Enghuset  1960

Vi hade set  på en masse ejendomme, jeg mente at vi skulle ha fast adr. inden børnene skulle begynde at gå i skole, da jeg på min hjemegn oplevede at nogle børn fordi forældre flyttede kom til skifte skole og det var vanskelig for disse børn at følge undervisningen fordi de forskellige skoler ikke altid var på samme nivo, de fik og også hele tiden nye kammerater.

 

         Men en dag så jeg en ejendom i avisen som godt kunne passe til vores opsparing, så jeg ringede til mægleren og han ville komme og hente os lige over middag, det var en søndag, han kom i en gammel firkantet Ford sammen med en ejendomskrejler, der lige hade købt ejendommen for at tjene på den, han sagde at han ville tjene 5 tusind, så vi drog af sted efter vi hade parkeret børnene ovre ved mutters søster og svoger i Øllebrødsstedet, (efter sigendes hade stedet det navn fordi den forige ejers børn var noget fregnede), så ville krejleren, det var hans bil, køre tværs over, vi skulle over en simpel træbro over Haslevgård å, som vi kaldte Åges bro, så da vi kom til åen sagde mægleren, jeg vi ud, det er ikke sikkert at broen holder, så vi kravlede alle ud og krejleren drønede over, så plankerne hoppede.

 

           Jeg hade set på naboejendommen en uges tid i forvejen der ejedes af Gunnar, der var lige bygget ny kostald, men den var alt for dyr til vores pengepung, og da hade jeg lagt mærke til en endegavl lidt længere ude af vejen, der var meget lidt huse, men der El. og Kraft. Indlagt, men det værste var vandet, der hade mosekulør og konen hentede regnvand i grøften, der var en brønd hvor vandet næsten stod op til overfladen, der var lidt besætning 4 køer og lidt grise og to gule heste, men da der var jo to måneder til vi kunne flytte derud, så krejleren fik besætningen og vi skulle så give 35 tusind hvoraf de 8 tusind skulle udbetales, der var to små sparekasselån i Bælum og et pantebrev på 11700 kr. og så lånte jeg Ulvedals traktor til at pløje med, for at så rug i tre tønder land, der var ialt 19 tønder land til ejedommen

                                          ankomst

         Men endelig oprandt den første november og vi fik en vognmand fra St.Brøndum til at flytte vores bord stole og senge og alt det andet og vi ankom til Rønningen og fik læsset af og vognmanden ønskede godt held med ejendommen, vi havde disse fire små rollinger med, så vi var faktisk en stor familie, billedet er taget ovre ved naboenfire rollinger billedet er tage ovre ved naboen Kristian 1962 Anders,Tove,Frank og lille Lisbet

      Der var efterladt en gammel sofa i køkkenet, som vi slæbte ud, der var ingen tapet på væggene, i stuen var der kalket med en rødlig farve og i sovekammeret med en grønlig, dengang kunne man købe farveokker i løs vægt, der stod en kamin i stuen og der var en rist i væggen foroven og forneden ind til sovekammeret, der stod også en meget lille kakkelovn i køkkenet,  som vi af pladsmangel straks smed ud , vi fik vores senge og børnesengen hvor der lå 3 i, Anders, Tove, Frank og Lisbet i en lille seng ved fodenden af vores senge i den seng jeg selv hade lavet på Ulvedal da Anders kom, og et trefløjet klædeskab med skydedøre, som jeg hade  købt på aktion i Aalborg, da Marianne kom fik hun plads ved fodenden af de senge mig og mutter lå  i, og Lisbet blev sammen med Tove pladseret i den nederste at de 2 etagesenge, vi fik da Marianne kom og Anders og Frank i den øverste.

            Vi går lige tilbage til køkkenet, ved siden af døren ud til bryggerset stod gasbordet, som jeg lavede 2 år forinden af genbrugsmateriale og beklædt med blik og påmonteret 3 gashaner een til hver blus og én til den gamle primusovn, som jeg arvede fra min far, den hade vi afkortet benene på,  så de passede til et gasblus, den stod på et lille bord hvor kakkelovnen hade stået
 

            På den anden side af døren ind til stuen stod det røde klædeskab, som jeg købte af naboens søn da jeg blev konfirmeret og skulle flytte hjemmefra, det hade jeg et par måneder forinden indstaleret hylder i, så det var forberet som spisekammer, det fungerede frem til 1966, da vi lavede køkkenet om, men mere om det senere, i hjørnet næstefter skabet stod fryseren, den kom nu først til et par år senere, til at begynde med lejede vi boks i et frysehus, der var indstaleret i en længe ovre ved Boholm, og op af endevæggen hvor der før vi kom, hade været entre og spisekammer, stod en bænk den var fra overbygningen fra det store gamle skrummel af et skrivebord, som jeg hade købt da vi var på Lysholt, der kunne sidde 2 unger og egetræsbordet fik vi ovre ved Kristian, det hade han lavet da han selv stiftede bo, vi fandt en efterladt barnevogskasse med kalesse opppe på loftet og den passede til de hjul der var under den gamle, den var noget mere moderne end den jeg hade lavet da Lisbet kom, da hade den første jo holdt til tre børn og den var jo brugt da jeg købte den i Åalborg for 50 kr. da Anders kom, hjulene blev senere brugt til legevogn sammen med den trehjulede cykel jeg hade købt brugt på aktionen i borgergade i Åaborg for 15 kr

