Mit  Liv

    
                                
     Midt imellem Guldbæk og Øster Hornum går vejen igennem en
 
gård hvor stuehuset ligger på sydsiden af vejen og udbygningerne på den anden side. Som 3 åring og 10 måneder kom jeg der til min farmors begravelse den 9 juli 1936. Min far og mor havde lejet en vognmand med lillebil som det kaldtes den gang det var en stor bil, måtte det ha været for mellem for og bagsæder var der en lille taburetlignende stol til mig at sidde på, hun blev begravet i Ø.Hornum ved siden af min farfar der var død som 80 åring, mens de var i kirken var jeg sammen med fætter Jens ”ja de hed alle sammen jens eller Anders” ovre i udhuset og se på duerne

            Da min lillesøster døde 5 måneder gammel den 10 januar 1936, var jeg så 3år og 4 måneder, dette for fastslå hvor gammel jeg var på det tidspunkt, hun døde af det man dengang kaldte for engelsk syge, hun lå i, en vugge som far hade lånt af Bak Karl, en krejler eller handelsmand om man vil, det var en rigtig gammeldags vugge af dem der hade meder i begge ender og vuggede sidelæns, men af en grund jeg ikke kender lå hun nu i barnevognen da hun døde.

                                                       --------------------------------------

               Ja og hvad så, ja jeg kom jo til at hedde Jens opkaldt efter en bror min far hade haft, men som døde som 4 årig og hed Jens Laurits Andersen Skalborg. Jeg var en lille og tynd dreng, som sommetider red ranke på min fars knæ, mens far sang,” han var ret god til at synge”, og det er lille Jens vejemand (det var taget efter vejmanden som også hed Jens) ja der var jens igen, altid jens også den med de danske jenser.

             Om aftenen når naboerne var på besøg fortalte de gerne historier, jeg lyttede meget interesseret især når det var spøgelseshistorier.

                 Som den da tjenestepigen på gården hade været ude at lukke for hønsene og rædselsslagen kom styrtende ind og råbte, der står én og lyser ind ad hønsehullet med en lygte og karlene styrter ud for at fange den formastelige, ja hvor er han og så var det bare fuldmånen, eller det uhyggelige ved at gå over en kirkegård om natten, min far fortalte om at han som ung tit skød genvej ind over kirkegården, og månen lyste på de mange sorte og blanke gravsten og hvor han mente at ha set en sort skygge, eller den hvor karlen kom hjem om aftenen og skulle igennem laden i mørke ”man færdedes altid i mørke dengang” og gårdmanden lige var død og lå i en kiste på loen og én af de andre karle vilde lave sjov ved at ha lagt sig ovenpå kisten, så da han passerede begyndte den liggende at rejse sig samtidig med at han med hul røst sagde god aften Peter, men Peter var nu ikke så nem at rædde hen, så samtidig med at slog ham i jorden råbte han, jeg har sku aldrig været bange for dig da du var levende, så det er jeg heller ikke nu du er død                   

                                                          -----------------------------------------

                   Min mor hade tuberkulose og hun hade også galdestensanfald sommetider, engang da jeg langsomt var ved at vågne, hørte jeg en lyd der blev højere jo mere vågen jeg blev, det var min mor det sad på hug ved siden af sengen og brækkede sig i natpotten (man hade altid en potte under sengen dengang, der var jo langt ud til det lille hus og om vinteren ret koldt) hun skreg som et vildt dyr af smerte og råbte at jeg skulle hente Laura (en nabokone der boede et par huse længere henne af vejen) så jeg var så forstyrret, at jeg i vild løb strøg af sted kun i hvid skjorte og bar røv.

                                                          ----------------------------------------------

               Der kom sommetider én eller anden kræmmer og ville sælge forskellige ting, der var en uldkræmmer, han hade hele hans varelager indsvøbt i et stort klæde og hele bylten på nakken, når han kom ind i stuen lukkede han det hele op midt på gulvet, det var mest underbukser, og især store og trinde koner købte, da nogle kunne være forlegne ved at handle de store underbukser i butikker, dengang gik alle jo i kjoler og det var jo ikke ligefrem trusser eller g streng man brugte, det var uldne bukser med lodden vrang der gik næsten ned til knæet med elastik både for oven og forneden.

                                                    --------------------------------------------------

                    Der var også Mors Lars han solgte forsikringer og symaskiner, man sagde at det var fordi han ikke gad at bestille noget, vi fik en helt ny symaskine nok det eneste nye vi fik, ellers var det mest brugt købt ved marskandiser, min far brugte undertrøjer med lange ærmer og ulden vrang, så da min mor døjede med at holde varmen (der var meget koldt i 40erne) klippede hun ærmerne af dem og brugte selv bolden, og af de lange ærmer kunne der lige blive et på lange underbukser til lille Jens.

                                                       -------------------------------------------

                  En sommerdag da der blev tordenvejr (jeg var altid meget bange i tordenvejr, så jeg ville at vi skulle hen til Laura)en dag med masser af regn kom der et par unge piger, der var på cykelferie ind for at stå i læ og min mor sad og syede bukser til mig, ja han skal jo helst ha lange bukser og med dybe lommer, jeg var så stolt da jeg fik mine første lange bukser ellers var det almindeligvis korte bukser og knælange sorte strømper.

                     En aften vi hade gæster, kom der en stor spærbalon der hade revet sig løs fra England, derovre brugte de dem for at forhindre de tyske flyvemaskiner i komme frem, den slæbte fortøjningen af et eller andet anker efter sig og det greb fat i højspændingledningerne lidt nord for vores hus, og når vi kikkede ud af bryggers vinduet, så det ud næsten som den hang der højt oppe i luften næsten lige udenfor og så summede den, dagen efter kom tyskerne og skød den ned og læssede den på en stor lastvogn da var gassen jo gået af den.                                           

                                                                 --------------------------------

             Jeg begyndte i skolen 1 april 1940, året før hade jeg været henne i skolen og blev indskrevet, da vi kom til skolestakittet ud mod vejen gik døren til den midterste klasse op og ud strømmede en mægtig flok unger og til sidst den gamle førstelærer Jensen, mægtig oplevelse, og så kom vi forbi bladhandler Pop ja sådan hed han, (min far fortalte at engang hade været frivillig brandmandt og da der var ild i et hus sad han oppe på rygningen, og sang,han kom efter sigende lige fra en fest og hade nået skifte festtøjet han var vist lidt fuld og da der var mange tilskuere også de fine i byen strittede han lidt med slangen, så han ramte tilskuerne, man hade sat slangen i naboens aljebeholder, det var den væske der var nærmest) han hade også en iskiosk og netop den dag hade han et parti lakridssigaretter, som han delte rundhåndet ud.

                                                                             _______________________________

               Engang min bror Frode og jeg skulle hen i skolen for at se film, det var før jeg kom i skole, skulle han lige ned og ha en skridetur på isen, dengang var fodtøjet at jernbeslåede træsko, uheldigvis faldt han og slog nakken ned i isen, det var en omrejsende der viste film på et lille lærred mellem skolebordene. Det var en Fyrtårn og Bivogn også kaldet fy og bi film. Den begyndte med at de kom gående ved siden af hinanden hen ad isen, men pludselig faldt Bivognen og slog nakken i isen det syntes jeg var så sjovt da Frode jo hade gjort det samme

         Min storebror Frode var 12 år da han kom ud at tjene om foråret 1938 som hyrdedreng ved Maren i Kvorup vest for Pandrup, det hed egnen, som gården lå på, det var en langstragt øst-vest vendt bakke, hvor der lå en 5-6 gårde, Marens var den østlige, han var det to somre, der var en langstragt udsigt mod nord hvor det flade landskab bredte sig med kær der blev gennemstrømmet af to bække med lysebrun mosevand fra de nærliggende moser. Gården ejedes af en enkekone og to voksne døtre Karen og Marie, de hade klaver og kunne spille, Marie var den pæneste, men min bror sa, at det var hun ikke når hun blev vred, han fik et lille blå skrin med lidt tøj, tøjet kom han hjem til mor med og fik vasket, uha som det lugtede, jeg var dengang 6 år og jeg husker at jeg skulle hen at besøge ham første gang alene jeg travede tvers over fra teglværket langs en grøft med lidt vand i bunden og brun okker og gule smørblomster, da jeg omsider efter denne oplevelse kom til gården, den var stor, set fra min lille verden mægtig gårdsplads helt stille i middagspausen, ingen hund kun nogle høns og duer gik og skrabede, en høj vindmølle på toppen af laden, hvor de små vinger der drejede de store bevægede sig lidt og de store peep med en langstragt skærende lyd og ingen mennesker, det må ha været en søndag for der var ingen der arbejdede, folkholdet bestod en ældre bestyrer og så naturligvis min bror 

                                                            ----------------------------------------

Det er midt om natten vi kan høre rotten gnaver, det er lidt uhyggelig. Om morgenen efter far var taget på arbejde, undersøgte mig og mor, hvor i stuen den må ha gnavet, efter vi hade trukket sofaen væk fra vægen afsløredes et mægtig aflangt hul, så vi hade en nabo til skarre i enden af brædderne. Dagen efter lånte min far teglbrænderens rottekat og satte den op på loftet, og om natten kunne vi høre larm fra loftet, der stod en stor galvaniseret balje, som rungede da katten rente mod den, så der må ha foregået en drabelig kamp deroppe.

               Vi, altså mor og mig jagtede en mus i stuen, men musen var god til skjule sig, så vi ledte og ledte og hade rykket sofaen fra væggen! så opdagede vi musen den lå ganske stille ovenpå fodlisten.

              Jeg fik engang en firehjulet legevogn den var rød indeni og gul udenom og når jeg rejste stjærten op, og bøjede mig ned og skubbede den bagfra, gik det rask fremad indtil den stoppede brat op i et hul, med det resultat at jeg slog næsen ned i vognen og fik en blodtud med megen vrælen.Teglværkets stuehus som lå lige overfor på den anden side af hovedvej 11

             En af vores naboer var Frans og Plysmet, Frans hade sykkelstyroverskæg, engang mor lå i sengen fik vi en skål frikkase’ med hjem, men da jeg senere sammen med min 6 år yngre søster skulle levere skålen til tilbage, skulle jeg prøve gå med skålen bag ryggen og så tabte jeg den, og i stykker gik den, meget uheldig så da Plysmet, det var et øgenavn trak viskestykket, der var lagt over skål og tarlerken, sa hun hvor er skålen, den ville min søster ikke ha med, det var hende der bar kurven. Plysmet som i virkligheden hed Trine var somme tider oppe ved Loj Jens for at låne hans overfrakke, han var så heldig at være ejer af sådan en e'n, det var så heldigt at de kunne passe tøj sammen, min far havde nu heller ikke nogen frakke. Loj Jens og Sine boede sydvest for Teglværket i et lav aflang hus ind af en lang sidevej, der stod en lysmast ved enden af huset holdt fast med en stump rundtømmer og en bolt ind i muren, min far havde været naboer med dem, da han inden han købte huset ved Teglværket havde haft naboejendommen, hvor der var en halv snes tønder land.

Et gammel billede af Teglværket som jeg har fundet på nettet

et meget gammel billede af teglværket i før min tid men skorstenen står endnu og det gør stuehuset også

              Nå men, min mor og mig var kommen op og besøge Sine en formiddag de var jo altid allene hjemme for alle mændene var jo på arbejde i mosen med Briketfabrikken,der boede også en gammel kone, formentlig bestemor hun var lige ude at tømme natpotten mellem ribsbuskene,der var helt røde af bær, og jeg spiste en masse, da vi så fik kaffe var der en masse Isvafler de smagte gode så jeg spiste en masse, men om aftenen da vi var kommet hjem blev jeg meget dårlig tilpas med diare og opkastninger og jeg var overbevist om at det var de her Isvafler, der var synderen, men min mor drillede mig med at det nok var bestemoderen der havde hældt natpotten ud over bærrene, men jeg troede mest på Isvaflerne var synderen, så jeg har aldrig brudt mig om Isvafler siden

               

     Dengang var der altid meget sne om vinteren så far klatrede ud af en lem i læsiden af baghuset for at grave dørene fri, når der var himmel rendfog kom vinden næsten altid fra nordøst,  og den største drive lå altid i vores have og blev op til 4 meter høj og den var altid højst der hvor den endte, og det var ude på den anden side af hovedvejen og sneen var så hård at jeg kunde rende helt op til toppen, det var et Det gamle hus i Pandrup Kær hvor jeg blev fødthelt bjerg, der kom en masse folk og gravede i flere etager og sneen blev stoppet ind under telefontrådene, der var pæle med tråde på begge sider af vejen, strøm på den ene side og telefon på den anden, da jeg manglede en skovl klaredes det til tider med fejebladet påsat kosteskaftet, man kunne let grave snehuler, som man kunne stå oprejst i.

  Der var meget koldt om vinteren dengang, vi fyrede med tørv i kakkelovnen (som vi om sommeren fik læsset af udenfor huset og så bar mig og mor dem ind) om aftenen før det blev helt mørk skulle asken fra askeskuffen ud bag huset, hvor far tømte den så gnisterne føg omkring ham, der skulde også bæres vand ind i en spand, som stod på bænken i bryggerset, og da det frøs mest blev den sammen med brødet, som vi hade i en kasse, sat ind ved siden af kakkelovnen, men vi hade ikke tørv nok, så vi fik en vognmand med to store heste til at hente fyrreris i en klitplantage oppe ved Hune  (han hængte sig på loftet fordi konen hade fundet en anden, vi kaldte ham tolle Lars).

