglem dækker ikke det, som vi kender i vore da- ge. Sagkyndige har fortalt m~g, at denne betegnelse dengang er
blevet
brugt om ældre, der ikke havde nogen form for indtægt.

 

NIELS RASHUSSEN, fØdt 1818 i Ejdrup,
l
ever i 65 år og når at blive gift

3 gange.

Historien omkring disse ægteskaber
kan udred
es, og er ganske interes-
s
ant sning.

Han starter i en, for den tid, ung
a
lder. Kun 21 år er han, da han bli- ver gift med Karen Kristensdatter,
s
om er tjenestepige i Koppes lle.

Fjorten år senere bliver der i kirkebogen noteret følgende:

"1853, natten mellem 23. og 24. april død og 1. maj begra-
vet Karen Kristensdatter, gaardmand Niels Rasmussen, sog-
nefo
ged, hans hustru i Skjørbæk, 43 år. Anmeldt,synet af
Herredsf
ogeden og Doktoren med tiltagne vidner, at have ombragt sig selv med strikke i vildelse og sindsforvir-
rin
g, efter at have været i denne stilling i 11 maaneder."

Dette var JO en meget trist affære, men måske en lettelse for
Niels Rasmussen.

Han finder sig samme år en anden hustru.

"1. oktober 1853 viet gaardmand og sognefoged Niels Rasmus-
s
en af Skjørbæk og pigen Maren Kjerstine Gregersdatter af Skjørbæk. Forlovere er: Gaardmand og Kroholder Christian
Christensen a
f Skjørbæk og Boelsmand Lars Rasmussen af Halsmandsbro Huse."

Niels Rasmussens nye ægteskab blev ikke af lang varighed.
Den
1. januar 1861 dør Maren Kjerstine i en alder af 36 år.

Efter Maren Kjerstines d gifter Niels sig igen den 19. ok-
tober
med Anne Gregersdatter, en søster til Maren Kjerstine.
H
an er da 43 år medens hun lige er fyldt 28.

Her skal lige en lille parantes ind:

Maren Kjerstine og Anne var døtre af "husmand og snedker Gre- gers Christensen og hustru Maren Christensdatter på Ejdrup
Ma
rk. "

Gregers Christensen er født i Gelstrup som sØn af Christen Gregersen 0& dØbt i Voks lev kirke.

Om deres bryllup fortæller kirkebogen:

"1819, viet 13. juni, Gregers Christensen, ungkarl 35 aar,
tjenende
i Gelstrup i Vokslev sogn, er ogsnedker, og
M
aren Christensdatter, 35 aar, af Ejdrup, hvor hun tjener
hos
hendes forældre. Forlovere: Christen Nielsen af Ejdrup og Christen Christensen, fisker i Nibe."

I Niels Rasmussens ægteskab med Maren Kjerstine Gregersdatter
er der, i det mindste, 2 bØrn nemlig pigerne Maren og
KAREN 

NIELSDATTER.

Min fars hjem på Ejdrup hede

Hotivet til denne tegning kunne udmærket være hentet på Ejdrup hede, hvad
d
et dog ikke er.

Stråtækte længer der, som en digter har udtrykt det, "knyger sig" mod
jorden for at finde læ for vinden.
Og læ har der ikke ret meget af på de lyngklædte vidder i Ejdrup.

Nu "kliner" man ikke mere op med lersten, men bruger teglsten og solid
m
Ørtel. Nu står der på samme sted gode bygninger og en j silo, som kan
ses
viden om - hvis din vej skulle falde forbi!

Nu prØver vi at forestille os Ejdrup hede, som den så ud i 1875.

på begge sider af vejen, som gik fra Skørbæk til Ejdrup by, var det meste
dækket af l
yng. Kun nogle forkrøblede enebærbuske brØd den store flade.

på begge sider af vejen lå der gårde. De havde oprindelig ret fæstegårde
under Halkær Gods, som en
gang havde jordtilliggender fra Halkær bredning og næsten op til Aars.

Hen nu er det selvejede gårde. Længst ude, på højre side af vejen, lå nu
Christen Therkildsens
rd. Om den engang havde tilhørt hans far Terkild Nielsen ved jeg ikke. Men fra denne gård, havde man i 1875 udstykket 32 tdr. land, og på dem byggede Karen og Therkild Christensen deres fremtid.
Det blev hjemmet for m~n far og hans ni (trette
n) søskende.

 på venstre side af vejen lå en gård, som
blev kaldt Skomager
gaarden. En tidligere ejer har sikkert været både gårdmand o
g
skomager.

Konen på gården var m~n farmors søster,
h
os hende er Niels, som det første barn,
født og opvokset. I skolen blev han "døbt"
o
g hele sit liv bar han navnet "Skomager- Niels" .

på samme side af vejen boede Kræn Holle-
se
n, gift med farfars søster. Stedet rum-
m
er nu Ejdrup Friskole.

Kræn Hollesen var en stout mand, som han
s
ad der med sine medaljer fra 1864.

                         ____________________________

I DE~nne grove skitse er lavet ud fra tante Thoras beskrivelse af stuehuset:

I storstuen var der bræddegulv. Væggene var hvidkalkede og der fandtes ik- k e kakkelovn eller anden mulighed for opvarmning.

I alle øvrige rum, herunder også dagligstue og soveværelse, var der mur-
s
t:ensgulve. Dagligstue og soveværelse havde tapet på ggene og begge ste-
d
er var der kakkelovn.

I køkken, bryggers og kamre var der hvidkalkede vægge.

Der var petroleumshængelampe i dagligstuen og en lille væglampe i køkkenet.
Man brugte dog mest tællelys, som man selv fremstillede.

Pes t ro Leum kostede j o penge!

Irldtil 1922 lavede man mad på et åbent ildsted i køkkenet. Det skraverede
fE!lt er en meget bred skorst
en med forbindelse til ildstedet og de to kak- ko l ovne .

I denne brede skorsten hængte man skinker og fårelår op til røgning. Man kJ~avlede op over taget, og hængte røgvarerne øverst i skorstenen.

Da man i 1922 fik et komfur, måtte man lægge en jernplade over en del af skorstenen, for at bremse trækket.

Ved familiesammenkomster, f.eks. julegilderne, var der åbent fra dagligstuen til storstuen. Varmen fra køkkenet og daglig- stuen kunne jo, i løbet af dagen, lune lidt i den kolde stor-stue.-  For at glve et indtryk af dagligdagen lader vi tante Thora -   fortælle på de næste sider.

TANTE THORA FORTÆLLER ..... -om dagligdagen i Ejdrup.

Jeg kom til Ejdrup i 1922 som pige på gården hos Karen
og Therkild Christensen. LØnnen var 50 kr om måneden og
jeg var ikke blot pige i huset, men på gården dvs. at jeg skulle deltage i alt arbejde, både inde og ude. Jeg havde tjent hos fremmede siden jeg var 14 år. Jeg kan

  huske, at jeg det første år fik 1S kr om måneden og dengang arbejdede vi både lørdag og sØndag. Hver dag fra kl.

6 til kl. 20. Det svarede vel til 50 Øre om dagen - men
s
å fik vi jo også kosten!

Det jeg bedst husker fra mln rste dag i Ejdrup var,

at alt var så gammeldags. Det var som om tiden havde stået
stil
le her.

Arbejdet var tungt og besværligt. Alt vand skulle med hånd-
kraft
hentes op af brØnden, som var 90 alen dyb. Gården

lå jo meget højt.

Denne brØnd styrtede forøvrigt sammen under et voldsomt
uvejr. Man fik så etableret en vandledning fra en boring l
nærheden af "Louisendal". En såkaldt "hævert" pumpede nu
vandet op til gården,
og det var en stor lettelse.Der skulle     jo hver dag bruges vand til kreaturer og heste
sa
mt til køkkenet, vask og mælkejunger osv.

En af drengene, Anton 27 år, havde overtaget gården ef-
ter sin far d. 1.dece
mber 1921. Hans far var da 71 år.

Jeg blev senere gift med Anton og blev dermed kone på går- den - af navn. Hvordan det fungerede til daglig, skal jeg
v
ende tilbage til.Vi havde 8 malkekøer og to arbejdsheste         samt en del får _
d
og ikke så mange, som de havde haft tidligere. Mere hede var nu blevet opdyrket. Der var nogle få grise. I "mælke- gangen" var der 3-4 stier, men den del af bygningen faldt

sammen, et par år efter at Jeg var kommet.

Anton byggede en ny stald til kreaturer og SVln og derved
fik vi plads til 12 køer.
Gården var på 32 tdr. land og som       nævnt udstykket fra Chresten Tærkildsens ejendom.
 

           

INDEN VI GÅR VIDERE -

vil jeg gerne fortælle om mit møde med tante Thora. Jeg havde
fundet ud af, at den eneste, der endnu kunne fortælle noget om
min fars hjem i Ejdrup, måtte være onkel Antons enke.

En dag tog jeg mig så sammen og ringede på døren til et lil-
le hus på Veggerbyvej i Suldrup.

En lille kone lukkede op og hendes missende øjne sagde m~g, at
s
ynet ikke var så godt mere. Hun var dengang 84 år.

Jeg kan se en stor mand, sagde hun smilende.

Ja, svarede jeg, det er en af Carls "knejter" nede fra Klæstrup.
Jamen så korn da indenfor, sagde hun, og gik foran ind i stuen.

Der korn kaffe og småkager på bordet, og så snakkede vi ellers.
Jeg viste tante Thora de gamle billeder, som jeg havde arvet.
Personerne kendte jeg jo ikke.

Hun havde de samme billeder og kunne oplyse: "det er jo bedste-
far og bedstemor" (
Karen og Therkild) og det er "de to bette"
(Anton og Søren) fotograferet ved samme lejlighed hos fotograf
Federspiel i
Nibe - vistnok 1905.

Billederne skulle helt op til øjnene, men hun var ikke i tvivl.

Jeg fik lov at låne andre billeder f.eks. af "Skomager-Niels"
med familien, af Kræn Wollesen o
g moster Maren.

Skødet på ejendommen og den dertil knyttede aftægtskontrakt er
gengivet på de næste sider. Begge papirer lånte jeg til afskrift.

Jeg fik taget aftryk af billederne og papirerne og 14 dage efter var Jeg igen på besøg. Det var tydeligt, at mit fØrste besøg
havde sat no
gle tanker i gang hos tante Thora.

vi korn tættere ind på hvordan man havde indrettet sig i Ejdrup og hvordan livet formede sig.

Jeg fornemmede, at det havde været en slidsom tilværelse. Ind
imellem sukkede hun og sagde: Du kan tro det var hårdt den
gang.
Efterhånden som hun fortalte forstod jeg, at det ikke blot
var
d
et fysiske arbejde hun tænkte på men lige så meget forholdet
mellem de un
ge og aftægtsfolkene.

Hun omtalte hele tiden min farfar og farmor som "bedstefar og
b
edstemor" .

Hun lagde ikke skjul på, at bedstefar til s~n død styrede det hele. Han var en hård mand, sagde hun, du kan tro hans drenge
s
prang, når han viste sig gårdspladsen.

Han var utrolig stædig - og det er vi jo nogle som har arvet!

Som jeg har sagt før, så var det meget gammeldags alt hvad
v~ foretog os.

Da jeg kom, var der netop blevet opsat et komfur i kØkkenet.
Det havde moster Maren kØbt, hun havde
JO været "udensogns"
og set andre skikke. Ellers havde man indtil nu brugt
åb ent; ildsted, med gryden på en trefod.

Bedstemor stod for køkkenet og her var ikke sket nogen ænd-
ringer, i de næste

Det var planen HVER DAG. Der var ~ngen variationer, ~ngen form

n 47 år hun havde været "konen på gården".
Kostplanen var den samme: Morgenmaden bestod af havregrød med
nymalket mælk, middagen af flæsk og kartofler og aftensmaden
af bygvandgrød med sirup.
for grønsager eller frugt.

Byggen, som vi selv avlede, fik vi malet på Halkær Mølle.

Der skulle spares. Særlig forsigtig skulle man være, når mos-
ter Maren var hjemme, og stod for maden. Hun var meget nøjsom,
alt blev anvendt.

Hvert efterår slagtede v~ to store, fede får og en stor gris.

Skinker og fårelår blev taget fra, der blev lavet rullepølser
både fåre- og flæske. Alt blev saltet i store kar.

Skinker og fårelår blev de~~fter røget i skorstenen, som var
bred og førte fra det åbne ildsted. Røgvarerne blev hængt op
øverst i skorstenen, idet man kravlede op over taget.

Det var så det pålæg man havde sammen med rullepØlserne.