.                                                               erindring                                                                 

             I stuen stod spisebordet midt i stuen, jeg sad ved den ene ende og Marianne til højre, hun kunne være lidt tvær, når hun ikke ville spise op, og når hun skød hagen frem kunne vi godt opgive, næstefter sad mutter og ved den anden ende sad Tove og Frank, han ville gerne drille de små piger, men Tove stoppede ham med et næsten uset hug i siden med en spids albue, engang da han også hade drillet tøsene og jeg hade bestemt at vi alle skulle i biografen i Bælum tilbød jeg at  nu kunne pigerne bestemme om Frank til straf skulle blive hjemme ,men pigerne mente at han skulle med, det var jo ikke alene hans skyld, ja så må Lisbet og Anders jo ha sat ved den sidste side, dækketøjskabet stod op den side ind mod sovekammeret med radioen ovenpå og i den anden side stod det gamle skrivebord og mellem vinduerne ud mod vejen stod vist et lille sybord jeg hade arvet hjemmefra og op ad væggen ud mod køkkenet stod divanen som jeg sov til middag på og sommetider skulle alle de små tøser slås med mig, men de døjede til tider med at holde op igen og når jeg måtte ta igen med kunne Tove få vand i øjnene, jeg købte en brugt cykel til Anders, da han var ca. ti år, han hade ønsket en anden end den han hade, men måske opgivet at få een, så da han opdagede cyklen uden for døren styrtede han ind og råbte tak far, han hade lavet et sofabord som sløjd i skolen, som vi brugte i mange år og en brevordner vi stadigvæk bruger, jeg købte også en brugt cykel til pigerne i Aalborg og da jeg så en ikke særlig smart cykel han hade til 50 kr. tog jeg også den med så herefter var de alle kørende senere købte vi nye blå cykler ved cykkelhandler Sørup i Hurup jeg husker Tove på vej til Hurup på hendes fine cykel da jeg passerede med mælkevognen på hjemvejen, men Frank var noget hård ved cyklen, den skulle vist også op over grusdyngerne og Kajs Else har fortalt at når hun sommetider så et blå lyn på vej ud til landevejen i sidste øjeblik for at nå i skole rettidig, så var det Frank og så var der vistnok noget om, at jeg fra en passerende nabo hade hørt om at ungerne kravlede på tagryggen, mens vi var i marken og de var allene hjemme og at Meta hade samlet Frank op i brændenællerne nede ved mosen, han hade måske kørt for stærkt  og da han skulle ha kaninen med hen til Metas hankanin som vist ikke var en han.

    Engang vi skulle over til naboen og spille kort, manglede jeg småpenge og ville låne af Anders, på betingelse af at at han fik overskuddet, næste morgen spurgte han spændt hvordan gik det, åh det gik ikke så godt jeg tabte dem alle, meget fortrydelig siger Anders "du er sku en værre kløvning til at spille kort"                                                                                    

               I køkkenet sad Jeg ved den ene ende og Anders for den anden ende på den røde kiste oven på kælderlemmen og mutter og Tove på ydersiden, ja der var en lille kælder, hvor der var en lille trappe og et meget lille vindue, så kom køkkenbordet foran det trefløjede vidue, der var ingen vask i køkkenbordet, som hade underbord med forhæng.

                     Over køkkenbordet nærmest bryggerset lavede jeg et tallerkenskab, det var ikke så dyb forneden som foroven hade 2 skydedøre af krydsfiner, i brygerset var der et bord med en gammel firkantet støbt vask, den stod løs på fire lægter, som støttede på lægterne på underbordet og vasken kunne rutse frem og tilbage og vandet ,som vi jo bar ind, løb ud af rendestens hullet under bordet, og så var der en gruekedel, som mutter kogte vasketøj i og vaskede i den lille vaskemaskine, vi købte da vi var på Engholm,

                Der var ingen trappe op til loftet, men der var en hønsestige, når vi gik fra bryggerset og ud i laden, som jeg kravlede opad når jeg skulle slæbe kornsække op på loftet, nu går vi så ud i laden, den var jo ikke stor 6x8 meter, med en port i hver side af huset og her stod så et tærskeværk og kværnen med motor og vi kunne så gennem en skydedør komme ind i den lille kostald, hvad plads der var der fortæller jeg om lidt senere, og da vi kom, var der en udtærsket rugstak uden for porten ud til vejen og en bygstak udenfor porten til bagsiden ligeledes udtærsket, vi fik maskinstation til at komme med et større tærskeværk, for når man begyndte på en stak skulle man jo være færdig vis det skulle blive regnvejr,

                  Men en sjov historie da jeg et stykke tid inden vi flyttede dertil var jeg i brugsen og bestille gødning til det rug vi skulle ha sået,(en dag hade jeg en aftale med en konsulen,t om nogle jordprøver og da vi stod og talte sammen i kostalden hørte vi en lastbil bakke til døren og da døren gik op og vognmanden Elmer stak hovedet ind råbte tyve og røvere skal ikke arve guds rige,) ja, ja tag det nu roligt, sa konsulenten det kunne jo være ejeren så det grinede vi noget af, Brugsen var forøvrigt ved at blive omdannet til selvbetjening og der var midlertidig stillet et stort telt op udenfor, som jeg handlede i første gang ved uddeler Jakobsen en lille venlig mand og jeg skulle og hen på Mejeriet og tilmeldes, mejerist Sørensen oplyste at han skulle flytte og at der var ansat en ny fra vistnok fra første november, man kunn også den gang få kogt kartofler på mejeriet det foregik ved at kom med en vogn overdækket med nogle sække for at holde på dampen og mejeriet ha så et jernrør med huller i der blev stukket ind i bunden af vognen og koblet sammen med en slange med dam så efter en halv times tid kunne man køre hjem og læsse dem af i et hul i jorden og dække dem til med halm og jord og så kunne man så hente grisefoder efter behov.  

               Straks vi hade købt ejendommen blev vi kontaktet af forsikringsagenter og handelsmænd, én fra Terndrup ville sælge mig en gul nordbak, som jeg fik købt og jeg købte en toårs nordbak vest for Bælum, så en dag hentede jeg hesten i Terndrup og den ved Bælum, jeg var på cykel og hestene kendte ikke hinanden, så de var noget urolige, og hver gang der kom en bil stod jeg af cyklen og holdt ved hestene, men med tiden kom vi ud til Enghuset,  men  nordbakken  fra  Terndrup var  åbenbart  ikke  glad ved at skulle være i Rønningen,  så en dag ville den hjem og galoperede asted og mig på cykel bagefter og den kom forbi Kajs og rendte så stærkt at jeg måtte op at stå på pedalerne  for at indhente den.