    Der var jo ingen benzin under krigen, så bilerne fik påmonteret en gasgenerator bag førerhuset, det var en slags kakkelovn, man fyrede i med meget små træstykker ca. 5x5 centimeter, så der var kun få biler, så huggede vi ris med øksen og fyrede med kvaset i komfuret, det blussede meget op, så det var med at få gryden over i fart, far kunne lægge ringene på med fingrene, jeg kunne ikke forstå at han ikke  brændte dem, i komfuret var der en vandgryde, som den blev kaldt, hvor der altid var varmt vand og en bageovn som far tørrede tobaksblade i, man kunne jo heller ikke få tobak, så man plantede tobaksplanter, som så   til tørre på en ståltrådssnor´og efterfølgende tørret færdig i bageovnen engang gik der ild i dem.  min far og hans første kone i 1928

(min far og hans  første kone i huset herover i 1928)  

Når far kom hjem fra arbejde, dengang han arbejdede på Kaas briketfabrik, stillede han altid cyklen udenfor køkkenvinduet, så når jeg så uset kunne snige mig til at prøve at cykle, foregik det ved at stikke det højre ben ind under stangen, sådan syklede alle børn jo den gang, der var jo ingen børnecykler, så med den ene hånd støttende mod muren indtil jeg kom til enden af muren, så skulle jeg fortsætte hen af gangen med tørresnoren, men det krævede en del mod at slippe muren.

Der var to bagere i byen, vi handlede hos Emil Kristensen, han boede i vores ende af byen, men en dag stoppede mor bager Svendsen,  han var kommet lidt forbi inden han fik standset, så han bakkede, men det hade jeg nok ikke regnet med, så jeg løb hen bag bilen og  blev væltet og mor råbte og jeg pissede i bukserne af forskrækkelsen, bageren syntes godt nok, der var noget bag ved ,så han hade trådt på bremsen.

     Der kom også en ølbil en gang om ugen, så vi fik en 5 liter flaske hvidtøl, en dag hade han kun øl i anker, det var en lille tønde, der hed sådan, så da far skulle åbne tønden slog han med en hammer et ordentlig slag proppen af tønden, med det katastrofale resultat at øllet, der var under tryk efter flere rystelser stod i en kraftig stråle helt op til lofter og efterfølgende forsvandt ud af rendestenhullet, vi fik aldrig mere øl i tønde.

      Vi hade en sirupsflaske, det var en spessiel med ret vid hals, for at det var til at få den tykke sirup ud og ind af flasken, i Brugsen, som vi handlede i,  hade de sirupen i en tønde i bagbutikken og om vinteren, når der var koldt var siruppen altid tyk og når kommissen var ked at stå at vente på flasken blev fuld kunne han jo lige rende efter noget andet, men hvis han glemte at komme tilbager i tide fik han ekstra arbejde med at gøre rent, da jeg var noget af  en slikmund skulle jeg gerne ind i spisekammeret, men en dag hade far luret mig og overraskede mig med flasken for munden, så jeg tabte flasken på gulvet så den gik i stykker, der var stengulv, efter vi hade fyldt kælderen op.

  En dag da jeg spillede bold røg den ind gennem køkkenruden så mor og mig og søster i barnevognen kørte til byen og fik en ny rude, da reddede hun mig fra at få øretæver. billedet til højre en omrejsende fotograf tog af mig og søster Jenny 2 år jeg 8mig og søster jenny knap 7 og 2 år

   Jeg skulle for første gang løbe alene til byen (efter doktoren hade tilset min søster) efter 3 æbler for ikke at glemme hvad jeg skulle gentog jeg 3 æbler,3 æbler hele vejen til byen, som sagt var jeg glad ved søde sager, så om morgen eller snarere om formiddagen når jeg kom op sad jeg ved køkkenbordet i solen, det var om sommeren og drak kaffe kun i bar skjorte først 3 skeer sukker så fløde godt rørt sammen og så smage! dejligt, men pludselig var der for lidt til kaffen så forfra.

  Min vaskede mor mig i en balje på køkkenbordet og far kom forbi udenfor, han drillede nu har du vel ikke klatter ved røven, noget nær det værste han kunne drille med.

    Der var mange farer der lurede, vi hade en trappe op til lofter og engang skulle jeg prøve at sidde på det øverste trin med benene ind gennem og loftet som bord, men så opdagede jeg at det ikke var til at komme derfra så jeg skreg efter mor, vi hade også en hønseredekasse med 9 rum tre oven over hinanden, som var sat udenfor for at blive gjort ren, jeg kunne nemt kravle op i den øverste, men kunne ikke komme ned og da den så truede med at vælte måtte jeg igen under høje vræl ha assistance af mor, vi hade også hund og  hundehus som jeg kunne kravle ind i, men da den åd min fars vanter så fik den bank og hylede.

         Far savede brænde som han bar op på loftet og jeg skulle stable, men det var jeg ked af så jeg sneg mig ned, men far indhentede mig ved køkkendøren med et reb i hånden, så jeg pissede igen i bukserne. Som tidligere sagt var jeg meget kræsen og jeg kunne sommetider ikke få den sidste bid brød ned, så jeg fik den ubemærket placeret  på en tværliste under bordet, det gik også godt nok når jeg huskede at fjerne dem, men en dag da jeg skulle ha bank og min far jagtede mig rundt om bordet han hade lange arme og forsøgte at nå mig tværs over bordet,  raslede alle de tørre krummer ned på trægulvet.

        Jeg hade en flyverhjælm de var meget almindelige den dengang og sivsko, der var flettet af siv, vi syede også selv tøjsko af gamle kasserede klude, der var også en nabokone der syede tøjsko for andre. Vi hade et dueslag oppe på baghusloftet med mange forskellige raser som lux, straser, brevduer, men somtider kom der en duehøg, engang kom der en due hjem uden hale den lignede en klump fars i bagenden.

Det var spændende når teglværket startede op om foråret efter at ha ligget stille om vinteren, så kom der en lastbil med tipvogne, dem legede vi med om vinteren uden kasse, så skubbede vi dem så langt op ad rampen, som vi kunne og sprang så ombord, kørte med god fart et langt stykke, der var vand over sporene, så det var spændende at pløje gennem vandet, om vinteren og efter at stenproduksionen var stoppet legede vi  inde i ovnen og tørreladerne, om søndagene var vi sommetider 50 til at lege, der var mange porte ind i ovnen 2 meter i højden og 2 m i bredden og to meter tyk mur, som blev muret til med en væg forinden og en væg foruden i halv stensmur, når man hade fyldt op med rå lersten der skulle brændes, så de blev til rigtige mursten så lavede vi trug ved at udhule en rå lersten og så sætte den ind mellem de andre sten med bagsiden ud så arbejderne  ikke kunne se forskel, når de så var brændt, skulle murene i porten slås ned så man kunne få de brændte sten ud og så måtte vi huske hvor vores trug befandt sig

         Ovnen var en oval rundovn, det vil sige tunellen stenene blev kørt ind gik hele vejen rundt, så når den var tom kunne vi rende hele vejen rundt, der var porte med 10-15 meters mellemrum, der var mørkt der inde, når ikke lige vi var ud for en port, så stod vi i mørket mellem portene, når vi legede gemmelege, men dem der skulle finde os fandt så på at gå og føle med en hånd på muren i mørket og dermed afsløre om der var nogen gemt, men så fandt vi på at lægge os ned ha ha den gik altså ikke, så måtte man også mærke med fødderne. , det var også sjovt at rende inde på teglværket når folkene arbejdede, så kunne vi hente vand til de tørstende, jo det var hårdt arbejde

       Oppe oven på ovnen fyrede man døgnet rundt og til hen ved juletid før de sidste sten var brændt og af og til kom der en landevejridder og overnattede i varmen ovenpå ovnen.

    Der var da jeg gik i skole mange forretninger i byen, der var både kro og hotel og politistation, sparekasse og bank, brugsforening og flere skoler mange købmænd tre smedeforretninger, møbelforretning, boghandler, ølbrygger to barberer, bladhandler, træskohandler ,cykkelhandler, manfakturforretninger, slagterforretning og en babtistkirke, (som jeg lå og lugede roer bag ved) to bagere to gartnerforetninger, jævnstrømselværk, doktor,jerbanestation og mange flere små forretninger,     

                                                                  skolegang

               Jeg begyndte min 7 års skolegang den første april 1940, den var ikke så gammel, den forrige skole lå på den anden side af vejen, men få år efter jeg forlod skolen blev den fjernet til fordel for en hel ny moderne skole, for nu skulle der jo være toilletter med træk og slip, i den tid jeg gik i skole hade vi gammeldags das med en spand under brædtet, uha som det lugtede og så kunne vi vaske fingrene ude i gården, hvor der var en fontæne med fire sprinklere, vis ellers der var lukket op for vandet for det var der jo ikke om vinteren når det var frostvejr, der var 3 klasseværelser, det første hade frøken Jakobsen, som var i pensionsalderen, hun var noget hysterisk, til tider stampede hun i gulvet og råbte i er vel nok nogle søde børn, hun hade altid et stort viskelæder og en blyant i den højre hånd, og når hun hade brugt  det, var der ikke meget tilbage af papiret

        Det andet klasseværelse hade førstelærer Jensen, også i pensionist alderen, han efterfulgtes af Larsen, en stor venlig mand omkring 40 år, engang var der et stykke i avisen om at førstelærer Larsen synes at læsebøgerne var for kedelige, så han hade lavet nogle skets, som han så har fordelt mellem eleverne det hade vi klippet ud og vidste ham, han hade ikke selv set det, så det det blev han meget glad for, jeg hilste på ham til min fars begravelse, da var han blevet degn og jeg husker, at han spurgte, har du besøgt din gamle far mens han levede” ja det har jeg da” og han sagde, at det var jo rart at tænke på, jeg besøgte altid far til hans fødselsdag, men engang kom jeg dagen før, så kunne han ikke huske, at jeg hade været der dagen før, kunne så ikke forstå at jeg ikke kom til hans fødselsdag, der var jo ikke noget der hed bil dengang, så besøgene blev jo ikke så tit.

          Lærer Jensen kunne slå nogen ordentlig lussinger, men kunne også  være hyggelig faktisk, var jeg lidt hans ynling. han hade et landbrug med køer og grise lige ved siden af skolen, som han arbejdede på i frikvartererne, men han hade også en forpagter, han var ikke altid lige punktlig med at komme til timens begyndelse, så når vi ventede på, hade vi sjov i klassen, så dem i de andre klasser kunne høre vi larmede og vi skulle også lige hen til hjønet af skolen for at se om han var på vej, hans stuehus lå lidt derfra, så engang jeg kom i fuld løb i tøjsko, dem kunne vi jo rende ude i tør frostvejr, da rendte jeg ind i maven på ham, da vi begge skulle rundt om hjørnet, så der var én der var hurtig til at få vendt, engang hade han et halmstrå, der hang fast i jakken bagpå, han gik altid klædt i et gammel jakkesæt og om vinteren et meget stort gul halstørklæde svøbt flere gange om halsen og i spidsnæsede træsko, sådan nogle som nisserne bruger, som han så skiftede ved kakkelovnen med et par tøjsko, det var en tradionel ovn 3 meter høj og næste 1 meter bred, den  kunne rumme en kurv tørv og om morgenen dannede den sommetider gas, som så kunne slå et bulder af flammer og aske en meter ud i lokalet, ved siden af var tørvekasse omkring 80x150 centimer og der kunne være adskillige kurve tørv i den, sommetider var vi 2 drenge der bar tørv ind og stablede dem så der blev top på, nogen gange også i timen kakkelovnen og tørvekasse var ligedan i alle klasselokaler, i Jensens lokale var tørvekassen gennemhullet af flittig brug af fyrkrogen, der var rettet ud, vi varmede den i ovnen til den var rødgloende og så kunne vi hurtig lave et nyt hul det osede skrækkelig, men der var huller i forvejen, så der var jo ingen der kunne se om der var blev et til, bordene var på meder og til to personer og når gulvene var nybonede kunne vi med fødderne skubbe dem med god fart, men blækhuset som sad i et hul i bordet skulde helst være fjernet ellers sprøjtede blækket, men det var kun Jensen skolestue, af en eller anden grund foregik det ikke i de andre stuer måske fordi Jensen hade de ældste klasser, det var sådan at samtidig med at jeg begyndte at gå i skole kom der en ny skolelov, så de tre ældste klasser skulle gå om formiddagen og de tre yngste om eftermiddagen, ja to gange tre er 6 klasser, men der var jo 7 skoleår, men det klarede man ved at de dummeste blev siddende to år i samme klasse sommetider i første, men mest i sjette engang i femte klasse efter eksamen skulle vi råbes op ved navn om hvem der skulle rykkes op i sjette, men Henning som var en meget stille dreng (det var ingen stor klasse) blev ikke nævnt så jeg protesterede og oplyste at han var den eneste der hade nul fejl i diktat, så kom han med.