Fra fårene var der meget talg, og af det lavede vi lys. En sti-
ge blev lagt over et par bukke inde i bry
ggerset, og så tog vi
fat med uldtrådene og dyppede dagen lang. Der skulle
JO være
lys til hele vinteren!

I juledagene stod den på stuvede hvidkål med kanel og sukker
og hertil fik vi ko
gt hvidtøl. Øllet lavede vi selv.

Op til jul kogte bedstemor en fåreside, en flæskeside, en rulle-
pølse og en del medister. Alt dette blev
sat på bordet på et me-

get stort fad - etkØbmandsfad kaldte bedstemor det.

Det korm på bordet hver dag i julen sammen med hvidkålene.KØdet
var ikke skåret ud. Man skar e
fter behov og det var egentlig me-
get praktisk, for så blev der jo ikke nogen tørre start


 

Man holdt en avis i Ejdrup, vistnok Aalborg Amtstidende. Pos-

ten kom hver dag ved 6-tiden om aftenen. Han blev ofte budt på
aftensmad (bygv andg rød.une d sirup).

Posten var til fods og hans dag sluttede på stationen i Vegger
ved 8-tiden om aftenen.

Det skete at bedstemor læste noget fra av~sen for bedstefar.
Hun var ikke god til at læse, og skrive kunne hun slet ikke.

I de 50 år hun havde været gift, havde hun jo ikke haft en pen
i hånden. Bedstefar ordnede jo
alle papirer!

I de sidste år sad han ofte alene i stuen om dagen. Han snakke-
de tit med sig selv og det blev ofte til højrøstet snak, om no-
get han før havde beskæftiget si
g med. Han kunne sidde og hidse
s~g op, mens han gennemgik en diskussion, han engang havde haft
med en mand.

Bedstefar dØde den 26. juli 1929, 78 år gammel.

 

Om børnene ved Jeg, at Marthinus giftede sig med en p~ge fra Sjæl-
land o
g bosatte sig ved Hornum Ulstrup. Jeg har et billede fra de-
res sølvbryllup, og det
viser, at de havde 12 bØrn.

Senere fik han en ejendom på den anden side af fjorden, der hvor
nu Lufthavnen li
gger. Da tyskerne skulle udvide den oprindelige
f
lyveplads, kØbte de ejendommen af ham. Han flyttede så til en
ejendom i Nørresundby.

Han døde i 1945 og hans enke flyttede til Sjælland, da de fleste
af børnene boede i eller ved København.


Thomas blev gift med en finsk
pige, det er alt hvad jeg ved.
Kristian flyttede til Faaborg
og bl
ev fyrbØder på Gasværket.
Flytningen skyldtes en strid
mellem ham og bedstefar. De
var "lige hidsige begge to".

 

53


 


TANTE THORA FORTÆLLER

- om moster Maren.

Bedstemor havde en søster
s
om hed Maren - Vl kaldte
hende altid moster Maren.
Hu
n boede der, da jeg kom
til Ejdrup i 1922.

I det lille kammer ved Sl-
den af storstuen havde hun
sine ting stående dvs. en
li
lle kommode, med hendes
tøj.


 


 


Som ung pige havde hun i en del år været hjemme hos Sln far,
Niels Rasmussen i Skørbæk. Hun kom så ud at tjene og på et
tidspunkt
fik hun plads som husbestyrerinde hos en enkemand
på LØgstØr egnen. Han havde to børn, og hos ham var hun nu

i mange år. I familien ventede man vist nok, at de to skulle
b
live gift, men det skete ikke.

Da enkemanden r og hans to børn senere gifter Slg, bliver
de enige om at lge hjemmet. Moster Maren får så besked på,
at hun
må finde et sted at bo.

De sociale forhold dengang gav ikke mulighed for nogen form
for hjælp. Hvis ikke hun skulle ende på fattighuset, måt-
t
e familien tage sig af hende, og det gjorde den så.

Hun boede altså i det lille kammer og hjalp i huset, hvis hun
ikke var hos andre indenfor familien for at hjælpe ved fester
o .lign.

Bedstemor dØde den 5. Januar 1932 og blev begravet den 12.
S
amme dags aften døde moster Maren, uden forudgående sygdom.
Det,
at have mistet sin sidste støtte, var øjensynlig mere
end hun kunn re.

Ved mit andet besØg hos tante Thora kom vi, som tidligere
nævnt, nærmere ind på familieforholdet, forholdet til Antons
forældre og sØskende.

Når jeg har gemt et afsnit ~ hendes fortælling, så er det
fordi jeg finder, at det bØr stå alene.

Når man taler med ældre mennesker, og lytter til hvordan de
med egne ord skal udtrykke et langt livs oplevelser og erfa-
ringer, så kan man undertiden fornemme nuancer i tonefaldet,
som siger mere end ord.

Jeg afrundede vores sidste snak med et spørgende: Og I solgte
altså gården, Anton og dig?

Der fulgte et stille "Ja" - et dybt suk og en lang pause -
hvorefter je
g fik denne forklaring:

"Da bedstemor dør i 1932 efterlader hun sig det pantebrev på
10.000 kr, som blev udstedt da Anton bte gården.

Det har stået rente- og afdragsfrit siden købet i 1921.
Dette pantebrev opsa
gde Antons sØskende, og han fik 2 år til
at indfri det. De ni søskende skulle så have 1.000 kr hver.
Det var ikke muli
gt at rejse 9.000 kr i 30;erne, så derfor
måtte gården sæl
ges. " Nu da Thora sidder alene tilbage kommer det frem, at hun da
"ind imellem havde tænkt på" at hvis Antons SØskende nu havde
ladet panteb
revet stå - "de skulle selvfØlgelig have renter" -
så havde
gården måske stadig været i slægtens eje.

Jeg fornemmer ingen bitterhed i dag, men der er jo oget
mange år siden da, o
g tiden læger jo som bekendt ....

Hun glatter lidt dugen, og måske også på forholdet til s~n
gæst da hun slutter: 1.000 kr var jo også mange penge for Antons
søskende - dengang.  

                                                                                                                                              


   

MIN MORS SLÆGT

**************

Med navnet Busk skulle det være nemt at udrede trådene omkring mln
Horfars slægt. Selvom kirkebøgerne udviser forskellige skrivemåder
for navnet, så er det muligt at spore slægten tilbage til '1690.

Den første vi møder hedder NIELS JENSEN BUSK. Han skønnes at være
født omkring 1690. I hans fødesogn indførte præsten ikke dåb i kir-
kebogen før efter 1695, så Niels;s fødeår er udregnet efter hans
dødsår.

Niels Jensen Busk var gift to gange, men navnet på den første hustru
kendes ikke. I kirkebogen stod der skrevet:

"1730, 9.søndag efter Trinitatis blev Niels Buskes hustru begravet".
"1730, 20.søndag efter Trinitatis blev Niels Jensen Busk af Borre-
gaard .og Kirsten Hansdatter af Ranum viet".

I 1731 får de døbt en pige MAREN, i 1732 en sØn JENS og i 1735 en s~n

THOMAS.

I 1741 døbes sØnnen NIELS NIELSEN BUSK, i 1745 en datter IDE og i 1749
en datter MAREN. (Førstfødte Maren er antagelig død)

Niels Jensen Busk og Kirsten Hansdatter har altså 5 børn, men
ved en boopgørelse er der kun tre tilbage.

Niels var oprindelig fæstebonde under Bjørnsholm, men ved Sln
død i 1767 bor han i et såkaldt Gadehus i Ranum. Han er således
ikke i aftægt hos sin sØn, hvilket var mest almindeligt dengang.

Det Gadehus, som Niels beboede i Ranum, havde han i fæste. Det
fremgår af skiftet, som blev foretaget efter hans dØd.

SKIFTEFORRETNING efter Niels Jensen Busk l Ranum.

"Anno 1767 den 26.februar indfandt sig på højædle og velbårne
Hr. Peder Lassons vegne Jørgen Bjørn fra Bjørnsholm udi et Ga-
dehus i Ranum By hos enken Kirsten Hansdatter, for at registre-
re og lade vurdere hvad som i boet efter hendes afgangne mand
Niels Jensen Busk forefindes, til påfølgende skifte og deling
imellem den efterladte enke Kirsten Hansdatter på den ene side,
og de med den salig mand sammenavlede børn på den anden side,
som er: l) en sØn Jens, 36 år 2) en dito Niels, 25 år 3) en
datter Ide, 21 år, alle i bemeldte Ranum.

I overværelse af enken, enkens antagne lavværge samt tvende
vurderingsmænd forrettes vurdering som fØlger:

I stuen forefindes: l bilæggerkakkelovn af jern,

l gammelt fyrrebord og 2 bænke,

l fyrrekiste med lås, 2 gamle kister,
2 træstole, l lille fyrreskrin,

l gammel spinderok, 4 gamle hylder,
4 hynder og 2 gamle puder.

I et kammer forefindes: 2 gl. øltønder, l lille trug,
24 gryder og potter.

I køkkenet forefindes: l ildklemme og l skovl,

2 gamle stripper og 2 kar,

8 fade og 5 tallerkener af stentøj.

    I Udhuset forefindes    5 stykker f~r.

Dette indbo løber jo ikke op i mange rigsdaler, og der bliver uden
tvivl et underskud og dermed en gæld til "N~digherren".

Det fremg~r at huset, som best~r af 8 bindinger, er meget brøstfæl-
digt, og at det vil behØve i det mindste lo rigsdaler til reparation.
Enken fordrer af boet 4 rigsdaler til bekostning af begravelsen. For
skifteforretningen skal hun desuden betale l rigsdaler og 2 mark.
Gælden har hun jo ingen mulighed for at betale, og m~ske derfor slut-
tes skiftet med denne bemærkning: "Boet betroes enken indtil videre".

* "i'\ * * *

NIELS NIELSEN BUSK, der som nævnt er født i 1741, har overtaget fæs-
teg~rden efter sin far.

Han var den l2.oktober 1777 blevet gift med pigen Else Jensdatter og
ved hjælp af folketællingslisten fra 1787 f~r vi oplysninger om fami-
lien.

Ifølge listen bor der p~ g~rden:

        Niels Nielsen Busk ....... husbonde, 47 ~r, bonde og g~rdbeboer.

        Else Jensdatter .......... madmoder, 37 ~r


 


  


Nu bliver det hele for en stund lidt forvirrende, da far og sØn
bærer enslydende navne.

"1784, den 27. Juni dØbt Niels, Niels Nielsen Buskes barn,
frembåren af hans sØster Ide Nielsdatter af bemeldte Ranum,
Jens Busk, Niels Jensen, Søren Sørensen Bonde og Christen Pe-
dersens hustru".

Niels Nielsen Busk (den 2.) har på et tidspunkt overtaget gården
i fæste, hvilket fremgår af kirkebogen ved faderens død:

"1817, 21. december, begravet Niels Nielsen Busk, forhen fæste-
bonde, men opholdt sig på gården, som han havde afstået til
sin sØn Niels Nielsen Busk".

Niels Nielsen Busk (stadig den 2.) gifter sig L november 1811 med
pigen Karen Marie Andersdatter af Ranum, datter af Anders Christen-
sen.

Karen Harie dør i juni 1828, kun 37 år gammel. Årsagen til hendes
tidlige død finder man i BjØrnsholms Skifteprotokol, hvor der står
at læse:

"Anno 1828, 8.juni, anmeldtes ved sognefogeden Jens Christensen
Bach af Ranum, at gårdfæster Niels Busk af Ranum hans hustru
Karen Marie Andersdatter i dag ved døden er afgået. Da hun er
dØd af en epidemisk sygdom, vil skiftehold, ikke forinden denne
er ophørt, blive foretaget.

Skiftet afholdes den 13. december, og da møder Niels Busk og som
formynder for den afdØdes 12 umyndige børn møder sognefoged Jens
Christensen Bach, der er gift med afdødes søster.

At skiftet er udsat til i dag fra den S.juni er af den årsag,at
alle i huset, nemlig 12 børn, 2 tjenestefolk samt afdøde var an-
grebne af den her på egnen herskende epidemiske sygdom, og huset
samt klæder og alt først nu med nogenlunde sikkerhed kan registre-
res og vurderes".

Ved vurderingen af boets inventar og dyr fremkommer en gæld til god-
set på ialt 167 rigsdaler 3 mark og lo skilling.

Niels fortsætter dog som fæstebonde - hvad andet kunne han gøre??
Han gifter sig igen med den 27 år yngre Mette Marie Marcusdatter.
Blandt de "12 umyndige bØrn" finder VL: ERIK NIELSEN BUSK, men ham
vender VL tilbage til senere.

Lad os et øjeblik se på fæstebøndernes forhold under Bjørnsholm.

 

 

Den fæstegård, som Niels Nielsen Busk nu slider videre med,hører
under Bjørnsholm, der nu har skiftet ejer.