         Året efter i 1961 kom Marianne. Då hade vi fået købt 4 køer men om foråret var der én der fik trommesyge det vil sige at maveindholdet gærer så meget koen kommer ligne en ballon og dør af det og nogle grise og for at skaffe en indtægt hade jeg fået en mælketur. Det var der ikke de store penge i, men det hjalp dog til at komme i gang, det første år kørte jeg med hestene, og da jeg så i avisen at vi kunne købe billige sukkerroer, så kørte vi mig og Anders og Tove med hestevogn til Helberskov og fortsatte vesterpå, og på en stor ejendom fik vi læs, vi stablede et læs så højt, at vi skulle sidde på toppen, vi  fortsatte vesterpå og kom gennem Visborg på hjemvejen.

       Vi gravede en Brønd ud mod grusvejen, vandet her var  lidt mere klar end i brønden nede i haven hvor vandet lignede kaffe.  Det var  noget træls  noget at skulle malke køerne med hånden,  når vi var  vandt  til  at  malke med  maskine,    men  Alfred  den  stedlige  handelsmand  skaffede  os  et  brugt  malkeanlæg  henne  fra  en  ejendom  henne i  mosen der  var  til  tvangsaktion  og  smeden  fra  Dokkedal  kom  med  malkeanlæget og satte  det op, han glemte forøvrigt hammeren, som jeg haft godt brug for i 50 år.

              Som tidligere omtalt var der ikke meget husplads, en fløj langs med kommunevejen, (som gik lige forbi) Huset målte 8x2o meter tækket med pandeplader, hvoraf de otte sydligste udgjorde stuehuset, der indeholdt brygers og køkken dagligstue og sovekammer, de næste 6 meter var lade med en port i hver side, der stod et gammel Tærskeværk, en Kværn, 7½ Hk. Elmotor og en Halmblæser, og de sidste 6 meter var stald plads til 4 køer et par kalve i den ene side og 3 småtærskeværk magen til det der stod i laden da vi købte ejendommen og jeg senere læssede på gummivognen og brugte til stillads svinestier, i den anden side, 20 meter længere mod øst lå et lille hus 6x10 meter tækket med sementtagsten, der var plads til to heste og et par små kalve i nordenden, i mitten var der hønehus og i sydenden var der tørvehus hvor der lå et læs tørv, det var her jeg hade smit et overskydende bildæk, hvor der var kommet til at ligge en pind med søm i inden i et af dækkene og da jeg hade sat slange i dækket og pumpede luft i skete der  ikke noget, så måtte jeg jo ha dækket af fælgen igen for så at finde pinden med sømmet i, ja sådan kan det gå sommetider.

                                                      Af markredskaber var det heller ikke megetder var en meget rusten og halvrådden Bilvogn en 7 tands Fjederharve en Spidharve med to led, en plov og en Såmaskine hvoraf det ene hjul var rådden, jeg hade en lille tofuret plov med fra Uvedal, som jeg fik foræret det var én de ikke kunne bruge, den hade jeg med sammen med to læs brædder, som jeg rejste op ad enden af tørvehuset, jeg hade lånt traktor og vogne fra Ulvedal og hade to måneder før også lånt traktor og plov til at pløje 3 td. Land for at så rug (to i mosen og én der hjemme).

                                                    Nå men vi skulle i gang med at såmle roer, der var 2 tønder land helt ude ved Haslevgård Å, tættest ved Åen var der nogle rækker kartofler så lidt sukkerroer og lidt gullerødder med lidt kål imellem så mig Ander og Tove gik igang med gullerødderne, der var også en tønde land kålroer langs med Bremsens jord de stod under vand i den ende over mod Kristians. Efter vi have samlet roerne skulle vi ha jorden pløjet, men de små Nordbakker kunne ikke trække ploven, når der skulle pløjes græsjord så det fik vi Helberskov maskinstation til at klare det med traktor

                                                                        traktor                                           

          Senere fik vi en gammel traktor en Porse der var slidt op i lejerne, det fandt jeg ud ad fordi jeg syntes det var mærkeligt at olieuret kun stod på 1 når der var 4 tal, så jeg ringede til Kvistgård i Klarup og spurgte, og han sa den er slidt op, du kan tage en stor skruetrækker og sætte ind i hullet under svinghjulet og vis du kan løfte svinghjulet op ned så er lejerne slidt, jeg ringede så til Magnus Kristiansen i Hobro det var der jeg hade købt den og de sendte en mekaniker ud at kigge på, de tog den så hjem og satte nye lejer i den uden beregning. Laust hade også en Porse traktor og 2 tønder land på vej ud til åen som vi senere købte, han kørte stærkt med Laustinden siddende i bunden af vognen med benene ud over kanten, så når han tog svinget henne ved Kristians vej hoppede hun i vejret, vi hade ham også engang til at slå hø inde på Ejner Nielsens.
        Da vi købte ejendommen var der kun kørt med heste, der var ikke en skovlfuld grus på gårdspladsen, så da vi fik traktoren kørte jeg fast i mudderet, så jeg måtte hente grus med traktor og vogn i Korup, men der var meget stejl opkørsel så da jeg havde fået vognen læsset fuld kunne jeg ikke komme derfra, så læssede jeg det halve af igen og kom hjem en slant og lagde foran ladeporten, men det regnede meget, så gruset forsvandt i pløret, så gav jeg mig til at grave en hel plovfure af og fik så Karl Holt til at komme med flere læs grus, jeg hentede og også tagstenene fra et hus i Hurup. det regnede som sagt meget det efterår, så når vi kørte roer sammen i, sank hjulene langt ned i mudderet så hjulbremserne blev våde indeni, med det resultat at om mogernen i frostvejr var hjulene frosset fast, så de slæbte så måtte jeg ha fat i et gamle gummistøvler og skar et stykke af skaftet og tænte ild i det og satte det under bræmserne, så blev de tøet op, så jeg kunne komme afsted til Mejeriet   
  1963 porse traktoren som jeg hade bundet marianne til da jeg rensede roer i mosen men resten af familen var til børnefest i hurup
  Det er vores første traktor på Enghuset, den før omtalte Porse, som Marianne var bundet til bænken på skærmen, da jeg skulle passe hende, mens den øvrige familie skulle til børnefest i Hurup og jeg skulle rense roer,  billedet er fra et museum så personerne er ukendte.
En dag jeg da jeg kørte med mælkevognen og vendte rundt på gårdspladsen hvor jeg hentede mælkespande brækkede den ene bagaksel og hjulet faldt af og traktoren landede på siden med et bump dog uden at vælte, jeg var heldig, at det ikke skete ude på vejen med fuld fart, og den kom til at ligge der i fjorten dag inden vi fik en ny aksel den var jo ikke til at flytte, så jeg måtte låne en traktor i mellemtiden
         Da jeg kørte mælkturen havde mejeristen fødselsdag og han inviterede alle kuskene til frokost,med masse af snaps og da jeg ikke var vandt til sprut fik jeg for meget, og da vi så skulle spille kort, kom bordet pludselig ligesom op imod mig og nogen tilbød at køre mig hjem, men jeg fik fat på syklen og med nogen besvær kom jeg op på den, og vringlede hjem hvor jeg straks gik i seng og kort tid efter brækkede mig skrækkelig og mutter havde fortalt at der havde været en mand der havde sagt at vist jeg ville købe Kajs Roer skulde jeg straks ringe, det var en Krejler der havde købt Kajs landbrug og solgt alt løsøre og selv om jeg følte mig mere end dårlig, så jeg til mig selv, om det så er det sidste jeg gør skal jeg ha fat i de Roer så  ud og op på syklen og til Hurup til telefonboksen, der var jo ingen der havde telsefon og mens jeg stod i boksen kom undermejeristen og sa "vil du ikke med derhen igen" ha men jeg havde andre ting at lave,så det var slut med den fest,
vi havde hårdt brug for Roerne,da det havde været et meget vådt år så vores roer i mosen var nærmest drugnet og der var meget vanskeligt at køre
 Men nu måtte vi se at få Kajs roer bjerget hvad ikke var særligt nemt da de stod mere eller mindre under vand, vi skulle over en stor vandfyldt grøft så jeg stratede med at køre et læs fiskesteg ud til grøften og fik lavet en bro, tratoren var noget højstellet så selv om den kørte i nogen dybe spor og vi sank ned i muddere til op midt på støvlerne lykkedes det at få dem kørt hjem