 

       Andenlærer Anders Mogensen en rar ung lærer lige kommen fra Ceminariet, han hade et stiv ben og hade kraftig sort hår, han kendte nogen lidt længere borte end vi boede, så engang jeg hade glemt at få madpakke, med tog han mig med på syklen, der var et par kilometer hjem, så jeg kunne få min madpakke, mens han syklede videre og kom så og tog mig med til skole igen, han kunne ligesom førstelærer Jensen spille violin, Mogensen hade 2. klasse eleverne og 5, mens Jensen hade 6 og 7 der var kun 3 klasseværelser så om formiddagen de store og eftermiddagen de små elever og enten sad man 6 klasse i to år eller man blev udskrevet efter 6 år med påbud om at læse hjemme og komme til eksamen året efter det var noget med hvad tid man var født, og lærerinden 1. og 4.klasse de store klasser om formiddagen og de små om eftermidagen.

  Mogensen blev senere førstelærer ved en helt ny skole.Skoledistritet var stort, der var for at børnene ikke skulle ha forlangt til skole, flere små skoler med kun én lærer, der var Kirkeskolen Lundbakskolen, Rendbækskolen og privatskole tekniskskole med realeksamen og naturligvis hovedkommumeskolen, som jeg gik i , transporten til skolen foregik til fods og mange hade langt at gå nogle fulgte jernbanen, men det kunne godt være farligt, der var også engang nogle der kom til skade, vi lagde en enøre på skinnerne, så blev den stor som en femøre.

jeg forsøger med en tegning
                                                                                    martin

      Nå men, jeg og flere andre hade jo Martin, der samlede mælken til mejeriet han var knap halvvejs på turen når han kom forbi os, vi kunne høre hestenes taktfaste hovslag i asfalten længe inden han kom, hestene var jo skoet da hovene ellers ville blive slidt op ,og det var med hans velvilje at vi kunne springe på vognen i farten               jeg forsøger med en tegning af udsigten fra vores vindue

   Om vinteren med en barsk østenvind var det rart at sidde i læsiden mellem de varme spande med morgenmælken, det var en meget stor vogn med gummihjul og et sæde til Martin, han hade to brune jyske heste for og når vi passerede smeden, det var to brødre den ene hed Knud råbte Martin god morgen Knud den hellige for at lave sjov, smedjen lå lige ved siden af banen og lige efter lå mejeriet, så skulle vi af og Martin ville rende efter os for sjov, jeg ville engang rende forom hestene, men den ene hest bed mig så eftertrykkelig i skulderen, at der blev et blå mærke, jeg  var heldigvis i en tyk frakke.

  Martin tog også pakker med til de forskellige fra brugsen og det hændte at hestene stod parkeret foran bageren i et kvarter til en halv time, de stod som de sov og sommetider traf Martin én  mand, så de gik lige en tur hen på kroen, han tog også varer med til os, så til gengæld kom han efter min fars tobaksaske, som man brugte til dyppe skråen i det var meget almindelig, en sommerdag mor stod på stigen og kalkede huset, kom han også lige forbi, så han ruskede for sjov i stigen og mor skreg lad være.

  Han var en stor kraftig mand og da han gik på pension, skulle der en ny mand på turen; men folk protestere, de vilde ha ham til forsætte hvis han ville og det ville han gerne, men nogen mente han er jo gammel og kan blive syg, men Martin sagde det er ikke et problem jeg har en søn der kan køre turen lige så godt som jeg og sådan blev det, men en dag inde i byen trådte han forkert da han skulle op i vognen og faldt ned og fik en flænge i panden som måtte syes og bagefter samlede folk ind til en gave, men Martin forsatte endnu et stykke tid så vidt jeg husker.

                                                                                               krigen

  Den 9 april 1940 om morgen snakkede far med teglbrænder Hansen, krigen var kommet til Danmark og Tyske  Soldater mylrede frem overalt,  han hade hørt at der var  masser af tyske flyvemaskiner i Ålborg lufthavn, der var jo telefon på teglværket, som hele egnen brugte, og op af dagen og de følgende dage brummede de meget lavt flyvende fly hen over husene ,så lavt at vi kunne se piloten, man sagde det var for at skræmme befolkningen, der blev også smidt flyveblade ned med opråb om at forholde sig i ro. Vi boede jo lige op ad hovedvej 11 og de følgende dage passerede der endeløse kolonner af fodfolk. hestetrukne kanoner lastbiler med soldater på ladet og en kanon, jeg stod med næsen mod ruden da en soldat lige drejede kanonen ind efter mig samtidig med han slog et stort grin op vel for skrække mig, tyskerne var på vej til Norge, for at blive sejlet over fra Hirtshals   

                                                          ------------------------------------------------

          Rund om teglværket var der store områder med lergrave og på østsiden af hovedvejen var også et stort område af mergelgrave, der var meget kolde vintre og is, så vi kunne skride på isen og nogen var så heldige at ha skøjter, jeg byttede mig til et par gamle skøjter, der manglede de forreste skruer på den ene, så jeg bandt den fast med en rem, vi hade kun gummestøvler og de var ikke nemme at få dem til at sidde fast på, (jeg var så heldig at få et par gummistøvler, det kunne man ikke købe medmindre at man kom med et gamle og jeg hade ingen gamle, så jeg selv og de andre drenge samlede alt hvad vi kunne finde af gummistumper, gamle cykelslanger og stumper af gamle bildæk alt mulig ragelse hade værdi for det skulle veje det samme som et par nye støvler), det var en af mine klassekammerater, jeg fik skøjterne af, han sad nede ved isen en dag, med de her skøjter uden rigtig at kunne få dem spændt fast, så da jeg spurgte om han ville sælge dem, fik jeg dem for et lommelygtebatteri og en pære, så jeg drog stolt hjem med min nyerhvervelse. 

           Vores nærmeste nabo hed Sine, en gammel kone der boede alene, hun gik engang imellem til byen for at købe ind og hun  kom også sommetider på besøg hun var i en rødbrun skind spaceredragt og en sjov stor hat. Der var store Rødtjørn rundt om hendes hus der var to vinduer der var blendet af forneden, som om der engang havde været butik, men det må ha været før min tid, somme tider kunne jeg høre hende snakke med sig selv inde i haven, træerne var ret store og med Skadereder i højt oppe i toppen og om søndag eftermiddag, når der var en del unge mennesker samlet ovre ved Teglværket skulle de sommetider med en lang lægte prøve om de kunne nå op til Skaderederne, så kom hun ud og snakkede. Med årene blev hun gammel og da naboerne ikke hade set hende i lang tid blev de enige om at de ville se ind til hende, så de brækkede døren op og fandt hende død i sengen, hun hade været død et stykke tid hønsene gik fridt over hele huset og hade skidt over det hele, og efter at hun var blevet begravet stod huset  ubeboet i lang tid så alle både vokne og børn skulle ind og se hvor kummerligt hun hade levet  
         
          Der var store oversvømmelser ved Ryå, så en dag i skoletiden tog alle klasserne under ledelse af andenlærer Mogensen derhen og skøjte, vi hade kun 5 minutters vej hen på isen på mergelgravene, vi hade banket en pæl ned gennem isen og bundet et langt bræt til og med lidt sand om pælen kunne man stå fast når man skubbede brættet rundt med en kælk bundet fast til yderenden, når man lå på maven og holdt godt fast kunne karrusellen komme op på enorm hastighed, så når man lå på indersiden af kælken føltes det som om fløj opad, man huggede huller i isen og stangede ål i massevis, men hen af foråret blev isen mere usikker hvilken vi i vores dumhed kom til at erfare.

    Vi lavede selv noget vi kaldte isbrydere, to meder et svær ståltråd under, som vi sad på og en stang hvor man satte fødderne på en tværpind med en mede under også med ståltråd under, så kunne man styre med fødderne og så to pigkæppe til fremdriften, men jeg hade kun kælken og ligeledes to pigkæppe, men det var nu ikke nær så hurtig som isbryderne, der var en ø ude midt på isen, der hade jeg pladseret min søster, mens jeg og flere andre fortsatte over til den anden side, isbryderne med ståltråden under kom hurtigere frem end kælken og da der var siv og grøde inde ved kanten, så jeg isen begynde at bule nedad og kastede mig fremad, mens jeg skreg hjælp.de to andre drenge var lige komme på land og ved at holde fast i hinanden og række ud fik jeg fat i hånden, og det blev kun bukserne der blev våde, nå men min søster sad jo stadig ude på øen og lo højt hun forstod åbenbart ingenting, så jeg lånte en kælk og løb så hurtigt udenom hullet og fik hende op på slæden og ud over isen til land, og så hjemad min far var ikke hjemme, så jeg fik hængt det våde tøj til tørre ved kakkelovnen og fik fat i en rive og så ad omvej hen til hullet i isen og fik både kælk og træsko med hjem.

   Én af naboerne kaldtes spavn Lars, han hade 4 geder, som han tøjrede langs vejen i rabatten i en lang løbeline. han boede stykke inde på marken, med en privatvej han hade et lille stykke jord og stald til gederne, familien fik mælk fra gederne og konen sad bag ved geden, når hun malkede, de holdt et blad der hed tempo med en tegneserie, med Dragos, en mand med høj hat og kappe over skuldrene og han kunne hypnosere, så vist nogen stod med en bøsse og pegede på ham, kunne den pludselig blive til en slange, som bugtede sig væk, og så var der Ernst og Laura og deres drenge den yngste hed Hans han var et par år ældre end jeg, hans mor holdt et blad til ham der hed Skipper Skræk, det kom hver tirsdag og jeg kom hen og læste det meget spændende med Fantomet og mange andre tegneserier.

  Laura sad imens og stoppede sorte strømper for Ernst og Hans og en voksen søn der hed Jens, der var en stor dynge sokker med meget store huller i hælen og samtidig gættede hun kryds og tværs, de hade også to voksne, døtre den ene hed Gudrun hun arbejdede i Tyskland og den anden hed Herdis, men da de begyndte at smide bomber turde hun ikke være der længere, så var der Pillerensen han hade en fuksterier og kaniner og en grammofon med skab til pladerne neden under, den skulle trækkes  op med et sving, jeg gik i klasse med hans barnebarn og konen hed Sine, og derforuden var der Stjernekikkeren, der fik det navn fordi han hade kasketten til at sidde så langt ned over øjnene at hele tiden måtte kikke opad, hvid Kristian og den bette Krin Svot, ja de hade jo næsten alle øgenavne.

                   


                 Vi skrive nu sommeren 1940 da jeg var 7 år skulle vi på besøg ved plejemoderen i Jerup, min far skulle på arbejde, så mig og mor lillesøster i barnevognen startede turen ind til byen til fods, for at komme med toget, meget stor dag for mig, vi kom til Løkken og til Hjørring hvor der var to banegårde, vi skulle op ad en høj stentrappe for at komme ind i banegården, der var en mand der lige hjalp med barnevognen, jeg var så imponeret af de lange statsbanetog, der hvor der var lukket mellem vognene og de store lokomotiver, der var mange tyske soldater nogle marinesoldater med en tøjsæk over skulderne en tysk motorcykel med sidevogn drønede omkring et hjørne, så sidevogne løftede sig fra jorden og faldt så ned igen med et ordentlig brag, og en ung soldat der løbende og var lige ved at snuble, men blev reddet af en ældre tyk soldat, der var også en runddel, hvor de kunne vende lokomotivet, nå men fra Hjørring kom vi til Sæby, hvor vi vist også skiftede til et lokaltog, men omsider kom vi til Jerup, vi gik hen langs en bæk og skulle over en bro, som kun bestod at et enkelt bræt og så et rækværk ved den ene side til at holde i der var langt ned til vandet, men det var ikke ret dybt, så hen af en sti ikke ret langt, vi kom vist af bagvejen, vi kom til et fritliggende hvidkalket hus med en indgang bygget til enden kaldes vist et anneks, der var en fremmed lugt i huset. vi skulle overnatte i et par dage, i barnevognen hade mor 6 lagener, som hun hade syet på hendes nye symaskine og som nu skulle afleveres, der var et lille rum måske en anden indgang hvor der stod et gammel klædeskab med skuffer for neden interessant, jeg kikkede og fandt en masse ting for eks. kulørte puslespil, men det opdagede plejemor så det måtte jeg ikke, da vi kom til stationen igen for at rejse hjem sat vi i venteværelset og ventede på toget, der var en dreng lidt mindre end mig der hade en masse blanke skiver på størrelse med femører der lå ud over hele gulvet.

         Plejemoder Grete Mortensen solgte året efter huset og flyttede op til os, men hun kunne slet ikke enes med min far, og min mor sagde at hun ville ikke være uenig med mand og børn for at være enig med hende, så en dag i februar gik hun efter et skænderi, med min far til stationen i regnvejr og tog med toget til Jerup, og dagen efter kom hun sammen en nabo fra Jerup med en lastbil og hentede hendes flyttegods, jeg kunne høre flyttefolkene snakke og én sagde at min far nok ikke nem at enes med, og den anden sagde, tror du Grete er, da de var færdige til at køre kom Grete ind i vores stue og hentede en pude, som hun mente var hendes, min mor hade en anden mening, så lige da bilen startede gik min far ud og snuppede puden der var smidt op bag i bilen.