Den "højædle og velbårne Hr. Peder Lasson" afstod godset ved en
auktion, og den nye ejer er en Artelleriofficer ved navn Johan
Casper de Mylius (jo, han er skam en fjern slægtning af en vis
Jørgen de Mylius!)

J.C. de Mylius kØbte Bjørnsholm i 1809. Han ejede desuden Kattrup
på Sjælland og Estruplund ved Randers. Han var kendt for at admi-
nistrere med "overlegen dygtighed", men Bjørnsholm skulle vise sig
at blive for stor en mundfuld for den overlegne officer.

Forholdene var svære for:taridbrgg~t- tiden var pengelØs - og for
at klare skatter og afgifter til kongen måtte de Mylius med hård
hånd inddrive, hvad han mente at have tilgode hos sine fæstere.
Som pant tog han af besætningerne, som blev sat på auktion på god-
set.

Et var, hvad han mente at have tilgode, noget andet var, hvad hans
fæstere mente at skylde ham. Kvitteringsbøgerne kunne de ikke få
at se, og mistanken om, at de blev snydt, voksede blandt dem.

Af hans fæstere var der 9, som havde mod til at protestere, og mel-
lem dem finder vi Niels Nielsen Busk.

Disse 9 mand får en skrivekyndig til at hjælpe sig, og ~ 1822 sendes
der en skrivelse til kongen, hvor de kl~ger deres nød.

I skrivelsen mener de "at deres gode husbond Kammerjunker de Mylius
har fundet alle mulige restancer i skat, landgilde og lån. Hans for-
dringer bliver for os trælbØnder uhyre store. vi skal uafbrudt blive
ved at præstere penge, korn og kreaturer".

Sagen trak i langdrag. De fik vel aldrig noget svar, da de ikke havde
nogen til at støtte og fremme sagen overfor kongen.

Det var især en auktion i september 1821 de protesterede imod.

Til denne auktion var der bl.a. hos Niels Nielsen Busk taget 3 krea-
turer som pant. De var vurderet til 97 rigsdaler, men blev solgt for
49 rigsdaler.

Til trods for den hårde fremfærd lykkedes det ikke de Mylius at skaf-
fe penge til at dække restancerne til kongen, så i 1828 blev Bjørns-
holm overtaget af staten.

Man kan gætte på, at fæstebØnderne græd tørre tårer, da den gode Hr.
de Mylius skred!

Da meddelelsen om Peder Christensens død når op på godset, bereder
man sig på at afholde l.skiftesamling.

Vore dages skifteret, der en uvildig institution, kendtes ikke den-
gang. Det var som oftest godsets fuldmægtig, der foretog en opgørel-
se af boet, sammen med de af ham udpegede vidner og vurderingsmænd.
Man var hurtig ude fra godsets side. Der blev ikke taget hensyn til
de efterladte, men mere til godset, som tilsyneladende ville sikre
sig, at intet af dets retmæssige ejendom forsvandt.

Hvad angår bygninger og besætning er det måske rimeligt, at man fore-
tager en opgørelse. Det er lidt sværere at forstå, at familiens indbo
og mandens klæder bliver inddraget i opgørelsen.

I dette tilfælde er følgende fundet i godsets skifteprotokol:

SKIFTE EFTER MÆTTE LAUSTDATTERS l. ÆGTEMAND PEDER CHRISTENSEN SKOVFOGED.

" Anno 1770, den 24. oktober indfandt sig på højædle og velbårne
Captain Friederich von Arenstorffs vegne fuldmægtig Jørgen Mønster
fra Visborggaard udi boet efter afgangne Peder Christensen i Hurup,
som dagen forhen var bortdød, for at optegne registrering, vurdere
hvad den afdøde sig haver efterladt, alt til efterretning for en-
ken Mætte Laustdatter på den ene side og de med den salig mand i
ægteskab avlede børn, som er l sØn Laurs Pedersen, l år gammel, for
hvilken var til stede hans faders fader Christen Christensen.

I overværelse af tvende til tagne vidner og vurderingsmænd passerede
som følger."

Herefter er så noteret alt, hvad man finder på vej gennem huset, og
her skal kun nævnes enkelte ting fra "første stuen":

l fyrrebord med egefod, legebænk, 2 stole med halmsæder, l blåmalet
fyrre skab med lås - derudi: l grøn lue med faer, l par blå vanter.

l gammel egeskrin med jernbeslag, l egesengested med blå og hvidstri-
bet omhæng, 3 underdyner, l par blågarns lagner.

l brunmalet fyrrekiste med lås, nØgle og beslag, derudi den salig

mands gangklæder: l hvid vadmelstrøje med metalknapper, l stribet un-
dertrøje med knapper, l par gule skindbukser, l par blå vadmelsbukser
med metalknapper, l blå vadmelsvest med knapper, l brystdug af dantzig
tøj med knapper, l flonelsundertrøje, l rød hatteslag, l par blå strøm-
per, 2 gamle hatte.

r brøggerset fandtes: l kjedel i grue, l bærkar, 2 gamle kar, l gammel
masktønde, l ege halvtønde, 2 stripper og en gammel spand, l gammel bagatrug.

                                     

Udi gården:

l vogn ibeslagen med fornøden træktøj, l gammel dito, l plov med
fornøden træktØj, 2 træharver, l hjulboer, 2 slibestene, l tjære-
kande, l jernhakke, 3 høleer med draw, 2 river, 2 bikuber, l grave-
spade, 2 brugbare hjul, 2 Økser, l sav, l greb, l skovl.

I laden er angivet at være: 8 traver rug, 4 traver haure, ungefær
6 læs hØ, l rive, l plejl og 2 høleer.

Creaturer og bæster:

l brun hoppe 16 år, l dito 13 år, l skimlet dito 8 år, 3 kØer, 2
hjelmede stude, l kvie, 2 spæde kalve, 4 får med lam, l so og en
galt, l gammel gås.

Dette var noget af det, man registrerede i
første skiftesamling den 24.oktober 1770.
Det ansættes til en værdi af 67 rigsdaler,
4 mark og 9 skilling. Alt er naturligvis
værdisat, men af pladshensyn har jeg ude-
ladt de enkelte beløb. De siger os vel
heller ikke rigtig noget i 1991.

Betragter man indboet, er det mere gedigen end man finder det ved
tilsvarende boopgørelser i min morfars slægt.

Der fandtes ikke egetræsmøbler hos fæstebØnderne under Bjørnsholm.
I det magre vesthimmerland må man nøjes med fyrretræsmøbler.

Ved 2. skiftesamling den 26. november 1770 opgør man "boets afgang
og besværing" dvs. man vurderer, hvad det vil koste at sætte det i
den stand, som godset finder det bør være l.

Således fordrer man til besætningen 2 gode plovheste a 12 rigsdaler,
l god vogn til 12 rigsdaler.

Til bygningernes istandsættelse fordrer man til stuehuset 24 rigs-
daler og tilladehuset 66 rigsdaler.

Til stalden 23 rigsdaler og til vognport og fåresti 12 rigsdaler.
Man noterer desuden, at enken skylder Niels Pedersen Skræder i Hurup
2 rigsdaler.

Alt ialt bliver gælden således opgjort til 166 rigsdaler!

Værdien af indbo og besætning blev som tidligere nævnt opgjort til
67 rigsdaler, 4 mark og 9 skilling. Man sletter nu "rundhåndet" de

4 mark og 9 skilling af boværdien, og får så et underskud på 99 rigs-
daler.

Så er vi tilbage hos Erik Nielsen Busk.

Hans far Niels Nielsen Busk opnåede,trods sin slidsomme til-
værelse,at blive 89 år. "Han døde den 14.juni 1863.Ha0s meget
yngre hustru døde i 1875 i en alder af 64 år.

Men sønnen,Erik Nielsen Busk født 26.november l824,er blevet
gift med en pige fra egnen.

"1853,Erik Nielsen Busk,ungkarl tjenende på Bjørnsholm og
pigen Lene Marie Larsdatter af Borregaard viet i kirken
den 2l.maj. Forlovere: Skolelærer Mosbech og husmand Lars
Madsen af Borregaard."

Lars Madsen er uden tvivl Lenes far,og måske har hun tjent
som pige hos lærer Mosbech.

De får en gård i fæste,og det skulle være den sidste ejendom
på venstre hånd før Vitskøl,når man kommer fra Ranum.
Ejendommen ligger inde på marken,og er nu fuldstændig ombyg-
get.

Jeg ved ikke hvor mange børn de fik,men givet er det,at de
lader den første dreng døbe Niels Nielsen Busk efter farfar.
Denne Niels udvandrede til Amerika sammen med en eller to af
sine brødre.

Den af børnene,som interesserer os mest,får navnet Poul Sahl
Eriksen Nielsen Busk.

Eriksen eller Eriks-søn skal han jo hedde efter den tids skik,
og Nielsen navnet har jo fulgt dem længe.Men hvor kommer mel-
lemnavnet Sahl fra?

Selvom det egentlig kan være ligegyldigt,så irriterede det
mig længe dette navn.

Ved et tilfælde kom der dog en slags forklaring frem. Jeg læste
om de kloge koner i Vilsted, om madam Haaning og hendes slægt.
Her dukkede navnet Sahl op,og det førte en sidegren ud til mo-
deren Lene Maries familie.Det slog jeg mig til tåls med.

Det er jo et langt navn at bære rundt på,så da der i 1905 kom-
mer en forordning om navneændringer,får han tilladelse til at
ændre navnet til POUL BUSK.

Men forinden er han blevet konfirmeret. Han kommer ud at tjene,
og året før han skal være soldat finder vi ham på Hvirvelkær-
gaard i Als.Her lærer han en pige at kende,hun hedder Karen
Christensen,og de beslutter at gifte sig.

Karens far hed Jørgen Christensen Buus og moderen hed Mette
Hansen. Dem ser vi nærmere på i det følgende.

 


KAREN CHRISTENSEN, født på Hvirvelkærgaard l Als 24.april 1870.

Når det gælder hendes slægt, så skal Vl tage et meget stort
spring tilbage i tiden. Vi lander i året 1658 i Hurup, Østhim-
merland. I dag er der et NØrre-, Sønder- og øster Hurup, men den
gang talte man kun om Hurup.

I 1658 blev født en person, der fik navnet Jørgen Larsen. Vi ved
ikke noget om hvem han er, udover at hans far naturligvis må have
heddet Lars til fornavn.

Han bliver gift med Mette Nielsdatter, og de får et langt liv sam-
men, idet de bliver henholdsvis 78 og 76 år gamle før de dør.

Blandt deres børn vil vi følge sØnnen Niels Jørgensen, fØdt 1707

i Hurup, Als sogn.

Han gifter sig i 1739 med Anne Nielsdatter af Fruerlund, og de får
bl.a. en sØn, der døbes Christen Nielsen.

Christen blev født 1747 i Hurup,og vi møder ham senere i historien
under navnet Christen Nielsen Skovfoged. Bag dette tilnavn findes
en lang og interessant historie, som også bør tages med her.

Under egnens store jordbesidder, Visborggaard ved Visborg, arbejdede
i l760-erne Peder Christensen som fæstebonde og skovfoged.

Han var gift med Mætte Laustdatter. De var unge og nygifte, og l æg-
teskabet var født en dreng, som havde fået navnet Laurs.

Den 23. oktober 1770 dør den unge Peder Christensen, og i kirkebogen
skriver en nøjeregnende præst:

"1770, 28. oktober jordet Peder Christensen Skovfoged af Hurup,
30 år og 3 måneder."

Den dag Peder dør, går der omgående bud til "Nådigherren på Visborg-


Det kan forekomme urimeligt, at ansætte så store beløb til det,
man ~ opgørelsen kalder "fornøden istandsættelse".

Peder Christensen blev jo kun 30 år, så vi må antage, at han hØ-
jest har haft gården ~ fæste i 5 år. vi ved også, at han ved ind-
gåelse af fæstemålet har betalt 25 rigsdaler i "indfæstning".
Dette beløb er ikke nævnt nogen steder i opgørelsen.

Underskudet på de 99 rigsdaler skal enken nu,ved en eventuel fra-
flytning, betale til Visborggaard, og det har hun ikke nogen mu-
lighed for at klare. Flytter hun, er der kun fattiggården, med
mindre familien kan tage sig af hende.

Mætte Laustdatter valgte at blive på gården sammen med s~n søn.
Beslutningen er sikkert truffet i samråd med familien.

Som det var skik og brug dengang, samledes man efter begravelsen
for at spise og drikke.

Inden man skiltes, skulle der helst være truffet aftale om, hvem
der skulle overtage pladsen efter den døde. Når det var sket, kun-
ne enken bære sorg i en uge - som regel sengeliggende - og så var
det overstået. Livet gik jo videre.

vi ved efter kirkebogen, at Mætte var alene i 6 uger.