           I 1964 rygtedes at der var en ny fergusonforhandler  der hed Harbo i Aalborg der ville give en god pris for den gamle traktor i bytte på en ny, så vi købte en ny Ferguson 35 x og en ny mælkevogn og jeg fik to mæketure, eg købte fiskesteg og byggede et fag staklade, som jeg senere brækkede ned da vi skulle bygge kostald det samme sted, det runde tømmer var også vanskelig at arbejde med.

          Der var meget småt med penge dengang, så brugs og dyrlæge måtte agere bank, så de fik kun afdrag, men det var de tilfreds med, men sådan var tiden dengang, der var jo ikke kontant betaling, i brugsen hade man en kontrabog hvor man skrev linie op og ned ligesom i den moderne netbank.

 
        Da jeg kørte mælketur var der i flere år hård vinter, et år med 25 graders frost husker jeg, at da vi havde meget lidt husplads, havde vi hele fire kornstakke udenfor, så vi fik tærsket en stak efter behov med Helberskov maskinstation, en morgen jeg kørte mælk ringde jeg fra telefonhuset, hvor man dengang gik ind til telefondamen og bestilte nummeret og så gik tilbage til gangen hvor man så tog telefonen. Den dag frøs det 25 grader, så maskinstationen spurgte om jeg godt nok ville ha tærsket i den kulde, men jeg mente at nu var stakkene tørre og jeg var jo kørt til hurup med mælkevognen, så jeg var vandt til kulden, når jeg startede hjemmefra på åben traktor,var det som at få hovdet svedet, der jo ikke kommen førerhus på traktorerne endnu, så alle de andre kørte også med åben traktor, jeg vvar iklædt en milletærjakke fra hærens overskudslager og en regnvejsjakke yderst så det var vindtæt, det var værst vist det var fugtig vejr og 2 graders varme så var det ikke til at holde fingerne varme, men jeg kom hen til den første afhentning og kom lidt i læ begyndte man at få varmen,
         Nå men de kom ved ti tiden da var tempraturen steget til 10 grader og der var stille vejr, jeg var også inde i  brugsen for at hente 70 som jeg havde bestilt, men de havde desverre glemt det, så der var ingen sække, nå hvad gør vi så ?, så jeg ringede til en svoger om han havde noget arbejde for tiden og han var ledig og kom og bar sækken på nakkene op på loftet ad en hønsestige og han 20 kr. for et par timer, så havde vi korn til et par måneder inden den næste stak skulle tærskes. Problemet med stakkene var at undgå at der trak regnvand ned i toppen, så blev der at og til huller hvor regnvandet kunne nå langt ned i stakken med ødelagte neg der måtte kasseres, så et par år senere fi vi mejetærsket med maskinstation stadig med kornet i sække der lå på marken, de skulle rejses op for ikke at tage fugt og vendes hveranden dag et hårdt arbejde og så skulle sinere læsses på vognen med håndkraft først brugte vi en kæp som mutter dlik den langer ende af så jeg løftede mere end hende senere fik vi en læsser i liften på traktoren, der var mange nye opfindselser i traktorens barndom, så nu kunne jeg læsse sække alene
men senere kom så kornvognene, som mejetærskeren tømte kornet af i, ja det var jo i mekaniseringens tid, da vi var på Ulvedal høstede man stadig med selvbinder, men der blev høste et enkelt stykke med mejetærsker, så jeg syntes at det var lidt mækelig at vi allerede året efter fik et stykke rug høstet med Helberskov maskinstation, rugen var på grund af den længde vanskelig at høste med binder. Der stod dog en gammel selvbinder under en gammel halmstak da vi købte ejendommen som høstede lidt med men der var det problem at der skulle 3 heste til for at trække den så jeg lånte en hest men da vi skulle høste længst borte brækkede den gamle halrådne trehamle, senere købte jeg en lille frontmonteret binder som vi høstede med i et par inden vi fik vores nabo til at mejetærske det hele.