  Grete døde et halv års tid senere. I den tid hun boede hos os sad hun ved vinduet i vores stue og strikkede om kap med min mor, de skulle strikke hver sin strømpe til min far, men Grete strikkede mere fast end min mor, så da hun var rejst fik han min mor til at trevle den op og strikke den omkring ellers sad hun i hendes egen stue og læste i en tyk bog, det var tydeligt at hun længtes hjem, og jeg måtte stadigvæk ikke lege med hendes puslespil, en lille episode var en dag hun var på lokum, stod jeg på lur bag døren, jeg ville i min enfoldighed se om hendes tissemand var ligesom min fars, men det opdagede hun og under megen skælde ud på vej ind i stuen råbte hun den fandens knægt står på lur bag døren.

Min mor døde i 1942 i 14 oktober kl. 20.45 det var en onsdag hun gik i seng om søndagen og blev ringere hun rallede højt på sidstningen, men pludselig blev der stille og jeg sagde gammel klog nu fik hun ro. min far lukkede hendes øjne med et på mønter og munden med en salmebog under hagen og satte stueuret i stå, efter begravelsen skulle sovekammeret gasses med en rygelampe (formalin),  (som jeg også brugte i svinestalden da vi fik Spf. Grise), min far skulle lige ind i sovekammeret med noget af hendes tøj, men han kom hurtig ud igen, vis det skulle vær rigtig skulle døre og vinduer  tapes til, men det gjorde vi nu ikke,(min far sa at da hans første kone døde af tuberkulose blev døre og vinduer tapet til inden der blev tændt formalin rygelampe) da nabokonen kom på besøg, sagde jeg frisk, ja vi har jo et gaskammer. Forinden min mor døde hade hun instrueret mig i kogekunsten, så vi kunne klare os når hun ikke var der mere. Der døde mange af tuberkulose, i en familie lidt fra os døde faren og to voksne sønner.

Min far blev nu alene med 2 små børn mig på 10 og min søster på 4 år, han fik en folkepension på 67 kr. om månden og 35 kr. til hver af os børn og så kunne han søge om lidt julehjælp, ja der var jo andre sosiale forhold en der er i dag, så han havde ikke for meget at rutte med da jeg kom ud at tjene lidt penge hjalp jeg med at betale tørvene til vinterens varme,  

    

                                                                       arbejde       

     Sommeren efter mor var død ville jeg gerne være voksen og ud at tjene ved landbruget, det var i 1943 da var jeg 11 og et halv år, vores nabo der hed Søren hade et lille landbrug, han satte sådan et moderne elektrisk hegn, op lige uden for vores hus det så spændende ud når han skruede klokker på og band tråd på, jeg ville gerne selv om jeg kun var ti og et halv år ha plads, men han fik en dreng der var ældre, så det var først året efter at jeg flyttede i plads den første maj, jeg skulle ha 150 kr. for fem måneder samt kost og logi, mit kammer var et lille rum  med stengulv og et staldvindue på enden og et tokarms stuehusvindue på siden, der var en bred seng, hvor det fjerde ben udgjordes af nogle mursten, der var ingen elektisk lys så da det blev efterår fik jeg en betroleumlampe, til den ene side var der et tidligere smedeværksted og til den anden bryggerset, min far syklede der hen med en tøjkiste, det var et på kilometer fra vores hus i den sydlige del af byen hvor der nu er kommunekontor.

   Det første jeg skulle lave den eftermiddag jeg ankom, var at læsse kålroer på en vogn der var sat hen til roekulen,  jeg skulle i skole om formiddagen 6 dage om ugen, men vi hade jo sommerferie i 6 uger, vi fik aftensmad kl.7,30, gården ejedes af en 60-70 årig,  mand der hed Niels han skråede og når vi skulle ind og spise lagde han skråen i hans kasket på gruekedlen, men en dag var han kommet til at lægge den i min kasket, hans nevø Jens og hans kone Oda passede både ham og gården, de hade to piger i skolealderen, vi fik fri fra skole kl.11,50 så jeg kunne lige være tilbage i pladsen til middag, der var pikket gårdsplads, så mælkespandene truede med at hoppe af hjulbøren, når jeg trillede dem ind og ud fra vejen hvor de blev læsset af, hjulbørene hade altid jernhjul, min far hade fået nabokonen Sine til at sy et på overalls af noget sækkelærred de bestod af to ben men ingen bagdel men en fordel og en strop op om halsen, dem syntes jeg ikke jeg kunne være bekendt at gå i, så dem brugte jeg til lægge ved siden af sengen for gulvet var jo kold, jeg fik senere et sæt arbejdstøj det mindste der kunne fås, men mindst ti numre for stort, bukserne kunne smøges op, men jakken var lige så stor som en frakke, det kostede 40 kr. og jeg skulle jo også ha træsko, naboen små børn kom tit der over og drengen hade lang snot ud af næsen, men madmor vi ville ikke ha et lommetørklæde svinet til, så hun bad ham snuse ind, det så ulækkert ud.

     Der var 9 køer og 3 heste plus kalve og grise, en nat i måneskin kunne jeg høre en hest komme gående ude på den stenbelagte gårdsplads og da jeg kiggede ud stod den gamle jyske hest og åd af de gulerødder, der var blevet læsset af uden for stalddøren, hun var kommet løs inde i stalden på den anden side af længen, hvor hun selv kunne åbne døren, så hun kunne huske de her gulerødder,hun var meget fredelig så når hun stod og drak vand fra truget kunne jeg lige smutte under maven af hende.

       Der boede en smed lige i nærheden og sommetider kom der fra en stor gård der hedToftegård der lå ude i mosen på den anden side Rya hele 9 heste til smeden for at blive skoet, jeg skulle muge ved grisene, mens de andre malkede, der var jo ingen malkemaskiner den gang, vi hade også en kalveboks der var efterhånden blevet en halv meter møg, det lugtede meget, når jeg med en greb smed på mugebøren og kørte det ud på møddingen, første gang jeg så at en ko var ved at få en kalv troede jeg det var tarmene der stak ud, så jeg skyndte mig ind for fortælle det, men jeg blev jo klogere, de tre heste var et gammel øg den anden var et føløg, den tredje var en plag, den ville bide mig når, jeg skulle slippe den løs for at drikke, så når den skulle bindes skyndte jeg mig ind under skillerummet til føløget, (en stor godmodig jysk hoppe hun var rødbrun med hvide sokker og meget blank i hårlaget) plagen den ville også sparke, engang jeg mugede bag den sparkede den skovlen fra mig, så den røg helt over til den anden side.

  Vi hade en eng et på kilometer væk ud af en markvej med indhegninger på begge sider og der blev jeg sendt ad sted med de to heste bundet sammen med et reb om halsen på den gamle, (plagen var sendt ud i græsfinnerne i vildmosen), jeg blev så løfter op på den gamle hest og så traskede vi af sted den røde hoppe hade fået føl og det skulle også med, men ud af vejen var der flere indhegninger med led der ikke var lukkede, som det her dumme føl rendte ind af og kom på den måde på den forkerte side af hegnet, så måtte jeg ha hestene vendt og sommetider ned af hesten for jage føllet ud på vejen igen, men så var der problemet med at komme op på hesten igen for hesten var jo stor og jeg var lille, så jeg trak den hen til en hegnspæl, men ligesom jeg skulle springe op så flyttede hesten sig, men omsider lykkedes det, ellers var jeg jo henvist til at trække, hen af sommeren blev hestene så fede og brede på ryggen at jeg kunne stå på ryggen og gå rundt på dem.

     Køerne skulle også trækkes helt derud, sommetider kunne der opstå det problem at der var én  der var tyregal og ville springe op på de andre, så vis den var bagved og sprang op, så løb hele koblet og jeg var jo ikke ret stor ragede ikke meget op foran dem og selv om jeg råbte højt og bandede og truede med kæppen var det vanskelig holde farten nede, så jeg fik besked på at sætte den tyregale forrest og tage en blød kolort og smøre den i næsen på koen, så næste gang der var en tyregal ko greb jeg med hånden ned i ny varm lort og smaskede ind i næsen på koen, uha hvor den viste tænder og snøftede.

         Vi hade også jord på den anden side af byen og engang med køerne på hjemvejen ville de rende og jeg kunne ikke stoppe dem, så vi endte foran købmanden, hvor der stod en mand der sagde noget som! kan du så få de køer væk din dumme knægt, køerne skulle tøjres med reb og tøjrepæl og jorden blev meget tør og hård og slog revner,  jeg forsøgte så at slå hælen ned i jorden med en pæl jeg hade fået med, vi skulle ha nogle kvier på græs i vildmosen om foråret der var langt at trække med de urolige dyr, men efter vi hade paseret Ryå kom vi omsider frem til en kæmpeindhegning med masse dyr og en masse mennesker, det var jo den dag alle skulle komme med deres dyr til denne fælles indhegning, man kunne så betale for at få dyrene græsset for sommeren, den kvie jeg skulle holde fast rykkede rebet fra mig, men en karl der stod ved siden af med en kvie i hver hånd plantede lynhurtig en træsko på rebet så jeg kunne samle det op, det var jeg meget imponeret over.

         Der var også et stykke roer der skulle hakkes, der oppe på den anden side af byen, men konen mente de var for store til mig at hakke, så Jens satte mig til at rykke ukrudt op af kartoflerne, du kan begynde med den yderste det er altid den letteste, men Jens sagde konen det kan du da ikke sige, men jeg opdagede hurtigt at det ikke var tilfældet, så en dag i middagspausen hade jeg maveklem det gjorde meget ond og jeg klagede mig og Jens sagde at det nok gjorde mest ondt når jeg skulle op i kartoflerne,  så jeg blev så sur at jeg straks løb op i kartoflerne, de tyregale køer kunne  tit være et problem, engang i et pigtrådshegn tæt ved gården og mændene ikke var hjemme, skulle jeg hente køerne ind, men i hegnet skulle de fanges. så den der var tyregal fangede jeg først for at få  den ud,  men ledet var meget stramt, så jeg skulle bruge begge hænder samtidig med at jeg skulle holde koen, så jeg fik en pig fra pigtråden gennem fingeren da koen stødte i kæden, så jeg måtte rende ind til konen for at få bundet om fingeren, der blødte meget og så tilbage til køerne. Jeg skulle også en dag trække en ko til tyrs det var et par kilometer henne, et sted jeg senere kom til at tjene, da jeg kom derhen viste sig at karlen var. Hans vores nabos søn derhjemme han hade bundet et lommetørklæde om håret knyttet sammen med knuder i alle hjørnerne, han var i gang med at kalke i stalden, han kom ud med tyren der straks sprang op på koen med en voldsom stor tissemand fremme, jeg blev bange for at koen skulle rende over mig, men den blev ved med at stå stille, bag efter stod den og skød ryg.

                                                                          alman

             Det var foråret 1945 da var jeg 12 og et halv år var jeg i gang med at grave i sneen derhjemme for at den kunne smelte hurtigere og far kom hjem fra byen han snakket med Alman. der kunne jeg få  plads for sommeren, hvor mange køer er der, kan du ikke passe køer sagde min far, der er vist 20, det var sku mange tænkte jeg og tænkte på det bøvl jeg hade haft med de ni året før, men samtidig lidt stolt over at skulle passe så stor en flok, men dagen oprandt at køerne skulle på græs efter en lang vinter, gården hade to karle og en tjenestepige og så mig, så da køerne skulle ud trak de to karle og manden to køer en i hver hånd ud på marken hvor de blev tøjret i et langt reb, køerne var helt vilde, som de jo er den første dag de er på græs, så jeg tænkte gud fader bevares hvordan skal jeg holde styr på sådan en flok, når der skal så mange mand til i dag, men det blev hurtigt nemmere efter et på dage faldt køerne til ro så efter at manden fulgte med hen og koblede dem sammen de første dage blev det til at jeg løb hen og begyndte at koble og efterhånden fik jeg dem koblet inden han kom, så efterhånden klarede jeg det hele selv, men en dag manden skulle skynde sig at være færdig for at komme i byen, han plejede at hjælpe med at trække dem ud af stalden og koble dem sammen 4 i hvert geled så der blev 5 geledder, kom han til at koble to geledder ved siden af hinanden og det opdagede jeg først da jeg begyndte at trække og hele koblet skulle rette sig ud, så var der jo 8 køer ved siden af hinanden så gik der panik i dem der var koblet forkert de sprang det gamle rådne reb, og så begyndte det at gå i opløsning der sprang reb alle vegne og køerne for rundt, nogle hvor der var 4 sammen nogle 2 sammen og enkelte helt alene, bag laden var der nogle halmstakke og køerne gik helt amok borede hornene ind i  halmen bissede rundt i fuld galop, det var som det var første dag de var ude og jeg var helt alene, manden var rejst og karlene var taget i marken et stykke væk, så jeg måtte klare det hele selv, så jeg trak de få jeg endnu hade hånd på hen på græsmarken, der skridtede jeg op hvor hver enkelt ko skulle stå efter nummer jeg kendte jo på det tidspunkt alle køerne af udseende og så begyndte jeg jagten på de andre, dem der var flest bundet sammen først, men så var der dem der var enkelte de løb inde i det lange korn, så til sidst var der kun et på stykker tilbage og så kom karlene der på lang afstand hade set de vilde køer.

    Dagen efter skaffede den gamle bedstefar der plejede at hente mælk hver aften nyt reb og så fik vi tøjr der kunne holde. I stalden var der svinestald i enden af kostalden den skulle jeg begynde at muge i mens manden og de 2 karle samt pigen malkede de 20 køer med hånden, vi arbejde jo 6 dage om ugen plus søndag hvor vi så skiftede til at ha fri hver anden søndag, dog først efter ha malket og muget om morgenen, jeg arbejdede noget hurtigere med at muge ved grisene om søndagen når jeg vidste at jeg hade fri bagefter, så manden sagde! vis du muger så hurtigt hver dag så er du en dygtig dreng, men jeg hade ikke lyst til at være en dygtig dreng.