"Den 9. december 1770, Christen Nielsen af Hurup trolovet med
enken Mætte Laustdatter."

Den 22. januar 1771 bliver de gift i Als kirke.

Trolovelsen havde også fundet sted ~ kirken, og efter den var de
at betragte som ægtefolk. De kunne så senere blive gift i kirken,
men mange nøjedes med trolovelsen, da den ikke forpligtede til en
festlighed. En bryllupsfest kunne vare 3-4 dage, og det var en be-
kostelig sag.

Men Christen og Mætte blev altså både trolovet og gift, og det var
en lykkelig udgang for den 28 årige enke. Hendes nye ægtemand var
24 år, så de var jo et passende par.


 


Under hvilke betingelser trådte
Christen Nielsen nu ind i fæstet
efter afdøde Peder?

Det fremgår altsammen af fæste-
brevet, som er fundet i godsets
arkiver.


 

 

 


F Æ S T E B R E V

FOR CHRISTEN NIELSEN PÅ EN GÅRD I HURUP.

Jeg Friederich von Arenstorffs, Herre til Visborggaard, hans konge-
lige majestæts hØjt, betroede Captain udi Søetaten gør vitterligt at
have sted og fæste, ligesom jeg også herved stæder og fæster til nær-
værende Christen Nielsen i Hurup det mig tilhørende sted, sammesteds
som skovfogeden Peder Christensen er fradØd, hvilket sted bemeldte
Christen Nielsen sin livs tid i fæste må nyde, bruge og beholde, når
han deraf svarer alle kongelige skatter, ordinære som ekstraordinære
som nu eller herefter allernådigst påbuden varder, så også landgilde
4 rigsdaler.

Nøje og oprigtig at have opsyn med Hurup Skov, ligesom hans formand
før ham, og det således, at intet af bemeldte Skov hugges eller bort-
stjæles, da i så fald han for samme bliver ansv.arlig og mig erstatter
for hvad skade ved hans forsømmelse mig kunne tilføjes, medmindre han
gerningsmanden kan angive, hvilket efter de allernådigste skovforord-
ninger vil blive ham påskønnet.

Han skal også, såsnart nogen antræffes i Skoven i ulovlig hverv, sam-
me tilkendegive overfor mig, så jeg derefter kan gøre fornøden anstalt
til at lade ransage med ham.

De ved stedet værende tvende gamle folk, nemlig Christen Langrihm og
kone, giver han deres nødtørftige føde deres livs tid, og lader dem
søge dug og disk med sig.

I så fald, at den gamle ej med fæsteren kan komme til rette, da gives
ham årlig l tønde rug og l tønde byg, samt afgØres et liden husværelse
til ham i gården.

For det øvrige haver han gårdens bygninger at forøge og forbedre, så
også den udfordrede besætning at holde i lovforsvarlig stand, så også
med Skoven opsyn at forholde, at han ej udi nogen utroskab eller efter-
ladenskab befindes, da han derfor ej alene skal have sit fæste forbrudt,
men endog efter loven og de kongelige forordninger vil blive straffet.
Han viser mig og min befuldmægtigede hørsommelig lydighed.

Til indfæstning haver han betalt 25 rigsdaler.

Til bekræftelse under
mln hånd og signet

F. von Arenstorffs

den 20. november 1770
Christen Nielsen

 

Datoen på dette fæstebrev er interessant. Vi ved, at afdøde Peder
Christensen blev begravet den 28. oktober, og at det endelig udfor-
mede fæstebrev blev underskrevet 20.november - ca.3 uger efter be-
gravelsen.

Når man tager de mellemliggende "forhandlinger" i betragtning, så
er det næsten et bevis på, at man ved begravelsen har besluttet, at
Mætte skal giftes igen med Christen Nielsen.

Og Christen sikrer sig, at aftalen med godset er i orden, inden han
trolover sig den 9. december.

Det er store forpligtelser, som "kongelig majestæts højt betroede
Captain udi Søetaten" pålægger den 24 årige Christen Nielsen.

Man mister helt pusten ved den lange opremsning!

Man må forestille sig, at hverken Christen eller Mætte er særlig
kyndige hvad angår læsning og skrivning.

Derved bliver det ikke en kontraktlig aftale, som man forhandler Slw
frem til, men betingelser, som dikteres det ærbødigt lyttende par.
Tænk at skulle være ansvarlig for hvad andre stjæler fra skoven, og
erstatte den skade, som Nådigherren tilføjes!

De to gamle som omtales, Christen Langrihm og kone, var også på går-
den da Peder Christensen overtog den. Det var antagelig tidligere
fæstere, som nu var aftægtsfolk.

Christen Langrihm er tilsyneladende noget af en kværulant. I fæste-
brevet for Peder Christensen var anført, at hvis Christen Langrihm
"ej med fæsteren kan komme til rette" da skal han ud!

I Christens fæstebrev er dette dog modereret lidt.

(Der findes forøvrigt en vej l øster Hurup som hedder Langrihmsvej.)

Mætte er ikke medunderskriver af fæstebrevet, men hun spiller allige-
vel "en vis rolle", for da Mætte dør i 1778 foretages der skifte, ef-
ter samme retningslinier som da hendes første mand døde.

I forbindelse med dødsfaldet finder vi igen den nøjeregnende præst:

" 1778, den 3. maj, jordet Christen Nielsen Skovfoged i Hurup
hans hustru Mætte Laustdatter, gammel 35 år, 4 måneder, 2 uger."

Skiftet efter Mættes død er interessant og siger samtidig, at Chris-
ten Nielsen har opfyldt sine forpligtelser i henhold til fæstebrevet.
Det skønnes ud fra skifteforvalterens imødekommenhed overfor Christen.
I skifteprotokollen findes en lang og omstændig redegørelse med den

sædvanlige "he jve Ib år ne" indledning.

på næste side gengives det mest interessante fra protokollen                             

Datoen på dette fæstebrev er interessant. Vi ved, at afdøde Peder
Christensen blev begravet den 28. oktober, og at det endelig udfor-
mede fæstebrev blev underskrevet 2o.november - ca.3 uger efter be-
gravelsen.

Når man tager de mellemliggende "forhandlinger" i betragtning, så
er det næsten et bevis på, at man ved begravelsen har besluttet, at
Mætte skal giftes igen med Christen Nielsen.

Og Christen sikrer sig, at aftalen med godset er 1 orden, inden han
trolover sig den 9. december.

Det er store forpligtelser, som "kongelig majestæts hØjt betroede
Captain udi Søetaten" pålægger den 24 årige Christen Nielsen.

Man mister helt pusten ved den lange opremsning!

Man må forestille sig, at hverken Christen eller Mætte er særlig
kyndige hvad angår læsning og skrivning.

Derved bliver det ikke en kontraktlig aftale, som man forhandler S1b
frem til, men betingelser, som dikteres det ærbødigt lyttende par.
Tænk at skulle være ansvarlig for hvad andre stjæler fra skoven, og
erstatte den skade, som Nådigherren tilføjes!

De to gamle som omtales, Christen Langrihm og kone, var også på går-
den da Peder Christensen overtog den. Det var antagelig tidligere
fæstere, som nu var aftægtsfolk.

Christen Langrihm er tilsyneladende noget af en kværulant. I fæste-
brevet for Peder Christensen var anført, at hvis Christen Langrihm
"ej med fæsteren kan komme til rette" da skal han ud!

I Christens fæstebrev er dette dog modereret lidt.

(Der findes forøvrigt en vej 1 øster Hurup som hedder Langrihmsvej.)

Mætte er ikke medunderskriver af fæstebrevet, men hun spiller allige-
vel "en vis rolle", for da Mætte dør i 1778 foretages der skifte, ef-
ter samme retningslinier som da hendes første mand døde.

I forbindelse med dødsfaldet finder vi igen den nøjeregnende præst:

" 1778, den 3. maj, jordet Christen Nielsen Skovfoged i Hurup
hans hustru Mætte Laustdatter, gammel 35 år, 4 måneder,2 uger."

Skiftet efter Mættes død er interessant og siger samtidig, at Chris-
ten Nielsen har opfyldt sine forpligtelser i henhold til fæstebrevet.
Det skønnes ud fra skifteforvalterens imødekommenhed overfor Christen.
I skifteprotokollen findes en lang og omstændig redegørelse med den

sædvanlige "he jve Ibå rne" indledning.

på næste side gengives det mest interessante fra protokollen.

Efter at enkemanden nu havde lovet at tage sig kærligt af Slne tre
børn, så skulle han dog til sidst mindes om, at "godset skylder man
alt, hvad man kan udrette."

Efter Mættes død og begravelse i maj 1778 gifter Christen sig l no-
vember samme år med Maren Pedersdatter.

Om deres ægteskab ved vi kun, at de får 2 børn oi at hun dør l slut-
ningen af 1786 eller begyndelsen af 1787.

Ved folketællingen i 1787 er den 40 årige Christen nemlig gift 3.gang
med den 36 årige Johanne Larsdatter.

Folketællingslisten indeholder også navnene på 6 børn nemlig 3 fra før-
ste ægteskab, 2 fra andet og l fra 3. ægteskab.

Der er altså 8 munde at mætte for Christen Nielsen. En slidsom tilværel-
se, når man tænker på at jord og besætning skal passes, der skal føres
tilsyn med skoven og desuden gøres hoveriarbejde for Visborggaard Stavnsbåndet, som blev indført i 1733, indeholdt en bestemmelse om, at

ingen bonde mellem sit 14. og sit 36. år måtte forlade sit fødested u-
den godsejerens tilladelse.

Formålet med stavnsbåndet var at sikre tilstrækkeligt mandskab til mil-
litsen, men det egentlige formål var snarere at sikre godsejerne billig
arbejdskraft.

Billedet af disse fæstebØnder har de fleste vel dannet sig gennem fil-
men "Kongen bød - " omhandlende stavnsbåndets ophævelse i 1788.

Det var billedet af forslidte mænd og koner, som ærbødigt kryber for
"Nådigherren", og dukkede sig, når ridefogeden svingede pisken over c1~TT\.

Nu kunne fæstebonden jo ansætte en karl, og derved slippe for selv at
udføre arbejdet på godset. Disse unge karle kunne godt overtræde bestem-
melsen om "hørsommelig lydighed", hvilket fremgår af en omfattende ind-
beretning fra den unge forvalter Juul på Visborggaard.

Indberetningen, der er formet som en klage over fæstebøndernes karle,

er fremsendt til Kammerherre von Pentz i Aalborg den 21. oktober 1793.

Indberetningen er fundet mellem godsets gamle papirer, og den skildrer
ganske godt fæstebØndernes situation, og tegner samtidig et godt bille-
de af "en bette mand i knibe".

Her følger det væsentligste af indholdet i klagemålet.          

Til Velbårne Kammerherre og Stiftsbefalingsmand von Pentz!

Under den 18. denne måned var en del af bøndernes tjenestekarle her
på gården at forrette hovarbejde,hvorved jeg havde tilsyn efter Hr.
Kammerherre Arenstorffs anmodning, idet hans ladefoged just ligger

syg.

De folk, som den dag var til hove for at rense fårestien, kom ikke
før om formiddagen kl. lo, og deres første forretning blev da at spi-
se en halv time.

Derefter blev arbejdet til klokken var mellem 12 og l, hvorefter fol-
kene igen spiste og. hvilede til kl.2, og derpå arbejdede til kl.3~.
Nu stod karlen Niels Christensen, tjenende hos Johan Enevoldsen, me-
get modigt frem og sagde til de øvrige hovbudne: "Nu er det på tide
vi skal h j em" .

Jeg fremførte da,i al anstændighed og uden at fornærme ham eller de
andre, at det vel ikke var deres alvor at tage hjem? De kom sildigt
og havde spist og hvilet i l! time og kun arbejdet i 4 timer.

Det var ellers deres pligt, efter dagens nuværende længde, at møde ved
arbejdet når solen var opstået og vedblive til dens nedgang.

Jeg mente, at de endnu burde forblive een time til, så der var arbej-
det i fem timer.

I stedet for at efterkomme m~n påmindelse v~ser de modsætsighed, og
bemeldte Niels Christensen begyndte i en forsamling, hvor nogle og ty-
ve mennesker var til stede, at angibe mig personligen med sådanne ord,
som stærkt forklejnede mig på min ære og honnør.

Ved de groveste eder, som Jeg undser mig for at nævne, bandede og be-
kræftede han, at hvad jeg havde sagt om arbejde og hviletider var en
stor løgn. Han anså det for dum snak, at nogen skulle foreskrive dem
hvornår de skulle komme og gå. Var Kammerherren ej fornØjet således
som det nu skete,så kunne han gøre arbejdet selv.