            Jorden var meget våd, der trængtes til at blive drænet, så var Niels Nejsborg henne og se en demontration af en nordmand, der var rejst hertil fra Norge med en traktor , der kunnne grave og lægge rør i een arbejdsgang, en traktor med et stort gravehjul oghængt i liften og kunne gå ned i en meters dybte, så han inviterede ham til Hurup og det billig. Sa jeg bestilte ham til at lægge rør i mosen, og fik hentet rør fra Urenholt tegværk, det gik hurtigt, men resultatet var  også derefter, det var en meget primitiv nivelering, så han kom altfor hurtigt op af jorden, jeg ikke fået grøften uddybet, det fik jeg først senere, men det havde dog en vis effekt, men da jeg også skulle køre mælketur, måtte jeg bestille to mand til at hjælpe gravemaskinen, de skulle have 60 kr. plus feriepenge 10 kr. om dagen hver, der var jo ikke så store lønninger den gang

           Jeg kørte mælk i fire år, 7 dage om ugen, jeg forsømte kun tre dage da jeg hade fået lungebetændelse, det var det første år da  jeg kørte med heste da afløste naboen, det først år kørte jeg med hestene og jeg hade i Hadsund købt 5 gamle bildæk som jeg fragtede hjem på syklen, det var ikke nemt at sykle med 5 dæk, så det foregik faktisk gående, nogen mente gamle bildæk kunne vær gode nok til en landbrugsvogn, så satte jeg dækkene på, 300 slag med håndpumpe til hver dæk, men nytårsdags morgen, da  jeg var på vej hjem og kørte fra Karls og over til Boholm sprang der et dæk med et ordentlig brag og lidt senere da jeg nærmede mig Gunnars ejendom hvor Kristian stod og pasiarede med ham om at det var nogen der skød nytår ind, sprang der et andet dæk i modsat side, så vis ikke hestene hade travlt med at komme hjem fik de det nu, Jeg hade i 2 år en halv tur sammen med Kristian og en halv tur sammen med Peter Tomsen og derefter i 2 år var jeg allene om 2 hele ture.

            
        
                  Det var ikke altid lige let at køre med heste, en morgen jeg skulle ha dem ud af stalden, stak de af over  til Kristian og rendte rundt bag hans lade og ikke ville fanges, og engang jeg holdte nede ved brugsen med nogle plader på vognen som,  jeg hade henter hos snedkeren, tog vinden en plade, der røg oven over hestene ,mens jeg var inde i brugsen, og da jeg kom ud var de væk de tog en tur til Als efter og ind af Gl.Krovej og Kongensvej og Novovej, men da de kom forbi smed Niels Peter sprang han op bag i vognen og fik hold på dem uden der skete noget, en anden gang da jeg var på vej til mejeriet med mælken og holdt midt mellem kirken og bageren, skulle jeg lige tale med bussjaføren og da bussen kørte så jeg bagenden af mælkevognen svinge hen mod mejeriet for fuldt fart, jeg rendte så hvad jeg kunne tværs over ind ved mekanikerværstedet og kom hen til mejeriet og så hestene næsten lå helt på siden, da  de svang ind til mejerirampen og det lykkedes dem at få stoppet uden at rende ind i den anden mælkevogn, han stod og svingede med armene for at stoppe dem, men smide spandene op på perronnen kunnde de nu ikke, 

          Da vi købte ejendommen var der 3 tønder land ved husene og 4 tønder land henne ved Kristian og 12 tønder land i mosen, vi lejede 3 tønder land ude ved åen som vi senere købte og købte to tønder land af Laust og 5 tønder af Ejner Nielsen og lejede de fire tønder land her uden for af Thygesen i 1962 der var græs i det hele og han spurgte om jeg ville leje det, jeg bød tre hunde kr. men det mente han var for lidt, jeg kom forbi hver dag på mælketuren, så en dag spurgte han igen og jeg sa at jeg ville give to hundred kr. det bliver billigere og billigere sa han, ja græsset bliver ringere og ringere sa jeg, det begyndte at visne, så mente han at han kunne sælge eftergræsningen til anden side, men jeg sa, at jeg ville ha det hele jeg kunne jo bruge eftergræsningen til køerne det lå jo tæt ved og sådan blev det, vi fik maskinstationen til at slå græsset og efter et par dage stakkede jeg, der blev op imod 30 stakke og jeg stakkede til langt ud på aftenen og senere låndte jeg naboens stakløfter til at sætte bag på traktoren og kørte det i en stak ovre bag kostalden, og herfra hentede jeg hø ind det meste af vinteren, og vi hade så jorden frem til 1969,og i 1965, hade vi også lejet  de 6 tønder Thygesen hade ude landevejen, som vi også hade frem til 1969, da købte vi 7 tønder land af Jep Svend og 2 stykker af Konradsen i Langerim på tilsammen 10 tønder land og senere købte 4 tønder land af Bremsen og 19 tønder land af Kristian ialt kom vi i  1974 op på at ha næsten 70 tønder land.

Vi byggde stald i 1964kobåse i den ene side og svinestier i den anden side, og så udvidede vi ko besætning fra 4 køer til 20 køer, ,          Der udfoldes arbejdsglæde hos  på byggepladsen hos Jens og Valborg Skalborg i Ø. Hurup alle 7 familimedlemmer har på en eller anden måde været medvirkenden til at den høje bygning nu snart er klar stil at komme under tag  

                        Vores nabo Meta Neisborg var på det tidspunkt meddeler for avisen og skulle ha noget stof, så hun kom med en mand fra avisen og tog dette billede da vi var i gang med at bygge kostald i 1964, det var en arbejsom tid da jeg jo også kørte mælketur, vi begyndte at støbe grund om efteråret 1963, men så kom vinteren og det var først året efter vi blev færdig, altså efteråret 1964. I efteråret 1965 holdt jeg op med at køre mælketur, vi hade jo fået mere jord og mere besætning at passe og mælketur var der ikke mange penge i, men  med  stadig  for  lidt  staldplads holdt  vi  op  med  at  ha  kvier  og  indkøbte  så kælvekøer, som så resultede i en masse kalve og vi inkøbte også mange kalve til opfedning, der var en god forretnig på dette tidspunkt og 1973 fik vi rørmalkeanlæg, som vi så solgte sammen med køerne i 1976. Da besluttede vi os for  kun at ha grise, som var mindre arbejdskrævende og Regnskabs kontoret kunne fastslå  at der var større indtjening ved kun grise