      Jeg skulle også hjælpe til med at malke, vis der manglede én af de andre eller manden skulle i byen, så jeg kunne næsten malke lige så hurtigt  som de voksne, den første ko jeg malkede hade nr. 9 hun var meget nem at malke og spanden var helt fuld med skum på, og så var hun så rolig at  jeg kunne lade spanden stå på jorden, den var jo tung at holde mellem benene,  men den femte ko jeg nåede frem til hade ikke ret meget mælk og var næsten ikke til vride mælken af, når der kom gæster om søndagen skulle de altid at se besætningen, så de kikkede beundrende på den her lille dreng der hade sådan en fuld spand med skum på, så én af gæsterne spurgte om jeg kunne malke sådan en spandful af alle køerne,

         Der hvor kobåsene holdt op og grisestalden begyndte spændte vi et reb over for at køerne ikke skulle rende op til grisene, opad svinestien stod også en stor beholder ca. 70 liter med én stor hank i hver side, så der var en ko der pressede sig under rebet og drak mælken i beholderen og da jeg så gav jeg et brøl fra mig og koen blev så forskrækket at hun hev hovedet op af spanden men uheldigvis fik hun et horn ind gennem en af hankene og så fulgte spanden med højt op i luften og mælken over sig så hun blev helt hvid, men ikke nok med det, spanden kunne hun ikke få af, så hun slog med hovedet fra højre til venstre og det gungrede voldsomt, når hun slog spanden mod stolper og de andre køer der så flygtede, på et tidspunkt fik  hun dog spanden af. 

         En dag manden skulle i byen sagde han, du bliver nødt til at malke i aften, det hade jeg ikke regnet med da jeg kun var fæstet til at malke undtagelsesvis og da jeg hade malket flere gange på det sidste, så da han var gået, råbte jeg fanden i helvede ,men det hade han nok kunnet høre, så han kom tilbage og sagde du behøver jo ikke at malke så mange. Efter høst skulle karlene pløje stubbene med en tofuret plov, så jeg blev sendt hen i marken for at holde ved hestene mens karlen gik hjem for at spise formiddagsmad, men det var spændende at køre med sådan en plov, så jeg kunne ikke lade være  med at prøve og det gik jo nemt nok med tage en omgang.

       Karlene savede generator brænde om aftenen med en skovsav et stort savblad med et håndtag i hver ende, det var nogle tykke stammer, men skiverne måtte ikke være tykkere en 10 centimeter og så skulle de hugges i meget små stykker, men det lykkedes ikke at sælge dem for krigen holdt op så kunne man få benzin, men manden tilbød at han godt ville købe brændet tilbage så de ikke fik tab ved at save det, tyskerne kapitulerede den 4 maj 1945 og bedstefaderen hade sagt, at når krigen endte så skulle vi ha fri, den 5 maj om morgenen tog karlene på cykel ud i mosen for grave tørv, men kom tilbage og fortalte at vejen var spæret af frihedskæmperne og at tyskerne løb forvirrede rundt, han  sagde at  troede ikke det var i dag at vi var lovet fridag, men det blev det, men vi skulle jo altid hjem til malkningen.her tjente jeg da jeg var tolv år

        Der var også en græsmark der hørte til gården et på kilometer væk hvor jeg kunne se helt hjem, en dag skulle jeg og andenkarlen trække 4 får derud de var bundet sammen to og to men trække dem kunne man ikke, men kunne man få dem til at løbe foran os rendte de som vilde, så på et tidspunkt kom jeg med fårene foran med god fart indhentede karlen der var forrest, med et får på hver side af ham og da de jo var bundet sammen blev han lagt ned til stor morskab, jeg hade sovekammer i enden af huset, hvor karlene hade kammer nedenunder og en nat hade jeg diare, jeg må ha fået noget jeg ikke kunne tåle så jeg skulle på lokum i en fart, men nå ned kunne jeg ikke så jeg stak røven ud af vinduet, men jeg skulle også pisse, så det gik på  gulvet og igennem brædderne ned i hovedet på andenkarlen der sov neden under, så han vågnede og råbte hvad fanden er det der drypper, er det dig Jens, jeg sagde ingenting og listede lige så stille i seng, men da det blev morgen kom afsløringen, der var blevet en streg ned af endgavlen. 

Engang min bror Frode hade gået tur med gården pige og det var blevet ud på natten og hun heldst skulle lydløst ind på hendes kammer skulle det foregå gennem mit loftvindue ved hjælp af en stige, som pigen grinende forsættelsefortalte mig dagen efter, du må sove hårdt når ikke du vågnede, forkarlen var godt nok vågnet og plejede at skulle af med en tår vand og han han sov altid uden tøj, så han tonede intetanende om hjørnet mens damen endnu sad i loftsvinduet

            Jeg var ikke fæstet længere end til første oktober, så dagen før kom manden op på mit værelse og ville gerne ha mig til at blive en måned længere han ville give mig 40 kr. men jeg syntes det var dårligt betalt da jeg fik 250 kr. for 5 måneder så jeg flyttede hjem og kom så til vores nabo Søre, hans hyrdedreng var flytte hjem til oktober, så  jeg kom at tage sukkerroe op.

                                                                        otto

 

          Så blev det 1 november og så kom Otto en ældre mand, der hade et lille landbrug på 15 tønder land en lille kilometer væk, hans hyrdedreng var flyttet hjem, så kom jeg til at tage roer op, han var kun halvfærdig, han hade et par gule norske heste, der var jeg hele november det var et sjovt sted at være, jeg fik aftensmad før jeg rendte hjem, og vi fik hyldebærte til aftensmad og spejlæg det hade jeg ikke fået før, og da vi var færdig med at tage roer op lærte han mig at pløje med en enkelfuret plov, det var ikke så let, en voksen mand kunne jo let smide med ploven, men det kunne en dreng der manglede både højde og kræfter ikke, men han lærte mig styre hestene, så ploven blev slæbt hen hvor den skulle, og så var det bare at rejse den op og når man vippede ploven til højre tog ploven smallere fure og omvendt, uheldigvis fik jeg blindtarmbetændelse og kom i ambulance på Brønderslev sygehus og blev opereret, der var jeg i en uge og måtte så ikke bestille noget i lang tid

                                                               --------------------------------------

       Vi skriver nu foråret 1946 jeg er nu 13 og et halv år, så det lå i luften at jeg skulle hen til Otto igen i almindelig tale blev han altid kaldt pottemageren, fordi hans forgænger var pottemager, han kom så en dag og fæstede mig for 7 måneder og jeg skulle ha 350 kr. og så naturligvis kost og logi, jeg fik den ene seng i et lille kammer, hvor der var to senge op ad hver sin væg, med et lille bord imellem og Otto i den anden, sommetider læste vi avis i sengen og når han ville sove og jeg raslede med avisen sagde han irriteret, det er dog fanden til spetakkel du kan lave.

              Der var to vinduer med 6 ruder i hver og halvdelen kunne lukkes op og udenfor groede der en masse hindbær, så jeg kunne nemt smutte ud af vinduet efter hindbær, han hade en søster der holdt hus for ham hun gik på pension, og flyttede ind til en datter inde i byen, så var vi alene, så Otto stod for madlavningen, om morgenen fik kogt skummemælk, som vi hentede fra en mælkejunge i stalden i et bliklittermål og satte på komfuret, vi hade altid ild i komfuret, det skulle jo fungere hele dagen, så medens vi satte kopper på bordet blev mælken varm, det var lidt forskellig hvor varm den var  blevet.

             Vi hade en brødskærer der kunne skære madderne meget tynde, der blev skåret ti stykker, vi sad sidelæns ved køkkenbordet, Otto med ryggen mod spisekammerdøren og vippede stolen bagover på to ben, vi hade gerne et på katte i køkkenet og én af dem ville gerne hoppe op og sidde på Ottos knæ, men det ville den anden også, så sommetider satte de kløerne i, så smed han dem ned han skulle altid sidde med avisen udbredt, mens vi spiste morgenmad, så mens han læste kunne jeg nå at spise de otte madder, så når han bag avisen rakte ud efter den tredje mad var der ikke flere, en dag inden vi skulle ind at spise sagde han, nå Jens er nok så sulten at det ene rugbrød kan stå ret ved siden af det andet, men han kunne ikke blive ved med at skaffe rationeringsmærker til alt det rugbrød, så nu kom den til at stå på bygvandgrød om morgenen og varm futmælk det var skummemælken man kaldte sådan, han både røg og skråede og han sagde engang at vis han ikke kunne lave så mange penge at han kunne få råd til tobak og skrå, så skulle en anden få lov til at drive ejendommen, på køkkenbordet han havde en pakke skråtobak, det lignede alm. grovskåren tobak og var overhældt med en stærk sort væske, jeg prøvede et enkelt strå, det var meget stærkt og han brugte også kardusskrå, det var i nogen små brune ovale æsker og meget finkornet nærmest smuld, det var ligeså stærkt, men jeg prøvede mig frem med lidt, men så blev jeg bildt ind at jeg skulle tage så meget i munden at det kunne tygges sammen til en skrå, som man så holdt i den  ene side af munden det prøvede jeg så, det gik også da jeg fik en ordentlig ladning i munden, men lidt efter blev det stærkt, iiii du alt forbarmende stærkt for alvor, så jeg spyttede det ud, jeg prøvede aldrig senere.

       Otto skulle også helst ha piben i munden det meste af tiden også når han slæbte halm ind til køerne, han havde fundet ud af at sætte gnistfanger på piben i form af blikenden fra en jaktpatron hvor han hade fjernet fænghætten så der blev et lille hul der kunne komme luft igennem, han var næsten skaldet oven i, han plejede at sige han havde 7 hår i 11 rækker, han havde en kraftig mund og underkæbe og kraftige øjenbryn og et halv undergebis, som han børstede med neglebørsten.

       Der var indgang til stalden fra bryggerset, der var otte køer og fire kvier og et roerum i sydsiden, roerummet blev fyldt fra laden, lige ved bryggersdøren var der på kosiden altså sydsiden, var der en pumpe og en vandkumme hvor vandet gennem et rør kunne løbe over i krybben til køerne, pumpen kunne give så meget vand at den kunne fylde en spand med kun seks slag og sommetider kom det helt oven ud, i nordsiden af stalden stod to små kalve lige bag bryggersdøren og en sti hvor returmælken stod og hvor vi vaskede spandene i, i den næste sti gik en stor so den eneste vi hade, hun fik grise to gange om året, den næste var en halv sti hvor hendes grise kunne rende ind og sove og æde og når der ingen grise var kunne et par små kattekillinger lege der, vi stod sommetider og drillede dem med et langt halmstrå, i næste sti stod en håndbetjent roerasper hvor vi raspede roer til kalvene, en anden maskine der mest mindede om en stor brødmaskine den brugtes til at skære negene, som skulle bruges til tagdækning lige i enden, men vi brugte den også om sommeren til skære gullerødder med rod og top i centimeterlange stykker som vi fodrede grisene og kalvene, men en dag var der en tudse imellem toppene som jeg ikke hade set før jeg kom til skære hovedet af den uha hvor ulækkert, Otto brugte den også til at skære tobaksblade med den kunne med lidt håndelag skære meget smalle strimler, den sidste sti var fedegrisene i, det var hele svineriet.

       Så var der duekasserne oppe under loftet over køerne, de sked lidt ned på ryggen af køerne ,der var også een inde over soens sti og vis der faldt en unge ned til soen, så åd hun den, de fik unger en gang om måneden, så om søndagen gik han ud og hev hovedet at et unger som vi fik til middag, jeg var ikke særlig glad for duesteg, han hade også et hønsehus ude mellem træerne, så der hentede vi æggene vi brugte, han hade også overskydende æg med i brugsen alle folk hade høns, den gang var æggene så dyre at de kunne betale det man købte i brugsen, og vi slagtede også en høne en gang imellem der var mere kød på end på duerne, men der blev også slagtet en gris og så blev der røget en skinke, som hang i bryggerset på skorstenen bag døren og så skar man bare et stykke pålæg af, den var tildækket med et hvidt stykke tøj for at fluerne ikke skulle sidde på den, nede i laden der var hestestalden hvor der også i en sti gik to får, de blev om foråret puttet i et stort kar for at blive vasket inden ulden skulle klippes af dem, når de var blevet vasket i varmt vand og kom op af badet og sluppet løs rystede de vandet af sig så det var med at holde sig på afstand,  når de så blev tørre dagen efter skulle ulden klippes af dem, vi bandt benene sammen på dem så de ikke kunne sparke så han søster hjalp til med at klippe med en stor fåresaks og så kom hun til at give mig en lille rift i hånden og hun sa lad mig lige se og da jeg viste hånden frem spyttede  hun mig i hånden æv.