Og han undredes over, at jeg ingen kæp havde,den måtte Jeg gerne hen-
te og begynde at rØre ham. Han skulle da behandle mig sådan, at jeg
kunne sige, at nu havde en voksen karl haft fat i mig.

Under alt dette sagde han DU til mig!!

Dette med flere sådanne talemåder skete som meldt i overværelse af de
øvrige hovbudne.

Exempel på hvad sådan et tøjleslØs menneske kan virke og ~sær ved for-
samlinger, blev vist her på stedet.

. .. fortsættes         

Da Niels Christensen tiltalede m1g så fornærmeligt, fandt jeg her
ikke var stedet at afhandle denne sag. Jeg tog alt så ganske stille,
for ret at høre hvorvidt sligt et menneske kunne Øve sine grovheder,
når han ingen modsigelse fik.

Hans kammerater dømme de af min stiltienhed, at jeg var forblØffet
og bange for denne grove mand.

Fordi han ej skulle være alene om denne heltegerning, istemte også
Hans Pedersens karl Peder Abraham samt Hans Erichsens karl SØren Sø-
rensen sammen med hovedrnanden flere fornærmelige talernåder.

Endelig gik jeg i al stilhed bort fra disse oprørske personer og så,
at de uden nogen forespørgsel eller tilladelse forføjede sig fra går-
den een time før solens nedgang.

Vel har jeg nu i næsten 8 år tjent og haft tilsyn med m1n principals
arbejde, og er følgelig bekendt med bønder og deres folks omgang,men
jeg må sandfærdig tilstå, at aldrig har nogen bonde eller hans hov-
budne på så foragtelig, forhånelig eller grov måde angrebet som be-
nævnte 3 karle.

Jeg formener, at de til lovens opfyldelse, god ordens og roligheds
vedligeholdelse, bør afstraffes.

på grund af den allernådigste forordning af 25. marts 1791 dens § 17
beder jeg underdanigst om Deres Højvelbårenheds gunst behagelig vil
bestemme tid og sted til møde for parterne, for der med det første
at søge sagen i almindelighed afgjort, og i mangel deraf med resolu-
tion henvise til påkendelse under den ordentlige dommer efter lovlig
omgang.

Wisborggaard den 2lde october 1793

J.Juul 

I et brev af 29.oktober meddeler von Pentz at sagen "efter lovlig om-
gang må påkende s af de competente dommere".

DESVÆRRE har man ikke, blandt godsets gamle papirer,kunne finde noget
om,. hvordan sagen sluttede.

Ved gennemlæsning af dette "gribende værk" kan man more sig over, at
man allerede i 1793 havde problemer med "hviletids-bestemmelserne".
Den gode Hr. Juul var bange for øretæver, men der er ingen tvivl om,
at han havde loven i ryggen i denne klagesag.

_____________________________________________

Da Christen Nielsen underskriver fæstebrev ~ l770,regeres landet
af den sindsyge konge Christian den 7.

Da Juul i 1793 skriver sin indberetning, hedder kongen stadig
Christian den 7., men er sat fra styret ved et kup i 1784.

Da blev den 16 årige Frederik som kronprins leder indtil faderens
dØd i 1808. Han blev da kronet til konge som Frederik den 6.

Den unge kronprins blev, i sine første år, bistået af Bernstorff
og Reventlow.

Den sidste kender v~ ~sær i forbindelse med stavnsbåndets ophævel-
se i 1788.

Men vi skal tilbage til fæstebonden Christen Nielsen.

Hætte og Christens ældste sØn Peder møder pigen Kiersten Christens-
datter, og de to træffer en aftale.

Deres bryllup fandt sted i Als kirke:

"1803, l8.oktober viet Peder Christensen, Hurup og Kiersten
Christensdatter, Fruerlund. Forlovere: Christen Nielsen,Hurup
og Christen Christensen, Fruerlund."

Blandt flere børn får de en sØn, som dØbes Christen Pedersen.

Han betænker sig længe, før han gifter sig, ogVdet endelig sker,er

det med en ung brud.

"1834, ungkarl Christen Pedersen i Hurup, 30~ år gammel, og
pigen Maren JØrgensdatter fra Als, 19~ år gammel, viet den
24. oktober i kirken."

Christen Pedersen dør i 1853 kun 49 år gammel. Maren Jørgensdatter
gifter sig igen med "ungkarl Jens Hansen Jensen af skjellet i Mou,
32 år."

Maren er da 41 år. Hun overlever også denne mand, for da hun dør,
i en alder ar 86 år, står hun som enke efter Jens Hansen Jensen.

Christen Pedersen og Maren Jørgensdatter fik en sØn den l7.septem-
ber 1839, og han fik navnet Jørgen Christensen.

I 1905 fik han navnebevis på navnet Jørgen Christensen Buus, og dette
navn stammer antagelig fra hans mormor.

Maren Jørgensdatter var datter af Jørgen Didrichsen og Gjertrud Jens-
datter og denne Gjertrud var datter af Jens Buus i Als.

Det vigtigste i denne forbindelse er dog, at Jørgen Christensen Buus
giftede sig med Mette Hansen, og fik en datter ved navn Karen.
Dermed nåede vi så frem til min Mormor!  
______________________________________________            

Jørgen og Mette får flere børn,men her vil vi koncen-
trere os om datteren Karen.

Hun blev døbt i Als kirke den 6.juni (2.pinsedag)1870,
og hun blev konfirmeret samme sted.

"1884, l. søndag efter påske konfirmeret Karen Chris-
tensen af Als. Forældre: Jørgen Christensen og af-
døde hustru Mette Hansen i Als.Karakter:mg+ I mg"

Det viser sig her,at Mette er dØd. Det skete i 1880 og
hun blev kun 37 år gammel.

Jørgen Christensen gifter sig ikke igen.
I kirkebogen kan vi læse:

"1907,død l. juli,begraven 6.juli,Jørgen Christen-
sen Buus,67 år,i huset hos sin svigersøn gårdejer
Jens Nielsen i Hvirvelkærgaard,enkemand efter Mett~
Hansen,sidste fælles bopæl i Als By."

Vi bemærker,at kirkebogen nu,efter 1905,benytter efter-
navnet Christensen Buus.

Jørgen Christensen havde nået at se sin datter Karen
blive gift.

"8.oktober 1889 viet i Als kirke ungkarl Poul Sahl
Eriksen Nielsen Busk,23 år,aftjener for tiden sin
værnepligt i Aarhus,og pige Karen Christensen,19 år,
hjemme hos iorældrene i Als.

Forlovere: Jørgen Christensen og Peder Busk."

Denne Peder kan udmærket være Poul's ældre bror.              

Medens Karen nu går og venter(sig) på Hvirvelkærgaard,
og Poul springer soldat i Aarhus,kan vi jo passende
runde af med denne oversigt:

Poul Sahl Eriksen Nielsen Busk og Karen Christensen

født 1866 i Bjørnsholm Sogn          født 1870 i Als Sogn

som søn af:                          som datter af:

Erik Nielsen Busk                    Jørgen Christensen Buus

født 1824 i Bjørnsholm Sogn          født 1839 i Als Sogn

som søn af:                          som søn af:

Niels Nielsen Busk (den 2.)          Christen Pedersen

født 1784 i Bjørnsholm Sogn          født 1804 i Als Sogn

som sØn af:                          som søn af:

Niels Nielsen Busk (den l.)          Peder Christensen

født 1741 i Bjørnsholm Sogn           født 1775 i Als Sogn

som sØn af:                          som søn af:

Niels Jensen Busk                    Christen Nielsen

født 1690 i Bjørnsholm Sogn           født 1747 i Hurup Sogn

som søn af:                           som sØn af:


 

Jens Busk

født ?? i Bjørnsholm Sogn


Niels Jørgensen

født 1707 i Als Sogn
som søn af:

Jørgen Larsen

født 1658 i Als Sogn.

_______________________________________________           

MIN MORS HJEM I VILSTED.

Efter at soldatertiden var overstået,lejede Karen og Poul
sig ind i et lille hus ,som lå ved siden af Forsamlingshu-
set i Vilsted.

I en stue begyndte han nu som træskomager. Om han havde
lært noget sådan vides ikke,men det gik tilsyneladende
ganske godt.

At købe landbrug kunne der jo ikke være tale om.Det kunne
kun ske ,hvis svigerfaderen ville hjælpe og kautionere.
Som det senere vil fremgå,var Poul Busk fiks på fingrene,
og havde talent for handel,så en start som træskomager
var måske ikke den værste begyndelse.

Der kom børn til huse,og pladsen blev snart trang.På et
tidspunkt lod de bygge et hus midt i byen. Tidspunktet

for dette svæver lidt,idet jeg har fået modstridende op-
lysninger om byggetidspunktet,men det er vel også lige me-
get.

Derimod har jeg kunnet lave denne oversigt over de børn,
som voksede op i hjemmet - det ene eller det andet sted.
Der tages forbehold overfor de

Jørgen Nielsen Busk,født 1890
Erik Nielsen Busk,født 1892
Helene Marie Nier~en Busk,født
Mette Nielsen Busk,født 1897
Mary Nielsen Busk,født 1898

Jens Nielsen Busk,født 1899

Ejvind Nielsen Busk,født 1901

Sigrid Nielsen Busk,født 1906

Tvillinger født i 1907 - døde l dg.gammel

Det blev til lo ialt,men der kan udmærket have været flere.
Min mormor Karen d~de i 1914 kun 44 år gammel.

Morfar var alene i 8 år. Han havde en kort tid en husbesty-
rerinde,men det gik ikke rigtig. I de fleste af årene skif-
tedes Mette og Mary til at være hjemme og passe huset.
Disse oplysninger om børnene m.v. har jeg fra den yngste af
dem/Moster Sigrid,og mødet med hende,vil jeg gerne skildre.

 

   

                                     

Ligesom jeg måtte finde frem til tante Thora i Suldrup,
for at få noget at vide om min fars familie,så var der
nu kun den yngste af børnene fra Vilsted tilbage i min
mors familie.

Der har aldrig - i min tid - været megen forbindelse med
onkler og tanter til de to sider.

Jeg blev jo godt modtaget hos tante Thora,så hvorfor ikke
vove sig op til moster Sigrid i Tranum.

Jeg vidste,at hendes mand var død ,så Ingrid og jeg lagde
en dag turen omkring Tranum kirkegaard.

Medens vi søgende gik rundt,blev vi nøje fulgt af en af
de "indfødte". Endelig vovede han sig nærmere,og spurgte,
hvad vi søgte.Vi fik at vide hvor Sigrid boede,men da det
var søndag,ville vi ikke forstyrre hende.

Nogen tid senere spurgte jeg mig for hos købmanden på hjør-
net.Han forklarede om vej og husnummer,men tilføjede,at

hun aftenen før var kommet på sygehuset.

Efter mange forgæves forsøg traf vi endelig moster Sigrid
hjemme. Det blev til formiddagskaffe og en masse snak.

Nu blev listen over min mors søskende opstillet. Hun kun-
ne ikke huske fødselsårene, men aldersforskelle kunne hun
gøre rede for.

Gamle billeder fik nu navne på personerne.Og så snakkede
vi ellers familie.

Da Ingrid og jeg kørte fra 'Tranum,var vi enige om een ting:
ansigtet med det kortklippede grå hår, alle bevægelser og
talen - det var som at møde min mor!

Inden vi ser nærmere på hjemmet i Vilsted,skal jeg omtale
nogle af de ting,som den aktive og energiske Poul Busk be-
skæftigede sig med.

Men først skal vi hilse på familien gennem dette portræt.
Det eneste billede af Mormor, som døde alt for tidlig.                          

Det kan være noget af et puslespil, når man med få brikker skal sætte
et billede sammen, i et forsøg på at skaffe oplysninger om min mors
hjem i Vilsted.

Nedenstående billede havde længe ligget i min skuffe, uden at kunne
sige mig ret meget. Men en dag "kastede jeg snø r en ud" med hjælp fra

LØGSTØR AVIS:        

Hvem er minmorfar
i selskab med?

  - Hvem er mi-n morfar i sel-

skab med på billedet, spør-
ger Frode Kristensen, Tyve-
dalsgade 13 C, i Nibe.

Han er i gang med at sam-
le materiale til en siægtshi-
storie og er derfor særdeles


interesseret i at få oplysnin-
ger om personerne på bille-
det.

Morfaren er Poul Busk,
der var træ handler i Vilsted.
Billedet er taget af fotograf
Nyholm-Olsen fra Løgstør


omkring år 1905. Poul Busk
sidder yderst til højre på bil-
ledet. Hvis der er nogen, der
kan hjælpe Frode Kristen-
sen, kan de kontakte ham på
ovennævnte adresse.