Føste november 1965 holdt jeg op med at køre mælketuren og jeg var i gang med at mure hvælvinger over den gamle kostald så vi kunne bruge det til kornmagsin det var lidt mærkeligt at jeg ikke skulle køre mælketur nu, efter at ha kørt hver dag i fire år, kun fire dage hade jeg forsømt da jeg fik lungebetændelse, men nu skulle jeg i gang med at køre møddingen ud det tog 3 dage det var meget koldt at pløje med åben traktor man hade jo ikke hus på dengang med nogen overraskelse blev der frostvejr først i november og roerne frøs fast i jorden, turnipsfrø i den fællses såmaskine bevirkede at jeg fik sået turnips i forageren hele vejen rundt om stykket ude ved åen, en trekant på 3 tønder land jeg hade lejet af Karl, med da turnipsen var af den aflange type var det en fordel at det meste var over jorden, så i førstningen kunne jeg vride dem løse og køre dem hjem på gangen bag køerne i den nybyggede kostald, som vi byggede sidst årde blev tøet op, men der skulle jo ha været kålroer i hele stykke, men nu viste det sig at der var gået kålbrok i kålroerne, så en tredjedel var ligesom en udhulet æbleskive, men frosten så ikke ud til at ville holde op, men blev ved først i juledagene blev der tøvejr i to dage hvor vi sled med at samle roer, vi lånte Ejgilds ny indkøble roeslæde, en optager der skubbede roerne op og sammen i to rækker, så fik vi de fleste roer samlet, derefter forsatte frosten igen og med mere sne hen af vinteren, jeg dækkede roekulerne kun med  halm, da jeg var bange at de skulle rådne i den halvrådne tilstand de var, vi var ellers lige begyndt at dække med plastik i steder for jord der krævede meget arbejde for det skulle jo dækkes af igen, det var en nabo Laust der først prøvede at dække med plastik han var for øvrigt total døv han blev også kaldt Døvlaust, han var dengang i pensions alderen, men under de to dages tøvejr var der kommet vand i vandhullerne på mark,vejen som nu frøs til is og så kom der en masse sne ovenpå så med 4 hjulet vogn var der ingen vægt på traktoren, så måtte jeg prøve den ny indkøbte tohjulet  universalvogn, men der var jo kæder og medbringere i bunden så det var noger besværligt at bruge greben men med den større vægt på traktoren kunne jeg sagtens køre igennem. De halvrådne kålroer hvor det mest var halve udhulede roer var vanskelige at få gennem Roeskæreren, men skulle ha hjælp af en pind til at skubbe den i hen skæreren men køerne kunne godt lide dem og mærkeligt nok så gav de godt med mælk

I 1972 hen i november blev der snestorm med masser af sne og væltede lysmaster og vejen indtil os var lukket i tre dage der var ellers kommune vej. men sneplovene hade travl på andre veje og vi hade ikke strøm i flere dag til malkemaskinen, så jeg var ovre ved naboen Kristian og låne en remskive, som vi skruede af tærskeværket, som han ikke brugte længere den blev så sat på Traktorens kraftoverføringsaksel og med en kilerem over på malkemaskine pumpen som jeg skruede løs og monterede på Traktoren året efter købte et rørmalke anlæg og montøren fortalte at han 1972 sad fast med bilen i lang tid for vejen lukket af snedriver og fastkørte biler og en mand tabte helt fatningen og løb grædende ud over markerne og efterlod kone og børn i bilen 

             

                                       avisen

55 år gammel avisudklip

                                                                                         loftkamre           

            Naboen Søren  Bak fortsatte, den første november kørte Bak  mælketuren, jeg syntes godt nok det var mærkelig at efter i fire år at ha startet traktoren, hver morgen for at samle mælk, så at høre en anden køre, men jeg var gået i gang med at mure fast loft i den del vi en gang kaldte laden jeg lånte skabeloner af murer Peter og murede hvælvinger af molersten og støbte ovenpå, så det blev flad der skulle være kornmagasin ovenpå, han kom cyklende forbi året efter og spurgte om han måtte se mit arbejde og han sa at han ikke kunne ha gjordt det bedre, Jonanne sa det var en stor ros når den kom fra ham. 

            1968 om foråret lagde vi stuerne sammen og lavede kamre på loftet vi fik nogle billige gipsplader, som naboen Karl skaffede og købte nogle brugte senge i Bælum antik og en aften mig og Anders stillede senge op i det rum at Anders og Frarnk skulle ha var Anders, meget begejstret og ville straks ned efter sin hovepude, men han kom slukøret tilbage mutter skældte ud, ja det var jo blevet noget sent på aftenen, men da det var tidlig om foråret, var der noget koldt, så jeg var klar over at vi skulle ha sentralvarme derop før næste vinter, så om sommeren var vi ved en produkthandler i Aalborg og se på en brugt kedel, men jeg mente det blev for dyrt inden vi fik alle stumperne samlet sammen. Men vores nabo Kristian holdt stifttidende og vi amtstidende og han hade set en annonce om et nyt sentralvarmeanlæg, så ham ringede jeg til det, var tilsyneladende en billig løsning.

                  Vi hade i Januar 1967 købt en gammel folkevogn i Hadsund. Så jeg kørte ud til Rørdal sementfabrik, hvor manden der var blikkenslager boede og arbejdede på sementfabrikken og han tilbød os et hel nyt anlæg, der indeholdt alt fra kedel og oliefyr og han ville levere det og fortælle hvordan jeg skulle sætte det op og han kom så med det hele en dag og hade også taget en masse små papkasser med diverse bøjninger og unioner og forskruninger med, så jeg skulle kun ha købt en masser rør og han viste mig at der i kedlen var et førhul foroven og forneden, og sa du begynder bare med at skrue en rørende i det øvrste hul og når du har været hele huset rundt med rør og radiatorer skruer du bare slutenden i det nederste og så tog han hjem, men han så at jeg kunne ringe, vis der var noget jeg ikke forstod.