         Vi skulle også i vildmosen og grave tørv, det var sådan at det bekendtgjordes i avisen, at man en bestemt dato skulle møde op et bestemt sted i mosen hvor mosefogden, så ville sælge tørvegravningret, det var pr. løbende favne, så hade folk skrevet en seddel hvor der stod hvor mange favne de ønskede, men nu var tørvejordens kvalitet jo ikke lige god overalt i mosen og da mosefogden hade putte alle sedlerne i sin hat og så trak en tilfældig seddel viste man ikke hvor man fik et stykke, så var der en mand der slog et skralder op da de var ved de dårligste steder og mosefogden sagde! det er da godt der er nogen der kan tage dét med humør, men manden sagde, det er nu ikke til mig selv, men til min nabo og jeg under ham det godt.

    Nå men vi kom ud at grave tørv, vi hade en mand til at grave og en hest til slæbe dem ud på en planke som vi hade lånt fra én af vognene det kaldtes også en sidefjæl og jeg skulle så skære kloderne i tørvestørrelse, det var sjovt med den bløde mosejord, man kunne hoppe på så den gyngede og Otto lærte mig at når jeg sad på hug med hænder bag om knæene og efter et par hop jog hovedet ned i jorden kunne jeg slå kolbøtter og  trille hurtigt, jeg hørte godt at de råbte, men jeg reagerede ikke, så jeg røg ud over kanten ned i mosehullet hvor vi lige hade gravet, men jeg kom ned på benene, meget sjovt, han lærte mig også på halmloftet over kostalden hvordan man kunne hænge i tæerne med hovedet nedad og også komme op igen ved hjælp af den ene hånd bag knæet, han blev dog noget betænkelig da jeg en dag hang i tæerne oppe i toppen af laden, der var dog halm i bunden.

     I 1946 regnede utroligt meget, en dag regnede det på 2 timer så meget at bækken, hvor jeg plejede at klatre ned af skrænten med en spand for at hente vand op i truget til fårene, som stod tøjret på en græsmark der gik ned til bækken, var vandet kun en halv meter fra overkanten. Vi hade fire får de stod tøjret to og to, men sommetider var det ene kobbel rendt løs og kommet sammen med det andet og rebene tvundet meget sammen, det kunne tage lang tid at få dem filtret fra hverandre igen.

          Vi hade et lille stykke rug som vi fik i hus i mellem regnbygerne, og som skulle tærskes med plejle, det blev lagt ud på loen i to rækker neg med toppene oven på hverandre hen af ca. 10 meters længde og så svang vi hver sin plejle i takt (der var også en dag jeg var alene om at tærske så hentede jeg  Grev Moltke pærer, der var et stort pæretræ lige udenfor laden) og når vi hade gjort det første gang blev negene vendt og fik samme omgang på den anden side, herefter blev det hele rystet godt med en fork, halmen blev bundet i neg, og kornet der var blandet med avner lå tilbage blev skovlet op i en lille rensemaskine, der med et sving blev trukket rundt af mig, mens Otto fyldte korn ovenpå, det raslede så ned igennem forskellige sold, som kunne udskiftes efter behov soldene rystede sidelæns og nedenunder var der nogle vinger der blæste avnerne fra de fløj længere hen end kornet, og så blev kornet skovlet op i sækker af 100 kg.rensemaskine som den vi brugte

         Der var avleveringspligt en midlertidig lov lavet af regeringen for at skaffe rugbrød til befolkningen, og der var også sat pris på hvor meget det måtte koste, vi hade 9 sække, vi måtte beholde den sæk, vi skulle bruge til såkorn, en formiddag da vi sad og spiste morgenmad kom naboen, ja vi var altid et par timer senere end andre folk, vi spiste også først aftensmad kl. halv 9, naboen spurgte om vi hade mere rug, jamen har du ikke sået! joo men, nå så ved jeg hvor pinden til nøsdøren er (det var stalddøren man kaldte sådan og den blev låst indefra med en lille pind man satte i klemme ved klinken) sandheden var at naboen der hade mange børn skulle bruge det til mel.

          Efter at vi hade fået rugen tærsket skulle vi ha den lagt på taget  der blev almindeligvis udskiftet et stykke hvert år  så kom der en tækkemand og jeg skulle så sidde på indersiden og trække nålen ind og stikke den ud igen  og det skulle gå stærktså jeg stak nålen i klemme ved en lægtemedens jeg i rasende fart rykkede det lange tækkegarn ind og strammede den til og tækkemanden råbte skynd dig ellers slår jeg dig oven i hovedet med nålen, men engang kom jeg i hastværket til at jage nålen i røven på ham sikke et brøl han gav, mens han bandede voldsomt, når vi var færdig med at sy halmen på skulle der lægges møntørv op over rygningen, dem skar vi på en gammel græsmark ligesom når man i dag køber en færdig græsplæne og når de blev lagt på, lagde vi en stige omvendt på taget og på et bræt med en pig i til at holde græstørven fast, blev de så ved hjælp af et reb slæbt op og lagt pænt over rygningen med græsset nedad.

      Som tidligere nævnt regnede det næsten hele tiden, vi hade en selvbinder og da der skulle tre heste til at trække den, blev jeg sendt over til broderen for at låne en hest, han boede et par kilometer derfra, men som følge af den megen regn var der meget blødt, så da vi skulle køre i kartoffelstykket når vi begyndte at tage skår, sank selvbinderen  i mudderet og så måtte vi bruge slåmaskinen i stedet for, men så skulle vi jo selv binde negene og den sank også noget ned i mudderet så Otto råbte og skreg af hestene, som døjede med at slæbe den igennem, det blev en meget lang høst til sidst brugte Otto leen og jeg sejlede med en fork strået ind på land, efter vi var færdige med at høste vendte vi negene hele tiden, men det holdt sjælden tørvejr så længe at vi fik ret meget kørt ind, det sidste kom først i hus den første uge i oktober.

                 Den dag jeg skulde komfirmeres blev min far hjemme for at lave middagmaden og være barne pige for min 6 år yngre søster, så iført mit nye kluns, som jeg ikke kan huske andet end mine sorte sko fik jeg kørende med bestefaderen til en af mine skolekammerater som boede lidt længere ude af vejen og som  hade hest og jumber 

                 Nu er vi kommen til foråret 1947 jeg er 14 og et halv år. 1. april flyttede jeg igen hen til Otto, jeg hade endt 7 års skolegang og var nu en voksen karl og skulde have 700 for 7 måneder, sidste efterår holdt Otto bryllup med husholderen, der kom sidst på sommeren og da det regnede så meget sidste år manglede vi tørv, så jeg parterede hele brændedyngen, efter at have tilsået marken skulle vi i vildmosen og grave tørv, men da det havde frossen hårdt måtte vi lade en meter i nordsiden af tørvegraven stå og grave indenfor, da de senere skulle køres hjem kørte vi 32 læs både dem for i år og dem fra sidste år, vi kørte med to vogne spændt efter hinanden, to om formiddagen, som så blev læsset af over middag, så kl. blev 3 inden vi var færdige til at køre i mosen igen, der var langt at køre, så når vi hade læsset kørte Otto hjem på cykel og jeg kom så senere med vognene og når jeg skulle svinge fra hovedvejen, skulle jeg efter Ottos anvisning helt over i den anden side af vejen før jeg svang ind ad den meget smalle overkørring, men om morgenen da jeg trak mælkevognen en lille tohjulet vogn med plads til 4 spande og to håndtag til trække i og et reb over skulderen kunne jeg se at det bageste hjul alligevel havde været halvvejs nede i grøften.

           Vi havde også to tønder land lejet græs i vildmosen, som vi heller ikke fik slået sidste år, den første dag vi skulle derud pakkede vi høleerne på cyklerne, men Ottos cykel var punkteret, så han klagede sig noget over de rådne dæk, så det var i hvert fald ikke ham at cykelhandleren havde tilgodeset med nye dæk, nå men jeg skulle cykle ud og sætte leerne sammen, så ville Otto komme senere med madkurven, men da jeg havde samlet grejet og Otto stadig ikke viste sig, cyklede jeg tilbage for at se efter ham, da jeg kom tilbage til Ryå var de ved at trække en sejlende grave maskine under broen og her stod Otto og han ville se det inden han ville ud at slå græs, da vi så kom ud i mosen igen var det på høje tid at få noget at spise og da vi havde spist (vi havde meget mad med i form af kogte æg, pølse og en 5 liter flaske i et træstativ der blev gravet ned i et hul for at holde sig kold godt gemt,så der ikke var andre der fandt den, den kom jo ikke med hjem hver dag) sagde Otto! jeg tror vi tager hjem, det kan jo heller betale sig at forslæbe sig den første dag og sådan endte den dag.

            Men vi slog hø i 14 dage, med hver sin le det var gamle tøvegrave og der var meget ujævnt og hullet og med fin græs i bunden og to meter høj rørtag og efterhånden kunne jeg tage ligeså bred skår som ham, og han glemte heller ikke at rose mig, det var på sydsiden af noget pilekrat at græsset var, der var læ og meget varmt og mange fluer og Otto fortalte om en gang han var alene ude at slå havde smidt bukserne og kun iført den knælange skjorte og hat og at det kunne lufte dejligt op under skjorten, og jeg kom sådan til at grine ved tanken om de her bare ben i et par nissetræsko og hat godt ned over ørerne, men vi fik efterhånden græsset slået og på sidstningen havde vi vognen med og tog hø med hjem på den ene og grøn græs på den anden der var så ujævnt at vi måtte slæbet det halve af høet ud til vognen, og når vi kom hjem med læssene skulle køerne fodres med det lange rørtag,  men de ville gerne ha det og som regel var der først fyraften kl. halv 9. Sommetider sagde Otto hvad mener du om dette, det ved jeg ikke svarede jeg som regel og Otte sagde! jo du har sku godt nok en mening og når jeg spørger så har du sku bare at komme frem med den.

           Der var meget tørt og varmt termometret kom helt på 32 grader og om vinteren var vi nede nogle af 20 grader, en dag skulle han til orne med soen,  så hun skulle læsses op på fjeddervognen der havde høje sider, hen ad formiddagen kom han hjem igen med soen der var ved at gå amok på grund af varmen, så da vi fik den ind i stien lå den på siden var helt rød og solsveden og pustede så voldsomt at vi var  bange for den skulle dø så vi hældte vand på så efterhånden fik den det  bedre.    Da vores jord gik ned til bækken var det nemt at komme til at bade, der var som regel under en halv meter vand, det var gyldenbrun, da det kom fra vestmoserne og når jeg skulle derned med hestene det var lidt nedad det sidste stykke inden bækken, gik det med rasende fart så snart jeg var kommet op ryggen af dem, men da de skulle stå i tøjr hade jeg et par store jernkæder rinket sammen og  tøjrepæl og det vejede godt og et sted var der en havremark ved siden af vejen og der skulle hesten gerne lige snuppe en mundfuld i farten, men så hade den jo hovedet nedad og så var der jo ikke noget at klamre sig til så jeg blev nødt til at sætte bidsel på den, den var også noget durkdreven, den kunne når den hade forvisset sig at den var alene tage fat i hælen med tænderne og hive hælen op, vi hade en lang flad hæl med et hul igennem, som vi bankede skråt ned i jorden og en rund hæl, som vi så bankede skråt ind igennem den flade, så  der fremkom et kryds, men den kunne alligevel hive det hele op, når jorden var blød, og så smed den hånligt hælen et stykke hen.

                 Køerne var kun ude om formiddagen og jeg skulle så hente dem nede ved bækken medens Otto rakte noget hø ned fra loftet og han kunne nå en lille lur i høet, inden jeg kom med køerne, de blev enkeltvis lukket ind i laden og skulle så svinge ind i kostalden, men en dag var der en ung ko der fortsatte hen i laden og Otto blev så gal at han hentede kørepisken og gav den et på rap hen ad ryggen, den gik aldrig nogensinde hen i laden igen, vi stod tit og grinede når vi lagde mærke til hvor velopdragen den var blevet.

I modsætning til sidste År var der ingen prolemer med at høste kornet og når det var høstet så skulle negene rejses op minst seks i Traver, hvor det så skulle stå og tørre i fjorten dage alt efter vejet, men så skulle det køres hjem i Laden, jeg skulle stå i vognen og lægge negene og så skulle læsset ikkke være højere end porten og når jeg så skulle køre ind af porten skulle jeg træde negene ned og så køre lidt frem og for at stoppe hestene rykke godt i tømmen og når så der kun manglede bagenden  af læsset skulle jeg presse mig ind på indersiden af porten,  jeg skulle jo nødig efterlade det halve læs i porten for så var der langt at slæbe negene når Otto skulle hente dem og forke dem ind i gulvet hvor jeg stod og tog imod dem efter hånden højt oppe i gulvet.

Når vi skulle høste med selvbinderen skulle vi låne broderens hest han boede en kilometer længer ude af vejen så han surmulede noget når jeg kom og skulle låne den ene hest ja så kan jeg kun harve med én hest. Vi blev først færdig med at køre korn ind, så vi skulle hen og hjælpe broderen med at køre korn ind han hade jo ingen karl, men den dag vi kom var den vokne søn Frans og hans kone kommet for at hjælpe til så vi var mange så jeg og Otto og broderen læssede en vogn af mens sønnen og konen hentede læs med den anden vogn, men på et tidspunkt var læsset højere end porten så bagenden af læsset blev liggende i porten og otto knurrede og sa ! jeg troede ellers han kendte højden på porten.