 

Og så var der bid! Jeg fik mange bud på, hvem de fire herrer var.

En ældre mand fra Salling kunne kende sin far. En dame fra Vilsted
kendte ingen af dem, men mente, at herren med knækflippen måtte være
skolelærer - sådan så de ud dengang. Men der tog hun nu fejl.
Løsningen lå nærmere end jeg havde troet: "Du kunne have sparet alt
det bØvl" sagde min niece Doris fra Bjørumslet i telefonen" jeg har
billedet, med alle oplysninger på bagsiden".

Doris havde fra sin mor en bog, hvor dette billede indgik.    

                                     

De fem herrer udgjorde bestyrelsen for De Danske Afholdsforeningers
Vesthimmerlands kreds.

Stående til venstre er det Charles Nielsen, og han var ikke degn,
men guldsmed i Løgstør. Ved hans side Thorvald Knudsen, redaktør
af LøgstØr Avis.

Siddende fra venstre er det Mads Madsen fra Malle Hedegaard. Deref-
ter Søren Hedegaard fra Salling, siden 1901 formand for bestyrelsen.
Og yderst til højre sidder så Poul Busk. I bogen oplyses, at Poul
Busk har været meget aktiv indenfor Afholdsbevægelsen. Han var så-
ledes medstifter af Afholdsforeningen i: Gravlev, Hobro, HØrby,Vejle
og Vilsted, for hvilken han har været formand i 13 år. Billedet er
ikke fra 1905, men er taget efter at Poul Busk kom ind i kredsbesty-
relsen i januar 1912.

Med denne gevinst fulgte også en sidegevinst l form af en opringning
fra Aalborg.

En dame i Løgstør, som er historisk interesseret, klipper billede og
tekst fra avisen, og sender det til en gammel veninde i Aalborg.
Veninden hedder Gunda, datter af Pouline (Poul Busk- 2.hustru), og
gennem en halv times telefon-snak får jeg dannet mig et ganske godt
billede, af hjemmet i Vilsted.

Men før vi træder indenfor hos Karen og Poul Busk, bør Vl se på dette
billede. Et postkort med Poul Busk siddende på bænKen yderst til højre.
Kortet kom fra Gunda i Aalborg, og som gammel FDFer tænkte jeg straks:

           

 

At Poul Busk skulle være at finde i Kalundborg, har antagelig for-
bindelse med hans bi-erhverv som sælger af Markfrø til landmændene.
Men sommerlejren - eller Feriekolonien - kunne altså ikke være for
børn fra Vilsted. Der skulle yderlig 100 drenge på lejr, og så stor
var Vilsted jo ikke.

Og så dumper forklaringen ind af brevsprækken en dag. Fra m~n søster
Emma kom et udklip fra LØgstØr Avis, og det lØste gåden.

Artiklen, som I kan se på næste side, havde det samme postkort-billede
med, og den 89-årige Else Christensen havde Emma været sammen med på
MØens Klint - uden at kende denne historie.

Jeg ringede den 89-årige pige op, og over en kop formiddagskaffe fik
Jeg flere oplysninger om Feriekolonien.

 

               

Fra LØGSTØR AVIS 22.september 1990:

Tak til folk i Vilsted for
godhed og næstekærlighed


 


For 80 år siden kunne Løg-
stør Avis bringe en tak fra to
københavnske lærere, Ju-
lius Andersen og Gleophus
Hansen, til de mange i Vil-
sted, der var med til at gøre
et ferieophold for køben-
havnske skoleelever til en
uforglemmelig oplevelse.

Lærerne skriver, at de i
Vilsted har vist en godhed
og næstekærlighed som de

- aldrig glemmer. Vi havde et
dejligt ophold i Vilsted sidst
år og havde hørt, at vi var
ventet med længsel i år.

"Vi takker Ranum mejeri
for leveret mælk, der var
gratis, og takker de mange i
Vilsted samt i Løgstør for
skænkede gaver, der gjorde
det muligt at forlænge vort
ophold med tre dage ud over
der 14, der var regnet med.

Vi takker bestyrelsen for
forsamlingshuset for husly
og takker alle børn som
voksne for hver et lyst og
venligt smil.

Dagene er gået meget
hurtigt og vi har nydt den
store gæstfrihed, den gode
mad og den skønne natur."

Også store dage for
folk i Vilsted

I 1909 tog Vilsted mod fi-
re københavnske skoleele-
ver med to lærere. Der var
dengang nogen betænkelig-
hed ved at modtage drenge-
ne, der let kunne kommet til
skade ved landbrugsmaski-
nerne og der var heller ikke


en hjertelig tone mellem
landmænd og københav-
nere, men og skolerne havde.
besvær med at finde pladser

til feriophold.       ,

I Vilsted så nogle indbyg-
gere anderledes på denne
sag, og man fik ordnet det
således, at det ret nye for-
samlingshus kunne være til
rådighed.

. De københavnske skolee-
lever fik en fin modtagelse
og de, kvitterede med en
mønsterværdig optræden.
Lærerne havde god kontrol
og der var altid liv ved for-
samlingshuset, hvor der var
musik og om aftenen ofte
dans med egnens unge.

En gårdejer fortalte, at
han altid vidste hvor hans
børn var, når de ikke var
hjemme. De skulle ned til
forsamlingshuset. Der blev
mange kontakter til hjem-
mene og flere af de køben-
havnske børn fik deres op-
hold forlænget ved besøg i
hjemmene. Alle børnene fik
fire dage ekstra, da der var
givet så mange gaver, at
man fik råd til den ekstra
ferie.

Børn fra fattige hjem

Lærer Godtfredsen, Vil-
sted, skriver i Løgstør Avis
før børnene ankommer: » Vi
får nu for andet år dette be-
søg. Besøget sidste år gav
megen glæde for de køben-
havnske børn, men også for
os i Vilsted.


Vi fik en kontakt med
børn fra fattige hjem i Kø-
benhavn. Børnene er udta-
get af lærerne og kun de
flinkeste kommer med. Ved
tilskud fra velstillede i Kø-
benhavn har man fået mid-
ler til denne feriekoloni. De
klarer selv alt det økonomi-
ske her.«

Godtfredsen opfordrer til
at der gives gaver i form af
penge, kartofler, kød, brød,
flæsk, fisk, rabarber og ko-
lonialvarer, da det kan med-
virke til at give et bedre op-
hold - og evt. forlænge det.

Var med ved
feriekolonien

Tidligere købmand i Vil-
sted og til for få år siden,
organist i Vilsted kirke, Else
Christensen, Vilsted har
lånt Avisen billederne fra fe-
riekolonien.

Else Christensen, der for
nylig rundede 89 år, husker
at faderen, der da havde
købmandsforretning i Vil-
sted, var med til at tilrette-
lægge og skaffe muligheder-
ne for feriekolonien.

Else Christensen var 8-9
år da de københavnske sko-
leelever kom til Vilsted. De
havde fane og trommer med
og om aftenen spillede læ-
rerne. De fleste af Vilsted s
børn og unge samt mange
ældre samledes ved forsam-
lingshuset. '

Hun husker tydeligt det
liv, der var om feiekolonien.            

Fra sit hjem i Vilsted arvede min Mor et bogskab med
reoler fyldt med bøger.

Enkelte af disse bøger var/gamle og slidte.De havde
ikke bare stået på reolen,men været i brug.

Det var Jens Thises Sognefogedens Pigebørn i flere
bind, alle skrevet på vendelbomål. Der var to mindre
bøger skrevet på "r-aw jy s k!' . I dem alle er med et lille
gummistempel præget navnet P.Busk Vilsted.

Jeg har altid interesseret mig for bøger,skrevet i den
gamle jyske dialekt,og derfor er disse lasede bøger et
kært eje.Jeg har ofte læst op på jysk,men holdt mig til
Jngre forfattere som Hans Poulsen og Anton Berntsen.

For mange år siden var vi til familiefest med Emma på
Vilsted Aakro.Jeg.havde læst eller fortalt et eller an-
det på jysk.Efter spisningen korn en gammel mand hen til
mig og sagde: "Det var ligesom at høre din bedstefarll.
Jeg bad om en nærmere forklaring,og den fik jeg.

Poul Busk var meget benyttet til underholdning ved for-
eningsfester.Han læste op på jysk i Forsamlingshusene i
Vesth~mmerland, inden kaffen blev serveret.På kroer og
hoteller kom han ikke.

Og han var god til at læse op,fik jeg fortalt,og helst

i foreninger der havde forbindelse med landbruget.Der
mødte han jo nogle af sine frøkunder,og fandt måske nye,
sagde den gamle med et smil.


 



I{RÆN PEJSENS
F0DSELSDAVSGILD

SMAAHISTORRER

FORTOLD O VESTJYSK BUENDJlOEL

NUE J\l10EER

I PLADDERUP SO\\TNRAAD De to morsomste historier -
og de to mest slidte!   

                                     

Oplysninger om Poul Busk

er bl.a. fundet hos slagtermester Evan Nielsen i Vilsted.
Han fortalte,at han engang havde givet Poul Busk massage
på et gigtplaget ben.

"Du er vant til at have med kØd at gøre,sagde Poul Busk
til ham, kan du ikke give mig lidt massage."

Det gjorde jeg så,sagde slagteren,og til gengæld lånte
jeg hans 2 pers.Ford til en søndags tur med familien.
Samme slagter fortalte,at Poul Busk ind imellem fungerede
som dyrlæge. Han havde en stærk og smal hånd,og hvis en
kalv lå forkert,havde han taget på at vende den.

På mit spørgsmål om hvor træhandleren havde lært det,sag-
de han,at det stammede fra den tid ,da han tjente i Als.
På Hvirvelkærgaard havde de en stor og fin kvægbesætning,
og det de selv kunne klare var jo sparet til dyrlægen.

Nu var det jo ikke nogen dårlig ide at give landmændene
en håndsrækning.Det kunne måske støtte hans lille forret-
ning med salg af markfrø .

.

Efter min vurdering var forretningen nu ikke så lille.

Hvis man ser på afregningen,som findes på næste side,så
var 1659 kr et ganske pænt beløb i 1926. Der skulle sæt-
tes læder på mange træbunde,for at tjene det samme.

Jeg ser Poul Busk for mig som en energisk mand med et godt
humør.Altid parat med en drilagtig bemærkning.

Efter et besøg på kirkegården i Vilsted sad Ingrid og jeg
på en bænk udenfor diget.En gammel krumbøjet mand stand-
sede op,for at se på disse "turister". Uden at give mig
til kende spurgte jeg forsigtigt,om han havde kendt den
træhandler,som engang boede henne på hjørnet.

Det havde han."Han har generet mig engang,sagde han,og det
glemmer jeg aldrig. Han kald te mig "en værre original". 11
Efter den snak vi fik ,kan jeg kun tilslutte mig min morfars
vurdering.

 

                 

OM HJEMMET.

På et tidspunkt flyttede familien Busk,fra udkanten
ved Forsamlingshuset,ind til "midtbyen".

Huset var bygget på hjørnet ved kirken,skråt overfor
Brugsforeningen,og det ligger der endnu.

Det indeholdt en lille butik med værksted bagved.
Beboelsen havde to stuer mod gaden.adskilt med en
dobbeltdør,dagligstuen og den pæne stue.
Træskomageriet havde udviklet sig,og det havde nu mere
karakter af en træhandel.

Fra min Fars gamle regnskabsbøger kan jeg se,at han i
1922 har leveret River,Skovlskafter m.m. til Træhand-
ler Poul Busk,Vilsted.

Når Morfar arbejdede på værkstedet om vinteren,havde
han ofte besøg. Tre piger,deriblandt Uddelerens Gunda,
kom jævnlig,og så fik de fortalt historier og eventyr.

I hjemmet var der en læsekreds,som samledes en gang om
ugen.Bøger blev købt - eller lånt - og så skiftedes læ-
rer Pedersen og Poul Busk til at læse op.

"Jeg kan endnu se ham stå i døren mellem de to stuer"
fortæller Gunda "cg læse op for den lyttende kr e d s c "
En sådan aften indledtes og sluttedes med sang.

Lærer Pedersen ?g Poul Busk skiftedes også til at læse
op ved foreningsjuletræer i Vilsted og omegn.

Morfar var som nævnt enkemand i otte år.

Da Uddeleren i Vilsted dør ,skal hans enke Pouline jo
flytte fra lejligheden ved forretningen.Hun flytter
så over på det modsatte hjørne, og bliver senere gift
med Morfar.

Hendes datter Gunda,som jo kom på værkstedet,sagde lidt
spøgende,at hun vist havde optrådt som Kirsten Giftekniv
i den sag.