                                                            centralvarme

                Ja det var jo godtnok, men jeg hade jo aldrig nogensinde lavet gevind i et rør, men jeg bestilte efter jeg hade målt huset op, rørene ved smeden Arnold, en rar venlig ældre mand og han lånte mig en gammel reserve gevindskstuerne lagt sammen i julen 1968ærer og et stativ fra en kaseret roeskærer, som jeg kunne skrue rørene fast på mens jeg skar gevind, ja det var jo meget spændende og jeg skar gevind og satte radiatorer op to i de sammenlagte stuer, én i køkkenet og fik kedlen bakset på plads i bryggerset hvor gruekedlen hade stået fik et rør ind skorstenen hvor jeg fandt at træbjælke i den ene side, men det var da godt at den ikke var brændt og der var også en stor 200 liter varmvandsbeholder der skulle bakses op loftet, og der skulle også sættes 3 radiatorer op, men efter en tid kom det store øjeblik hvor elektrikkeren hade sat strøm til, ja ja tag det nu lidt med ro.

                  Jeg skal først lige nævne at vi skulle også og købe en 1200 liter brændstoftank der blev sat ude ved vejen på nogle blokke, den skulle jo så meget i vejret at olien kunne løbe ind også når der var lidt i tanken, så der skulle graves rør ind under huset og ha tanken fyldt op, olien bestilte vi i brugsen, de kostede ja det er ikke løgn 23 øre på liter, momsen var heller ikke opfundet dengang, men der kom ild fra oliefyret, alt var nyt og efter at vandet var varm gik ilden bare ud, jeg hade godt nok læst i de medfølgende papirer at det var automatisk, men det var nu noget af en oplevelse se at alt passede sig sel
               

             Nu hade vi så fået sentralvame, men vi hade ikke et badeværelse, det var eller blevet almindelig at folk fik lavet badeværelse i spisekammeret, altså efter de hade nedlagt spisekammeret, der var jo kommet morderne tider med fabrikker, som manden fra de små landbrug kom ind at arbejde på til en god løn og senere også konen, og nu kom der jo penge til de små landbrug alle fik bil og badeværelse nogle valgte at sælge jorden som vi jo så købte. 
             

                Nå men vi lavede i 1969 køkkenet om endnu engang med nyt gulv med bøgeparket og jeg lavede nye skabe af spånplader og maghonilågerne købte jeg færdige og  lavede selv skuffer og det veltjente røde skab blev degraderet til værkstedet og vi hade fået gaskomfyr med bageovn der blev placeret op ad endevæggen ved siden af radiatoren  hvor varmerøret gik op på loftet og som mutter bankede på med bordkniven så Anders blev vækket, og over kælderen blev der også lavet et skab med dør til kælderen og en lille låge foroven det var der også i de andre skabe og der kom nyt køkkenbord med rigtig købt borplade med stålvask og vandhane.
    

                    Jo sikken en moderne tid, jeg var lidt uheldig med at skære hul til vasken, jeg manglede jo erfaring, så jeg savede hullet firkantet med spidse hjørner og da jeg var hurtig, alting skulle jo gå stærkt, dumpede vasken ned i hullet, blev jeg blev jo noget paf, da der manglede plade ved alle fire hjørner, uha hvad gør vi nu, men tanken var der straks en større vask og ned til snedker Jens og bestille en større og jeg hørte at han i telefonen udbredte hvordan jeg hade savet hullet forkert, men dagen efter kom han med vasken og så sa jeg nu må du også hellere save hullet, han hade jo en elstiksav med, men mutter blev nu meget glad ved at hun fik en større vask, så hun kunne ha bagepladerne deri.                                                                          

                Vi hade også forinden, vi satte skabe op fjernet gipsloftet ligesom vi hade gjort i stuerne, det var et værre svineri det støvede forfærdelig, og erstattet dem med de moderne gipsplader 40x60, dernæst kom der tapet på væggene i brygerset og klinker på gulvet  og jeg lagde en svinesti til bryggerset, til at lave badeværelse og toilet i med en lille dør i hjørnet under trappen med glasrude dekoreret med blomster, een jeg hade købt brugt sammen med flere andre døre og brædder ved en produkthandler  i Hadsund ,og der kom hvide fliser på væggene i form af massenit plader 240x120 hvor der var malet hvide fliser på den ene side, og de kunne tåle vand det var billigt, og det så smart ud. Der var i forvejen et lille vindue ud til vejen og her i hjørnet blev der sat et toilet med afløb til til brønden udenfor,  nu hade vi jo fået vandværksvand og så selvfølgelig en bruser med varm vand.

                                               vand

                    Vi fik jo vand ud til Rønnigen i 1966 efter i flere år at spekuleret på hvordan en ledning der var ved at blive lagt  nede fra Jep Svend og op til Karls, men de ville ikke ha os med jeg hade så tænkt at den kunne graves ned gennem Boholms træer det var jo lige ud, men det var jo nogle lille rør nede fra Tuen og Tygesen ude ved landevejen hade også en lille ledning nede fra Tuen og den ville jo også være for lille og ydermere snakkede han om at de også skulle ha betaling for det arlbejde de i sin tid hade haft med at grave den ned og Meta snakkede om at de hade noget godt vand, som Jens Marinus og Bak fik vand fra altså et lille fælles vandværk, men vandet var alligevel fuld af okker så da Meta flyttede til Hurup og Mie skulle vaske i det okkede vand ville hun godt ha vandværksvand og Bak var også med og Jens Marinus turde ikke andet for sæt det gamle værk gik i stykker så var han alene med omkostningerne og da der samtidig blev lavet en ny borring oppe ved Ravnborg som suplering til Hurup vandværk fik vi lov til at koble på den og fik en favoribel aftale med Valle om at grave rørene ned, han hade en lille selvkørende maskine med gravekæde, så vi fik vand inden jul og da han syntes jeg hade hjulpet så meget til med gravearbejdet skulle jeg ha rørene lagt gratis ind i huset med vandhane i malkemaskinerummet.vores rare lille mutter som aldrig klagede over for meget arbejde

                     Jeg hade fået en lille radiator tilovers ovre ved Kristian, som jeg satte op i badevælset, så jeg borede lige et par huller i muren ind til stuen og koblede på varmerørene på den anden side af muren ved hjælp af et lyn T, vi fik også en moderne vaskemaskine, som blev pladseret i badeværelset, og da elektrikkeren borede hul i gulvet for at sætte spyd til jordforbindelse ned, borede han igennem et varmerør, så da jeg kom hjem fra marken var der ingen varme, så jeg måtte ha hullet i varmerøret lukket.