Samme Frans kørte også ud medt et tærskeværk på hjul og med en stationær petroleumsmotor monteret på en vogn, der var lavet af understellet af formentlig en gammel lastvogn med fire hjul og med rat og gearkasse,  med dæk der var monteret med faste dæk, det vil sige fælgene der var skåret af kasserede bildæk der var jo stadig mangel på alting efter krigen


        Vi nærmede os nu november hvor der almindeligvis var flyttedag for karle og piger og jeg hade fået plads ved Søren en gård inde øst for byen, men Otto, for talte mig først bagefter at han hade tænkt at tilbyde mig hundrede kr. om måneden hele året ligesom jeg skulle ha det andet sted, men det var vel også lige meget for han vilde jo sommetider ha noget bestilt tilføjede han lidt surt, han hade faktisk også tænkt på en cykel med gear, som familie cykelhandleren hade, men jeg hade også lyst at prøve noget andet, jeg hade bestilt en ovnlakeret cykel ved en krejler inde i byen der fik gamle stel lakeret og malet med mest brugte dele, men det så jo flot ud når det hele var malet, da jeg hade kørt lidt syntes jeg at sadlen pegede lidt for meget nedad så jeg tog i den medens jeg cyklede med resultat at den faldt af det viste sig at den sat fast på en gammel cykelpumpe der bare var bøjet. Jeg vil foreløbig slutte beretningen om Otto her.                                   

 
                                                                        risager   

                     Jeg er nu 15 år og starter som anden karl ved Søren, han var vores tidligere nabo fra teglværket og har lige overtaget hans fars landbrug øst for byen, et stort stuehus med tre skorstene, men nogle meget gamle udhuse, en meget stor gårdsplads, der var omkranset af østerhuset til en ejendom og vesterhuset fra en anden ejendom ,som var brændt, jeg startede den anden november sammen med den anden karl han hed svend og kunne spille harmonika. efter jeg hade malket og han hade muget dels ved hestene og til sidst i kostalden kom vi ud i roemarken hvor de forrige karle hade efterladt to grebe i enden af roerækkerne, skafterne var tykke af rim og de var meget kolde at tage om med de bare hænder, der var to karlekamre i enden af vesterlængen med en lille forgang hvor cyklerne kunne stå, der var koldt tidlig vinter den første aften jeg gik i seng rejste jeg mig i kådhed op i sengen og sagde i Jesus navn lader jeg mig dumpe, det skulle jeg aldrig ha gjort for der var faste brædder i bunden af sengen kun dækket af et tynd lag halm senere hentede vi et ordentlig børning maskintærsket halm, så lå vi helt godt vis ellers halmen blev rystet, det var pigens arbejde at redde sengene, det var en kold vinter og der kunne til tider være rim på loftet over sengen.Søren Keldsen 

                 Når vinduet stod åben for at lufte ud efter nattens uddunstninger var der en høne der syntes at det var en god ide flyve ind og skrabe en rede i halmen ved min  hovedpude (der slap sommetider nogen ud af hønsefolden) og lægge æg, så jeg tængte at vis den skulle bruge min seng så ville jeg også ha ægget, så jeg puttede det i min jakkelomme hvad der senere viste sig ikke at være nogen god ide for da jeg vringlede lidt på cyklen kom jeg til at støde styret mod lommen og ægget gik i stykker sikken et griseri, så det prøvede jeg ikke igen,  så var det en bedre ide karlene ovre på nabogården hade, de kogte kartofler i en gruekedel til grisene nårRisagergård kedlen var fyldt op med top på og der var hældt en spand vand i ikke for meget vand for de skulle jo dampkoges så fyrede man med tørv under den over kartoflerne, der lagt nogle sække over for at holde på dampen, så de lagde nogle æg oven i, men en dag da manden ville se efter om kartofler var kogte og så æggene, sa han til karlene hvordan er de kommen her! det må være Måren sa karlen! jeg viste ikke at den spiste kogte æg sa manden lidt småflirende.

Billedet her til vendstre er gården, min bror Frode var på

         På gården var der manden og konen og to børn mig og svend og en voksen pige der også skulle malke køerne efter med hånden, vi hade tre malkemaskiner noget ualmindelig, dem skulle jeg passe erfaring hade jeg ikke noget af, men jeg fik snart lært at samle dem, men det gik for langsomt sagde pigen, du kan ikke ha så god tid når du skal passe 3 maskiner, så fik jeg fart på, så måtte hun jo malke mere med hånden vis ikke det var godt nok, for øvrigt hade de ikke ret megen mælk der var 13 køer, en tyr og kvier og kalve og nogle søer og smågrise der var ingen fedegrise han solgte dem som små, som sagt stalden var meget gammel i bunden af stierne var der lagt mursten og flere gange hade en so held til at lirke en sten op og lige i løbet af ingen tid hade hun hevet samtlige sten op og lå nede i et stort hul, så kom jeg på arbejde, soen ind i en anden sti og i gang med at sortere sten og jord og lægge jorden og mursten på plads igen.

       Der var en hylde foran en sti, der stod vi og vaskede os og satte vaskefadet op under loftet, der var et rum til malkemaskinen ved siden af, hvor der var en brønd nedenunder og en håndpumpe hvor vi pumpede vand over i krybberne til køerne, jeg skulle ha 1150 kr. plus kost og logi for hele året og min far skulle ha lov til at grave tørv i Sørens mose. forkarlen skulle ha 1800 kr. plus kost og logi for hele året, vi hade to arbejdsvogne de var så slidte i akslerne at når vi kørte kornlæs hjem om høsten og der var sidelæs så kunne jeg rette læsset op ved at køre i et hul i vejen så skred hele vognen i de slidte aksler og læsset rettede sig op.

         Svend skulle en dag drive en so over til naboens orne og jeg hjalp ham med at få den ud af døren hvorefter jeg fortsatte med at kalke, efter en halv times tid hørte jeg noget pusle ved døren ud til møddingen og da jeg kiggede ud stod Svend med soen de var efterhånden kommet hele vejen rundt om alle længerne, men han kunne ikke få den til forlade muren, der gik en sti langs markerne over til naboen så ved fælles hjælp fik vi soen til at forlade muren og ind på stien så rendte den af sig selv hele vejen.

           En dag hade vi besøg af en nabo som skulle skifte en tæret skorstenpibe ud, der var 3 på stuehuset, og da han var med inde at spise til middag fortalte han følgende historie om doktor Pedersen” der kom ind til en mand vis kone var syg, og der udspillede sig følgende samtale. Pedersen siger til manden! goddag hvor ligger hun! manden siger hun ligger i laden. Pedersen siger! det var sku da et mærkelig sted at ha hende liggende, men så fik manden mistanke og spørger ja men er det ikke fedtkogeren. Og så eksploderede Pedsersen! nej det fanden lyneme doktor Pedersen fra Saltum.

            Jeg syntes det var en sjov historie, så jeg kom hjem og fortalte den, min far sa! nå han kunne jo godt ha sagt at det var mig. Jeg hade en hest der var død og lå i laden og jeg ventede fedtkogeren og doktoren kunne godt ligne sådan én, jeg kendte, ikke doktoren det var ikke ham vi plejede at have. På gården var også et par børn på 6 og 5 år, en dag da jeg kørte ajle ud ville de gerne op at køre og da der var en fjæl foran tønden  kunne de  stå på den, men da jeg skulle stoppe op for at lukke hanen op skulpede ajlen oven ud af tønden og begge børnene blev våde og det lugtede jo ikke godt, så  moren var ikke glad da jeg kom ind for at spise til middag. 

           Vi lavede også kartoffelmel med en rasper en rund tromle med raspehuller og et sving til at dreje den rundt med og monteret på en ramme af lægter, vi bandt så maskinen fast oven på det trækar, som vi også brugte når vi slagtede grisen den vilde gerne gå løs, så da jeg rigtig ville stramme snoren tog jeg mig ikke i agt for at min ene knytnæve hade sigte efter mit ene øje, så da snoren sprang hade jeg lige pludselig et sæveøje, nå efter kartofler var revet til smuld skulle de skylles adskillige gange for til sidst at blive lagt til soltørring ude på græsplænen på et lagen, da jeg gik i skole var der også engang at vi lavede kartoffelmel for lærer Jensen ude på skolens legeplads, der gik jo flere år efter krigen var holdt op inden alle rationeringer var forbi 

                                                      ---------------------------------------

        Før jul skulle vi ha skåret hakkelse til hestene så der var nok til efter Hellig tre konger,  hakkelsemaskinen blev trukket med vindkraft og vind var der ikke meget af, så blev der sat et håndsving i hjulet, men det var hårdt arbejde for mens Svend stoppede strå i skulle jeg hive hjulet med kniven rundt, så da jeg hade gjort det et stykke tid tænkte jeg, mon ikke der var lidt vind, som kunne hjælpe til, så vi koblede vindmøllen til i begyndelsen skete der ingenting, men pludselig kunne jeg mærke at den blev lettere at dreje og lidt efter lidt gik det lettere og lettere og snart kom   der en vældig fart på, så nu væltede hakkelsen ud så jeg hade nok at gøre med at skovle dem væk
.                 Det var en meget gammel lade gammel bindingsværk og lave mure og lerstampet gulv og midt på   formiddagen om vinteren når fodringen var overstået kom Søren i træskostøvler (for at holde tæerne varme), nu skulle vi i gang med tærkningen, jeg ind i gulvet og forke negene ud til tæskeværket, hvor Søren skar strikken på neget over og delte neget ud over et meget langt stykke, det gjaldt jo med at få alle kærnerne af og Svend skiftede sækkene og forkede avner og halm fra så i løbet af formiddagen fik vi Loen tærsket fuld af løs halm, som vi over middag skulle ha forket op på Rånen, det  kaldtes halmloftet, men først skulle kornsækkene, som indeholdt omkring 100 kg. bæres op på kornloftet, der var under møllen og med kværn og hakkelsemakine nedenunder, brædderne på loftet hade også kendt bedre dage de var blevet noget frønnede i sammenføjningerne og her sømmede Søren noget blik over revnerne for at kornet ikke skulle løbe igennem, men der var til alt held en sækkeløfter, som med et håndsving kunne hejse sækken så højt op at man kunne få den på nakken, ellers skulle vi ha fat i hver sin ende af sækken og svinge den på nakken, Svend var 18 og jeg var 16 år han var kraftig bygget og ret stærk hvad også var nødvendig når der skulle slæbes 100 kg. som sagt var Svend stærk, engang skulle vi prøve om han kunne kravle op af trappen til kornloftet med 100 kg. Og mig siddende ovenpå

                                                                 
                                                                                 fredenslund

     Så blev jeg 16 år og kom til Fredenslund jeg skulle være i kostalden og passe de 32 jerseykøer det var en nyere kostald med fodergang og malkemaskine og manden malkede selv efter, og om sommeren skulle jeg hjælpe til i marken, manden hade en motorcykel og en dag da det hade regnet og vi skulle ud at se til kvierne et par kilometer henne skulle jeg med bag på motorcyklen, men den gled fra den ene side af markvejen til den sommetider var baghjulet næsten lige så langt fremme som forhjulet så tog han farten af, for et øjeblik efter at give den gas, jeg hang næsten mere i luften end på sædet og kom til at slippe håndtaget og da jeg sprang frem for at få fat i det gav han gas og motorcyklen sprang frem og jeg landede maven i mudderet og han kørte videre, men da jeg ikke svarede når han råbte noget til mig kiggede han tilbage og samlede mig op.

         Vi hade fire heste de to var mor og datter det var Frederiksborgere og de var rødbrune, moderen var ikke meget større end en nordbagge, men datteren var ret stor den hade været med i væddeløb, en søndag skulle vi lige ned til en græsmark ude ved åen andenkarlen var forrest, men jeg kom bagefter med god fart, men ved en større vandpyt sprang hesten til siden så jeg hade pludselig ingen hest under mig, vi hade jord ned til Ryå og vi hade en ret dyb slugt bag laden med en bæk i bunden ca. en halv meter vand, der var endnu en slugt der gik et stykke på tværs før den fortsatte ud til åen parallel med den anden, den var nok en 3-4 meter dyb men uden vand, der hade engang været en vandmølle, så der var blevet gravet denne kanal.