Jeg har een gang set min Morfar.Da jeg var 9-10 år var
Jens Jørgen og jeg med deroppe.Og jeg husker to ting,
fra dette besøg. Morfar siddende på en stol,rystende
på hænder og på stemme.Var det Parkinson syge?

Det andet jeg husker,var den lille gårdsplads bag huset.
Den var asfalteret! I modsætning til den til tider mud-

rede plads i Klæstrup, var dette jo en drøm af en lege-
plads.

             

Da vi kørte hjem,spurgte jeg hvorfor Morfar rystede
sådan på hænderne. Mor svarede,det er fordi han har
kørt så meget på Motorcykel i sin tid.

Den forklaring slugte jeg råt.

Poul Busk døde i 1938.Hans gravsted findes ikke,men
bag kirkediget fandt vi gravstenen med hans navn og
årstal samt påskriften "Rejst af Vennerll.

OM BØRNENE.

De to ældste drenge,Jørgen og Erik, rejste omkring

1910 til Amerika.Jørgen blev gift med en damefrisør,

og lærte sig selv frisørfaget. Han døde i 1935.

Erik blev aldrig gift. Ifølge breve til hjemmet drog

han landet rundt,og havde løse job på de store farme.
Disse breve arvede min Mor,men de findes desværre ik-
ke mere.Jeg har læst dem, og det var spændende læsning.
Ingen af dem besøgte senere Danmark.

Ud fra Eriks breve skønnede familien,at han ganske en-
kelt ikke havde penge til at rejse en tur hjem.

Han meldte sig som frivillig til hæren under l.verdens-
krig.Om han blev såret vides ikke,men ved sin død i 1960
boede han i en slags Veteranbolig-i Arlington,South Da-
kota. Han blev begravet med militær hædersbevisning på
den berømte Arlington Kirkegaard. Mellem de tusinder af

. '

hvide kors findes et, med hans navn på.

Da hans testamente nåede frem,gennem Udenrigsministeriet,
fik familien noget af en overraskelse.

Når omkostningerne ved begravelsen, og det var mange,var
trukket fra,så efterlod han sig 25.000 $ til sine søsken-
de i Danmark. Omregnet beløb det sig til 175.000 kr.Et
betydelig beløb i 1960.

Hans testamente indledtes med ordene IITil mine elskede
søskende i Danmark .. II.

Hvorfor kom han aldrig hjem? Var han invalid efter sin del-
tagelse i verdenskrigen?

Hvis nogen af slægtens yngste skulle komme forbi Arlington
Kirkegaard,så kig efter Erik Nielsen Busk.        

De to mindste drenge, Jens og Ejvind,fik pladser i Hel-
berskov. Der giftede de sig, og har siden boet.

Mette blev gift med Anders Vestergaard Pedersen. Hun dø-
de i 1925, kun 28 år gammel.

Mary boede i mange år i Aars. En af hendes børn,Gunnar
Busk Nielsen, bor stadig i Aars.

Sigrid blev gift med Holger Nielsen,og boede det meste
af sin tid,og bor stadig i Tranum.

Helene Marie kom, ligesom de øvrige, tidligt ud at tjene.
Hun var kun 14 år, da hun startede på Brøndum Mejeri.

De var her to piger, og det var for dem en spændende dag,
når der kom nye elever til Mejeriet.Måske kom netop han,
som de skulle skabe et hjem sammen med?

Den l. november 1908 antog man en ny elev. Han hed Karl
Marinus Kristensen og kom fra Ejdrup.

Navnet var der ikke noget i vejen med, men han var rød-
håret. En rødhåret mand,var dog det sidste man ville gif-
te sig med,var pigernes mening.

Det skulle dog gå anderledes, og det vender vi tilbage til.
Forinden kan vi se,hvad Mejeribestyrer Rønnow mente om den-
ne rødhårede elev.                          

VEJEN FRA BRØNDUM TIL KLÆSTRUP.

Nu forener vi så de tråde,som startede dels i Ejdrup og
dels i Als, Østjylland.

Vi følger parrets vandring fra mødet i Brøndum til de
slår rod i Klæstrup.Trådene flettes omkring nogle årstal
og steder.Der kommer ikke mange kulørte sløjfer på,for
jeg kan ikke mindes,at mine forældre har fortalt meget
om deres ungdom. (Måske har jeg ikke gidet høre efter?)

Efter udstået elevtid forlader min Far Brøndum Mejeri,
og får plads som Mejerist på Haastrup Mejeri,der ligger
i nærheden af Faaborg.Her var han et år.

Som tidligere omtalt var en ældre bror,Christian,flyt-
tet til Faaborg,og det er måske forklaringen på valget
af dette Mejeri.

På samme tid, det vil sige l.maj 191o,rejser min Mor
hjem til sine forældre i Vilsted,og den l3.sept. bliver
der født en pige,som får navnet Helga.

Karen og Poul Busk tager sig af den lille pige,og i for-
året 1911 rejser Mor til Fyn.

Den l. maj dette år er min Far flyttet til Gunnerup Me-
jeri ved Glamsbjerg.I nærheden af Glamsbjerg ligger god-
set Brahe-Trolleborg,og her fik Mor plads som Mejerske.
Det var almind~ligt,at større gårde og godser selv lavede
smør og ost.Fra sin tid i Brøndum kendte Mor måske lidt
til mejeridrift?

Jeg har besøgt Vestfyns Egnsmuseum i Glamsbjerg,i håb om
at kunne finde noget om Mejeriet og især noget om godset
Brahe-Trolleborg.Måske var der billeder af de ansatte?
Egnsmuseets arkiver var pakket ned i forbindelse med en
flytning,og var ikke tilgængelige.

Godsets arkiver var endnu ikke frigivet,og det bliver de
heller ikke med den nuværende godsejer - sagde Museumsle-
deren!

Det var en skuffelse,men ellers havde vi en dejlig tur
til Sydfyn, Langeland og Ærø                

Min Fars ophold ved Glamsbjerg blev kortvarig,og forklarin-
gen har Mejeribestyreren givet i sin anbefaling.

Fra l.oktober 1911 til l. april 1912 arbejder han på Andels-
mejeriet i Møgelhøj,som ligger ved Frederiksværk i Nordsjæl-
land.

Denne oplysning har jeg fra Kirkebogen,for den 13.februar 1912
bliver Helene Marie og Karl Kristensen viet i Vilsted Kirke.

Den 9.april 1912 møder Far ved Marinen,og her gør han tjeneste
på Kystforsvarsskibet "Olfert Fiseher" indtil lS.oktober.

Han blev udskrevet som Fyrbøder,da han blandt sine papirer hav-
de et Kedelpasser-Certifikat fra tiden i Brøndum.

Skibet skulle forøvrigt til Tyskland for at hente Frederik d.S.
Man sagde,at han var fundet død på en trappesten,men der løber
jo så mange rygter mellem soldater.

Den 9.juni 1912 kommer min ældste bror Svend til verden,og da
Marinesoldaten er vendt hjem,flytter de ind i en lille lejlig-
hed i Halkær.Huset findes endnu,dog er de to små lejligheder
lagt sammen til een.

Sådan ser huset ud i dag.
Det er det sidste hus på
venstre hånd når man kom-
mer fra Nibe.

I huset har boet andre
kendte personer: Anders
Jensen som solgte fisk
og tjærede hustage.
Kaldet "Tier-Annis".

Efter at de var flyttet ind i Halkær,fik de også Helga derned.
Det gik dog ikke ret længe.Hun længtes tilbage til Vilsted og
Karen og Poul Busk savnede hende lige så meget.I Vilsted blev
hun jo passet af moster Sigrid,som kun var fire år ældre.
Disse oplysninger har jeg fra Frida Holm Pedersen i Vilsted.
Hun legede som barn med Sigrid og Helga.

Medens de boede i Halkær arbejdede Far på Andelsmejeriet i Nibe.
Om eftermiddagen tjente han lidt ved at hjælpe på Halkær Mølle.
(Oplyst af en af brødrene på Halkær Mølle).

Turen til Nibe foregik på cykel,men i 1913 flyttede de til Nibe,
og så blev mange ting lettere.                    
                 

Karl Christensen har opholdt sig hos os fra 1.Mai til
1.Oktober 1911 og når han forlader pladsen så hurtigt
er det på grund af,at Mejeriet her er gået over til
F1Ødeeksport,hvorved pladsen som Smørmejerist altså
bli ver ledig.

Karl Christensen har som sådan udført sit arbejde til
min fulde tilfredshed,så jeg trygt har kunnet betro

ham Smørrets behandling på egen hånd,og har samtidig
været af god kvalitet,ligesom vi ikke har fået en eneste
klage eller under lo points ved nogen Udstilling.
Ligeledes har han deltaget i Regnskabet,hvilket han
udfØrer pænt og bestemt.

 

Karl Christensen er af nobel karakter,særdeles flink
og pålidelig,så man trygt kan sætte ham på enhver
Plads i et Mejeri,hvorfor jeg giver ham ~in bedste an-
befaling med ønsket om en god Fremtid.

 

Gunnerup Andelsmejeri vi Glamsbjerg d.19/10 1911    
I.Thybo, Bes-.l ···~r      

I Nørregade 2,et lille hus ved siden af Politistationen,
rykkede den lille familie ind i 1913. Huset ligger der
stadig,men de to små lejligheder er lagt sammen til een.
Trods det ,kan huset i dag ikke sælges til familier med
børn - der er jo ingen børneværelser!

Men dengang var der plads til 3 børn,for i 1914 blev Ragn-
hild født og i 1915 fulgte Karla.

Far arbejdede stadig på Andelsmejeriet,og han havde des-
uden en tjans med at køre film om aftenen.Det gav 25 øre.
"Phønix-Biografen", som den hed,hørte til hotel Phønix

og lå hvor nu Rutebilkiosken findes.

Det var i stumfilmens tid ,hvor pianisten Else Petersen,
også kaldet Stampe-Else, akkompagnerede.

Familiens udgifter stod jo i forhold til indtægterne.

I en gammel kommunal regnskabsbog fra 1915 kan man læse,
at Mejerist Karl Kristensen hvert kvartal indbetaler 4,31
i kommuneskat.

I 1916 flytter familien til Vokslev. Pladsen som bestyrer
i Forsamlingshuset er blevet ledig,og den har de fået.
Jeg husker Mor har fortalt,at hun havde lavet en liste
over hvad der skulle købes ind,inden de flyttede.Men da
Vognmand 01and skulle have 3 kroner for at flytte dem,

så var der ikke flere penge tilbage,og der blev ingen ind-
køb.

Jeg husker også hun sagde~ Vi ejede ingen ting - og så fø-
jede hun til med en vis stolthed: -men vi skyldte heller
ikke nogen noget!

Far begyndte nu at arbejde på Savværket i Klæstrup,som da
ejedes af Karetmager Anton Jørgensen.

Jeg mener at vide at han,før de flyttede,havde forbindelse
med Anton Jørgensen.Den ledige plads i Forsamlingshuset
passede måske meget godt ind i deres planer.

Medens Far arbejdede i Klæstrup tjente Mor lidt ved at

gøre rent i Forsamlingshuset og ved salg af kaffe og soda-
vand.De gav 25 kr om året i husleje,de fik ekstra når tjør-
nehækken skulle klippes eller loftet i salen skulle hvid-
tes.Jeg har kigget i Forsamlingshusets gamle regnskabsbø-
ger,og det var ikke kedelig læsning.

I 1917 kommer Poul til verden og fire år senere bliver Emma
fØdt. -

   


                                     

Selvom der nu er fem børn i huset,kan der spares op.Måske
var kaffesalget ikke nogen dårlig forretning? De blev i For-
samlingshuset i 7 år,og sled sig frem til deres eget.

I 1921 var Savværket igen til salg.Nu kunne den tidligere

1\

Mejerist og Kedelpasser blive Iltræmand - og hvorfor ikke?

Der skulle bruges 9.ooo,~_i kontanter,og det var mere end
der stod på bogen i Banken~Far-søgte en kompagnon og Carl
Plejdrup meldte sig med halvdelen af beløbet.

De fortsatte i Forsamlingshuset indtil 1923.Det lille hus
i Klæstrup var i de mellemliggende år lejet ud.

I familien har man jævnligt spurgt: Er du ikke snart færdig
med den historie? Til det kan jeg svare: Det er jeg NU!
Resten af historien kan mine søskende skrive,for den kender
de bedre end jeg.

De vil så i deres kapitler have en randbemærkning om,at jeg
blev født i 1927 og Jens Jørgen i 1929.

Dette hefte tilføjes nogle sider af IlHistorien om Klæstrup
Vandmøllell,som jeg har lavet til Lokalhistorisk Arkiv.

Og det sluttes med billeder af de to,som for otte børn skab-
te det,vi altid vil huske som Ilhjemmet i Klæstrupll.