              Der var blevet lagt små fliser på gulvet i badeværelset de var kun 2 kvadratcentimeter, men var limet på et net på 40x40 centimeter og dem hade vi fået lige før jul og satte dem under juletræet ,som julegaver til nogen misfornøjelse, men så sa jeg  tag nu en plade hver og der var en pengegave til hver, til en knaller til af 2 børnene og noget mindre til de andre,med i beretningen om det moderne badeværelse vil jeg lige nævne, da jeg lavede daset ovre i kalvehuset og jeg skulle lave et bræt med et pasende hul over spanden, men det blev altfor stor, så da mutter hade damekomsammen og fortalte om brættet blev der megen morskab, da en af de meget kraftige damer så ha ha du har måske taget mål efter mig, nå ja men Tove klagede over at kalvene i stien ved siden af ville slikke hende i ansigtet når hun sad der.Lene og Kristian til bag maskinhuset                                       

      Jeg lavede stakladen om til et rigtig maskinhus i1981, det var ellers et stort arbejde, der blev støbt sokkel hele vejen rundt og støbt  jern ned og i stedet for at de bærende stolper stod på skrå fra mitten og udad, det gjorde at der var tre gulv så man kunne kun køre på tværs igennem, nu kom stolperne til at stå skrå fra ydersiden og ind mod mitten og begge sider og ender blev beklædt med   1981 lavede jeg stakladen om til rigtig maskinhusgrønne stålplader og der blev                  

sat   en hjemmelavet foldeport i den ene ende min egen opfindelse som jeg var meget stolt af og der blev støbt sement gulv over det hele                                                                                                                                          Og her  er  Lene og Kristian til hest i 1997


                                                        skypumpe

Det var året efter vi var flyttet til Ø. Hurup og året før hade vi solgt ejendommen i Rønningen.

Efter at vi hade boet i Rønninge siden 1960 og der aldrig tidligere var blæst en plade af. Blev ejedommen 1999 ramt af en Skypumpe der fuldstændrig raserede alle bygninger, det regnet og blæst meget lørdag den 2 Oktober 1999 men sidst på eftermiddagen var det ligesom det stilnede af og jeg tækte på at gå ud og se på vejret, da telefonen plusselig ringede og en opreven Martin så at det hele næsten var bleven lagt ned af en Skypumpe om jeg hade lyst til at komme op og se, jeg vil lade avisens referat fortælle
                                                         

                                                                                        Avis referat

                            Taget blæste af og træer væltede, mens familien smed sig på køkkengulvet

Vi hade netop snakket om at skulle en tur uden for. Hente noget brænde og plante lidt. Tanken er næsten ikke til at holde ud tænk hvis vi hade ståetSkypumpens hærgen derude, mens tunge tagplader og grene væltede om ørerne på os.

En dybt rystet Martin Bach har endnu svært ved at forlige sig med det drama, som et par timer forinden-ved 15,30 tiden -på det nærmeste har lagt det meste af familiens ejendom i ruiner. Lykkeligvis slap alle fire-Martin og Anne Marie samt fem-årige Jens og knap to -årige Mads- med en alvorlig skræk.Utvivlsomt fordi de opholdt sig i stuehuset, som led mindst skade.

Dramaet familien Bach aldrig vil glemme, udspillede sig på få minutter i deres firelængede landejendom på Rønningen 14 mellem Øster. Hurup og Sønder Hurup. Alle tre længer med ialt 1400 kvadratmeter under det tag , som i dag dårligt eksisterer er svært beskadiget. En skypumpe pløjede sig vej. Formentlig fra Veddumkanten og med kurs mod bugten. Undervejs anrettede den mindre skader på to ejendomme, inden den nedlagde et læbælte af træer og løftede taget af den trærgående længe ud mod vejen. Det gamle stuehus er indrettet  både som værksted og stald , med høns og ænder, en håndfuld grise og familiens kalv, slap uskadt.
     Anne Marie fortæller--Stormen tog voldsomt til og samtidig piskede regnen i tove. Jeg gik ind på børeneværelset for at lukke vinduet, men det var simpelhen umuligt at komme derhen. Jeg blev simpelthen blæst baglæns. I det samme hørte jeg Martin råbe nede fra køkkenet, at jeg skulle komme ned omgående, beretter hun. Dernede i køkkenet udspillede sig rene rædselsstunder for gemalen. Pludselig  blæste det voldsomt op, og regnen piskede ned, tagplader blæste af, og træer væltede ind og knuste ruden. Jeg tog børnene , og vi smed os ned på køkkengulvet, mens jeg råbte på Anne Marie. Børnene skreg. Det var ganske forfærdeligt. Fuuldstændig uvirkeligt.Jeg tror ikke, chokket er nået ind till mig endnu, fortæller han lavmælt.
Skypumpen hærgerFørst efter en halv snes minutter, hvor vinden løjede af, turde de gå ud og besigtige skaderne. Et sørgeligt syn. Det er kun  lige et år siden, at familen rykkede ind i deres fritidslandbrug. Begge har arbejde ved siden af. Børnene har i nat sovet hos deres bedsteforældre, mens det unge landmandspar har valgt at sove i stuen. Ovenpå ligger regnvand i små søer i værelserne, og en del vand er også trængt igennem ned til stuen hvor gavlen har slået revner og flyttet sig flere sentimeter. Lige nu virker det hele fuldstændigt uoverskueligt for familien. Hvornår får de deres hjem igen, spørger de?
    En times tid efter, Martin slog alarm, ankom Falk-folk på stedet. Længe at vente, synes parret, som måtte vente yderligere sen time, inden tilkaldte håndværkere begyndte at surre presenninger på taget.
Hos Falck i Aalborg forstår områdevagthavende  Per Matiasen, der besigtigede skadernes omfang udmærket familiens frustration. Det tog selvfølgelig sin tid at komme fra Aalborg. I en sådan situation må vi prioritere, og eftersom der ikke stod meneskeliv på spil , ville vi nemlig risikere at stå uden den fornødne brandberedskab i en kritisk situation, for klarer Per Matiasen.

      

Anders fandt en gammel amtstidende under gulvbrædderne under renovering af  huset i Storvorde

udklip fra Ålborg amtstidende ondag den 27 juni 1973

Ålborg Mælkkompani