 

                   

V A N D M ø L L E N l K L Æ S T R U P.

Hvor længe Vandmøllen i Klæstrup har eksisteret, står hen i det
uvisse, men givet er det, at retten til opstemning og udnyttelse
af vandkraften er af gammel dato.

Binderup Å afgav, på sin vej mod fjorden, kraft til ikke mindre
end 8 vandmØller og i Klæstrup var der et naturligt fald, som
gav mulighed for opdæmning.

Dammen var da betydelig større end det, V1 kender i dag. l det
fØrste skØde, som vi kender, tales der om en "dam med holme".
Til sikring af dammen fandtes der tinglyst "ret til at tage fyld
i de såkaldte Lundbakker".

En nærmere beskrivelse af stedet iøvrigt kan ikke gives særlig
præcis. vi ved, at der i 1847 omtales en ejendom med en "mølle
der drives ved underfaldsvand" samt en bygning "af grundmur hvor
6 fag er indrettede til beboelse og de øvrige fag til møllens
drift".

 

Ved hjælp

af

folketællingslisten fra

1834 har

V1

fundet ud af,

at

stedet

da

beboes

(og

måske

ejes)

af Hjulmager

Simon Danielsen.

Han

er da

29

år og hans

hustru hedder Frederikke

Nielsdatter.

Han kunne have brug for vandkraften til at trække et ~ar maski-
ner 1 S1n virksomhed.

Han forlader stedet og slår sig ned 1 Vokslev By nu som Gaard-
mand.

l 1840 finder V1 Møllebygger Niels Christensen. Han er 61 år og
kaldes Niels Gravlev efter sit fødesogn. Han er gift med Karen
Sørensdatter.

l 1840/41 bliver VandmØllen kØbt af industrimanden Marcus Bech
fra Aarhus, som indretter den til Krasmølle. l møllen opsættes
"to Kludekrasse-Maskiner".

Niels Christensen bliver boende på stedet, for ved tællingen i
1845 står han opfØrt som fabriksbestyrer. Han arbejder nu for
Marcus Bech eller den, som Bech solgte til.

l møllen bor desuden Mourits Nielsen som fabriksarbejder, hans
kone Maren Christensdatter samt deres to bØrn.

Marcus Bech solgte KrasmØllen til købmand l.M.Garben fra Nibe.
Garben havde forretning hvor nu hotel Phønix har til huse.

på grund af visse problemer i Nibe må Garben forlade egnen,og
hvem der nu driver Krasmøllen vides ikke. Noget tyder på, at
Marcus Bech overtager den igen - antagelig som panthaver.

l 1847 stilles Krasmøllen til "bortsalg ved auktion".                

Hvad man antog, som et antageligt bud, melder historien ikke
noget om, men der blev givet hammerslag ved et bud fra en køb-
mand i Nibe nemlig Agent Ivar Christian Wibroe.

Med den nye ejer begynder hjulene at rulle. I.C. Wibroe var en
driftig mand, med næse for forretninger, og han køber senere
Krasmøllen i Gelstrup (Stampemøllen) .

De to Møller blev drevet sammen med den virksomhed, som han eJe-
de i Krærnmergade i Nibe, den såkaldte Kludefabrik.

Der var tale om ren genbrugsvirksomhed. Fabriken havde forbin-
delse med mere end 50 kludesamlere i Jylland.

på de to møller blev kludene sorterede før opkrasningen af ulden.
Ulden blev presset i baller. på hver af møllerne var ansat en be-
styrer samt et antal sorterere og pressere. Det var almindeligvis
kvinder og børn der var beskæftiget, og lønnen var lav.Den eneste
der spandt guld, var I.C.Wibroe.

wibroe drev virksomheden stærkt frem. I Klæstrup fik han indstal-
leret en moderne turbine på 24 hestekræfter.

Produktionen, der tidligere havde været på omkring 122.000 pund
krasuld, nåede i begyndelsen af 1850~erne op på over 500.000 pd.
Virksomheden nåede at blive en af landets største. Over halvdelen
af den samlede eksport af krasuld stammede fra Nibe.                    

Krasmøllen i Klæstrup gav beskæftigelse, og var lØnnen end be-
skeden, så holdt den dog sulten fra døren hos de, der i folke-
tællingslisterne betegnes som "husmand uden jord".

Ansat som bestyrer og uldkrasser var i en lang årrække Jens Chr.
Jensen. Han var kommet fra ø. Svenstrup og havde giftet sig med
en p~ge fra Nibe ved navn Caroline Andreasen.

I 1860 bor de der sammen med deres 3 børn. Desuden bor der en
49 årig ugift fabriksarbejder ved navn Karen Marie Møller.

At der har været beboelse for to familier ses af, at der i 1870
bor en fabriksarbejder Bonde Gustavsen Eck (født i Sverrig) sam-
men med sin kone og to bØrn.

I 1880 bor Jens Chr. Jensen alene i Krasmøllen. Nu er "svenskeren"
flyttet til Pandumhuse og er daglejer ved landbruget.

Den driftige I.C. Wibroe har mange Jern i ilden. Alderen gør at
han nu begynder at "nedtrappe", selvom det ord ikke var opfundet
dengang.

I 1894 sælger han Krasmøllen i Klæstrup til s~n sØn Jens Schibbye
Wibroe. SkØdet er tinglyst den 2. juni 1894.

på et tidspunkt, indenfor de næste fire år, brænder Møllen ned
til grunden. Det sker medens J.S.Wibroe sammen med sin familie
pynter juletræet. Oplysningen stammer fra fru Wibroes ~agbøger,
men da de ikke må offentliggøres, kendes årstallet ikke.

vi ved, at ejendommen var ringe - eller slet ikke - forsikret,
og at Wibroe ikke havde råd til at genopbygge den. Dette er vel
også forklaringen på det, der sker i 1898.

Ifølge tingbogen, den 21. maj 1898, sælger J.S.Wibroe til MØlle-
bygger Jens Andersen fra Aalborg:

"Den mig tilhØrende ejendom matr. nr. 3d Klæstrup, Vokslev Sogn,
tilhØrende Dam og Holme, påstående bygninger, hvoriblandt Klæ-
strup Vandmølle med stående og lØbende Redskaber.

Køberen modtager ejendommen som den for tiden er og forefindes
med værende Maskiner og alt tilstedeværende løst.Købesum 10.000

.ikr .

Bemeldte ejendom skal herefter tilhøre køberen med de samme her-
ligheder og rettigheder, byrder og forpligtelser, hvorunder de
de hidtil har tilhørt mig. Hvorefter der bl.a. haves ret til efter anvisning at tage fyld
fra de såkaldte Lundbakker til Dæmningen omkring nordre side af
Mølledammen, ret til kørsel til Møllen fra den almindelige vej
ned til Aaen og Eneret til Fiskeri i MØlledammen."                

Ud fra den før citerede del af skødet lyder alt jo meget smukt,
men sagen forekommer alligevel lidt "speget".

Hvad enten Jens Andersen nu ikke vil eller kan betale, så er der
ikke en krone på bordet i denne handel.

Jens Andersen udsteder en panteobligation på 10.000 kr til J.S.
Wibroe den 21. maj 1898, da han får skøde på ejendommen.

Han "forpligter sig og sine arvinger, disse en for alle og alle
for en, at betale bemeldte kapital i den juni eller december ter-
min, hvortil den opsiges fra en af siderne med et halvt ars varsel.
Rentebetaling, 4% pro anno, erlægges første gang december termin".

Den 30.december samme år afgiver Jens Andersen denne fuldmagt:

Jeg Jens Andersen, der ifølge skØde, tinglæst 21.maj d.år
fra Fabrikant J.S.Wibroe eler matr.nr. 3 d Klæstrup, Voxlev
Sogn, tillige med Dam og Holme, påstående bygninger, hvori-
blandt er Klæstrup Vandmølle med stående og løbende redska-
ber bemyndiger herved Herredsfuldmægtig Ising i Nibe til at
afslutte Salg om bemeldte ejendom som den er og forefindes
med Maskiner og Inventar på sådanne vilkår, som han måtte
finde passende, og til med forbindende virkning for mig at
underskrive fornødne Salgsdokumenter som KØbekontrakt og
Skøde. Denne Fuldmagt er uigenkaldelig.


 


Klæstrup den 30.december 1898.


p.t. Nibe
Jens Andersen


 


Jens Andersen har sikkert aldrig boet i Klæstrup, men J.S.Wibroe
fik sit pantebrev, og det var nok det væsentligste.

Ved folketællingen i 1901 anføres J.S.Wibroe stadig som ejer af
Krasmøllen i K1æstrup. på dette tidspunkt bebos ejendommen af en
kalkværksarbejder ved navn Karl Lillelund. Møllen ligger tilsyne-
ladende stille.

Jens Andersen er dog stadig ejer - på papiret altså. Det er ham
der, med herredsfuldmægtigens mellemkomst, sælger Møllen i 1905.
Da overgår den, ifølge kØkekontrakt, til karetmager Anton Jørgen-
sen fra Nibe for 4.000 kr.

Købesummen erlægges med 2.000 kr til juni 1906 og 2.000 kr i de-
cember 1906. Betalingen sker til J.S.Wibroe, som derved delvis
får fyldestgjort sit pantebrev fra Jens Andersen.

 

         

Krasmøllen i Klæstrup gav beskæftigelse, og var lØnnen end be-
skeden, så holdt den dog sulten fra døren hos de, der i folke-
tællingslisterne betegnes som "husmand uden jord".

Ansat som bestyrer og uldkrasser var i en lang årrække Jens Chr.
Jensen. Han var kommet fra ø. Svenstrup og havde giftet sig med
en p~ge fra Nibe ved navn Caroline Andreasen.

I 1860 bor de der sammen med deres 3 bØrn. Desuden bor der en
49 årig ugift fabriksarbejder ved navn Karen Marie Møller.

At der har været beboelse for to familier ses af, at der i 1870
bor en fabriksarbejder Bonde Gustavsen Eck (født i Sverrig) sam-
men med sin kone og to bØrn.

I 1880 bor Jens Chr. Jensen alene i Krasmøllen. Nu er "svenskeren"
flyttet til Pandumhuse og er daglejer ved landbruget.

Den driftige I.C. Wibroe har mange jern i ilden. Alderen gør at
han nu begynder at "nedtrappe", selvom det ord ikke var opfundet
dengang.

I 1894 sælger han Krasmøllen i Klæstrup til s~n sØn Jens Schibbye
Wibroe. SkØdet er tinglyst den 2. juni 1894.

på et tidspunkt, indenfor de næste fire år, brænder MØllen ned
til grunden. Det sker medens J.S.Wibroe sammen med sin familie
pynter juletræet. Oplysningen stammer fra fru Wibroes ~agbøger,
men da de ikke må offentliggøres, kendes årstallet ikke.

vi ved, at ejendommen var ringe - eller slet ikke - forsikret,
og at Wibroe ikke havde råd til at genopbygge den. Dette er vel
også forklaringen på det, der sker i 1898.

Ifølge tingbogen, den 21. maj 1898, sælger J.S.Wibroe til Mølle-
bygger Jens Andersen fra Aalborg:

"Den mig tilhØrende ejendom matr. nr. 3d Klæstrup, Vokslev Sogn,
tilhØrende Dam og Holme, påstående bygninger, hvoriblandt Klæ-
strup Vandmølle med stående og lØbende Redskaber.

Køberen modtager ejendommen som den for tiden er og forefindes
med værende Maskiner og alt tilstedeværende løst.Købesum 10.000

.ikr .

Bemeldte ejendom skal herefter tilhøre køberen med de samme her-
ligheder og rettigheder, byrder og forpligtelser, hvorunder de
de hidtil har tilhørt mig.

Hvorefter der bl.a. haves ret til efter anv~sn~ng at tage fyld
fra de såkaldte Lundbakker til Dæmningen omkring nordre side af
Mølledammen, ret til kørsel til Møllen fra den almindelige vej
ned til Aaen og Eneret til Fiskeri i MØlledammen. "

 

                  Lad os for en stund standse møllehjulet og tegne et billede af
den nye ejer KARETMAGER ANTON JØRGENSEN fra Nibe. Han er født d.7.november 1866 i Ejdrup Sogn, som sØn af Hjul-
mand Jørgen Pedersen. Anton blev udlært som karetmager l Vokslev, og startede som selv-
stændig i Nibe i 1890. Det skete under meget små forhold, med bolig og værksted i en
bagbygning til den ejendom, hvor Biografen senere fik til huse. Omkring 1900 begyndte Anton Jørgensen at fremstille forskellige
trævarer, og han opdagede snart, at der var mere fremtid i det
end i at være karetmager. I oktober 1905 kØber han så Møllen l Klæstrup, og flytter Slne
få maskiner.