      Naboens drenge rendte altid herovre de kørte imellem når der skulle køres lort ud med to spand heste en dreng til hver vogn 2 karle i møddingen til at læsse og manden i marken og læsse af og det regnede i stride strømme og de to drenge var godt våde, men de var i godt humør bare de kunne få lov til at køre med hestene. I laden var der et stort tærskeværk og halmpresser og der blev tærsket så meget på gang som der kunne halm på kørreloen, så kunne vi bruge det først inden der skulle tærskes igen, der var to karle og mig og en pige, manden og konen men ingen børn, en dag da fårene skulle klippes, det foregik inde på gårdspladsen og manden og svigerfaderen klippede og da jeg kom trækkende med to får til råbte konen, se det ene får trækker med det andet, ja og så står der et glor på råbte jeg, manden og svigerfaderen slog et skralder op, og latteren var på min side, vi hade en bruser i malkemaskinrummet som vi brugte om sommeren for der var jo kun koldt vand det varme var endnu ikke opfundet, der var to karlekamre oppe over bilgaragen væsentlig bedre end de forrige ved Søren og der var en rigtig folkestue til karlene med kakkelovn og langt bord, manden ville så gerne fortælle historier og når han sad og malkede køerne efter om aftenen, og karlene kom ind i malkemaskinrummet for at vaske sig, og så snart han hørte at døren gik, råbte han har! i hørt den her og så grinede han meget højt, ja han var en frisk fyr på i nærheden af de 50 år,

                                                                --------------------------------------

   Og så blev jeg sytten og hvor mærkeligt det end lyder så flyttede jeg tilbage til den forrige plads til november alså Søren Keldsen, som forkarl, der var også en andenkarl og en pige, den gang skulle jeg når jeg var forkarl bære sækkene op på kornloftet de vejede almindeligvis ca. 100 kg.lemmergårds tærskeværk som det så ud dengang hvor vi stod ovenpå og puttede negene i

                           lemmergaard

                     18 år gammel kom jeg så til Lemmergård det var en enkekone der ejede gården og hade en bestyrer jeg var andenkarl eller enekarl, for der var jo ikke andre hele vinteren, men ind imellem en daglejer, enken hade et par plejepiger 9-11 års alderen, der var gift fodermester til de her 30-40 køer og om vinteren kørte jeg et læs lort ud og spredte på marken om formiddagen og et læs roer med retur og det samme gentog sig om eftermiddagen de fem dage om ugen, den sjette dag kørt jeg hø ind fra stakladen, vi hade fået gummevogne Tranbergvogne to af dem de hade lad ligesom en lastbil, men når roerummet var fyldt, så skulle jeg bryde laden ned, der var bygget ny kostald året før i forlængelse af laden og nu skulle kostalden så fortsætte som lade, men først skulle den gamle lade fjernes, så jeg kravlede på taget hele vinteren mere eller mindre, først med at pille tagsten af og inden under var et lag brædder og så kom til sidst hele bjælkesystemet, det var meget tykke bjælker og midt i det hele stod der en vindmølle med et storkerede, som skulle blive stående og der kom jo også storken lige som den plejede og den fik unger og sikken et svineri de lavede på taget også de nye asbestplader, de kalkede dem godt til, der var også traktor en

(jeg syntes lige dette avisudklip skulle med ikke alle driver landbrug til  de er halfems åar 2014)  gammel Fordson på jernhul med store spadeklør, men der var også gummihjul, som vi kørte med om foråret, og der var også 4 belgier heste, henad sommeren hade vi fået bygget laden og kom i gang med vælte den gamle kostald ,vi hade en donkraft der faktisk hørte til tærskeværket og en remstrammer, men de var gode til at vælte mure med.

                                          jeg havde bestemt mig for at prøve noget andet, som så resulterede i at jeg blev himmerlænding. Jeg tilmeldte mig til en Landbrugsskole i Bælum til start først novermber, hvor der var et 2 måneds kursus, som kontrolassistent, som så skulle rejse rundt på gårdene og tage prøver af mælken og måle fedt % og mængde og lave regnskab. Så jeg sendte den røde kiste med toget, den stod hjemme ved min far den kunne lige balancere på bagabæren på cyklen og hen til jernbanestationen i Pandrup. Jeg tog selv med bussen og da jeg ikke opdagede at vi kørte genmem Bælum, kom jeg med halvejen til Solbjerg inden jeg fik stoppet bussen og kom af, men der var da kun 1 km. tilbage, der var omkring 25 andre kursister på skolen, der sluttede lige før jul, det var det samme år som der var mund og klovsyge, efter at en mand med hestevogn havde hentet vores kufferter på Bælum station, blev vi inkvarteret forskellige steder på skolen der bestod af et stort privat stuehus, hvor forstanderen som også var ejer, det hedder  i dag Østhimmerlands ungdomsskole, foruden stuehuset der indeholdt stor spisestue, var der nogle sidebygninger og og en noget større fritliggende bygning med værelser og et bryggers, med en vandhane (koldt vand) og en halv snes blikvaskefade til hovedvask bad med bruser fandtes ikke, jeg blev inkvarteret i en sidefløj, hvor vi gik over på bagsiden og ind af en dør mitfor og op af en trappe, der var et rum til hver side med fire brikse i hver altså fire personer i hvert lille rum der stod en lille kakkelovn, som vi fyrede i med tørv, der var sellotex på væggene, (noget 1 cm. tyk pap), som man issolerede med den gang, og ud mod gangen kun sellotex noget brandfarlig, men det regnede man ikke med den gang. 

             I skolestuen stod en stor kakkelovn mitfor  og nogle langbænke og en stor tavle på endvæggen, som forstanderen i rasende fart brugte kridtet til at forklare regnestykker og anvendelse han var meget veltalende og vi skulde lære at gerberere det vil sige, at bestemme køernes mælke fedtprøver, ved anvendelse af forskellige syrer tilsat prøver af mælken i nogle små glas,og lige før jul skulde vi så bestå eksamen, der var et på stykker der dumpede, men jeg klarede mig lige med nød op næppe igenmen.

           Jeg fik så arbejde i Ø. Hornum og startede lige efter nytår, men da der var Mund og Klovsyge var der vild forviring med hvem der turde ha kontroleret køer, men efter at have rejst rund i tre måneder, var det ikke lige noget for mig, så jeg fik en ny elev fra skolen til at overtage og så fik jeg arbejde ved Frode Kær hvor jeg også besøgte og tog prøver af mælken. Jeg begynte til April og mutter kom så samme sted til Maj     

                                                         harild

               Som 19 årig kom jeg så til Ø. Hornum nærmere betegnet Harrild som enekarl på en lille kartoffelejendom med en ung mand 28 år og kone og to små piger den ældste 5 år og hun var en sjov lille trold med sort jakke og blå elefanthue, blå bukker stoppet ned i et par røde gummistøvler hun ville gerne være med der ude alle steder, og sommetider noget i vejen hun ville også gerne vis hun kunne få lov til at køre med hestene for harven, så sang hun jeg har min hest jeg har min gule, der var en gammel sort jysk hest og en ligeså gammel nordbak og et belgier føløg og en ung hest og et føl fra sidste år. der var kun gamle trævogne ingen gummivogne, Frode hade overtaget ejendommen for få år siden og faren boede der også, året før hade de bygget til stuehuset og lagt nyt tag på, der var 12 køer + kvier og kalve og grise, vi brækkede østfløjen ned og byggede på den anden side af kostalden ovre ved møddingen, det hade jeg foreslået og det syntes han også var en god ide, 

Frode var kun 8 år ældre en jeg og vi opførte os nærmest som to karle istedet for mand og karl og vi samlede kartofler op om eftermiddagen, som jeg havde kørt op om formiddagen med en hestetrukken optager, men de skulle jo samles op i kurve med håndkraft, så vi lå ved siden af hinanden mutter og mig og Frode og Anna og Anna råbte hvad snakker i om, snakker i om jeres børn skal have samme efternavn. .

En dag over middag da vi skulle i kartoflerne tog jeg den gule Nordbak og sprang op på nakken af den, men Frode mente der godt kunne være plads til to så han sprang op bagved og så galoppede vi af sted, men Frode begyndte snart at hyle op at hans pung kom i klæmme der var jo ingen ingen sadel så han skred fremad, en dag da Frode op Anna kørte til Nibe for at handle skulle vi  køre hø ind så mutter skulle være i vognen og lægge læsset og jeg forkede, men hun lagde for meget på den dovne side, hvilket vi sige at lægge det der hvor det kom op og jeg tog noget nær en halv stak på forken ,så der blev alvorligt sidelæs og på vej hjem skred læsset af og jeg bandede fælt og meget da jeg skulle forke høet anden gang 

jeg hade et kammer oppe over vaskerummet i sydenden af kostalden og ved siden af hade mutter loftskammer i vestenden af stuehuset, ja! der gik så halvandet år inden vi blev gift, og så flyttede vi den første november  til 

                                                                                     ulvedal                                                                                             

                              Som fodermesterfolk, mutter skulle malke køerne efter, det var hos Arne og Marie et par venlige Den dag vi flyttede til Lysholt blev vi fotograferetmissionsfolk, vi fik et fritliggende hus lige syd for gården og Arne hade tændt op i kakkelovnen, så der var dejligt varmt, da vi kom med vores møbler, som vi hade hentet i Nibe, vi hade købt et brugt egetræsbord og fire stole og en divan og to senge med fjedrebunde og sækkelærreds madrasser og med skråpuder også af sækkelærred, dengang brugte man skråpuder, men de kunne ikke finde mere en een så i hast måtte de sy een til mens vognmanden ventede, det var så vidt jeg husker kun mig der skulle hente møblerne, så mutter der ventede kunne ikke forstå hvorfor det varede så længe, men omsider kom vi til Harrild sådan hed egnen ca.7 km. øst for Nibe og fik min kiste (det var den røde kiste vi kender) og mutters skab det gule skab, som stod på loftet i Enghuset, det blev efterladt da vi flyttede til Øster Hurup og hendes lille komode og så til Sørup for at hente mit det røde skab, som vi senere brugte i Rønningen til madskab, det hade jeg fået sendt til Sørup med fragbil, hvor det blev læsset af nede i mitbyen, hvor der dengang et fragsted,   jeg hade et stykke tid i forvejen hentet det med svigermors heste sat det ind i hendes Lade oppe ved landevejen.Almanak fra året vi blev gift

          Det er Almanaken fra 1953-24-10 vores bryllupsdag, den har i al den tid siddet i en krydsfiners ramme, som jeg savede ud i et stykke af krydfiner, jeg syntes at det lignede et motiv fra Rold skov.
                           Vi hade også købt en symaskine ved Eg Plesner i Åaborg til 350 kr.om sommeren ,der skulle jo syes lagener og gardiner og meget andet, og vi hade været i Åalborg og købe køkkenustyr efter et reklametilbud med et hel køkkenustyr for 99 kr. gafler og skeer bruger vi endnu,  men vi syntes nu at deres talerkerne var for dårlige, så jeg spurgte om ikke de hade noget andet og stadig billig, jo vi ku jo lige kikke i kælderen og der stod jo masser af billige støvede  talerkener og vi købte også en kødhakker så vi kunne lave fars til frikadeller, vi skulle jo fra Gården ha 100 kg. gris om året, tørv, kartofler og det mælk vi skulle bruge og så 110 kr. om ugen i kontanter, nå men vi ankom jo til Ulvedal sidst på eftermidanen første november 1953 og fik læsset af  Lastbilen og næste morgen startede, vi med at malke køerne kl. halv 5 om morgenen ,det var en meget gammel kostald uden fodergang, der var en mærkelig skrå grebning og tipvognsspor på gangen bag køerne og understellet til en tipvogn med en stor trækasse på og så stod man oppe i vognen og smed med en greb roerne oven over køerne op i krybben. Arne og Marie gav os et stort Divantæppe i julegave og det faldt på et meget tørt sted og vi havde det i mange år.

husholdning regskab for 1958

                 Anders blev født 16 juli. Dagen før var jeg kørt til Pandrup på cykel for at besøge min far og mutter var cyklet hjem til hendes mor, men det hade åbenbart været for stor  en anstrængelse for dagen efter fik hun veer og hendes mor fik mavepine og jeg sad oppe ved min fars skorsten igang med at kalke da Tegbrænderen kom og råbte at der var telefon, dengang var der meget få steder der var telefon, og svigermor! sa at nu var jeg bleven far, så nu måtte jeg se at komme, for bleer og andet indkøbte ting der i forvejen var indkøbt lå jo på Ulvedal og senere drillede hun med at det var lidt for smart at sende mutter hjem til hende når hun skullde føde, jeg købte en brugt barnevogn i Ålborg for 50 kr. og så lavede jeg selv en seng af krydsfiner og nogle lister og blomster billeder på enden,  vi hade købt flaskegas og jeg lavede et bord med en blikplade sat oven på og gasflasken nedenunder,vi fik en hundehvalp en chefer een af Gårdens hvalpe,

jeg syntes det kunne være morsomt at vise en side af regnskabsborgen fra da vi var på Ulvedal i 1958 der var jo andre priser dengang

           ja det var ungdommen og familiestiftelse og drømme der gerne skulle gå i opfyldelse, jeg så i avisen et billig landbrug ved Vive og en morgen efter jeg hade fået Ulvedals køer på græs spandene vasket startede jeg den lange vej til Hadsund på cykel, der var stadig dug i græsset i vejgrøfterne og spindelsvæv over alt så langt øjet rakte, det er utroligt så mange Ederkopper der findes, og langt om længe fandt jeg ud til ejendommen, den hade ikke været beboet de sidste par år og der var høj udkrudt og brændenælder og jeg fandt en slibesten i det meterlange udkrudt, der var pigget gårdsplads og der var stråtag på stuehuset og lade og stald, noget være gammel skidt, en meget lav dør fra laden ind i kostalden (som jeg en dag jeg skulle hjemmefra og hade lidt travlt rendte panden imod og blev så arrig at hentede hammeren og slog overliggeren ned) det jo lige midt i høsttiden, så ejeren der boede på nabogården var knap færdig med at samle høsten i to stakke, på hjemvejen var inde ved en købmand i Terndrup og da jeg kom ud stod der en dreng med en dreng på 12-13 år og pludselig rakte han tunge af mig og derefter sparng han på cyklen og spurtede adsted, samme vej som jeg jo også skulle, han hade nok troet at han kunne køre fra mig, men jeg inhentede ham hurtigt og da jeg kørte forbi ham råbte han, jeg skal aldrig gøre det mere ja ja tag det nu bare med ro sa jeg grinende vi skal jo samme vej og snakkede vi en del om vejr og vind ( jeg kunne jo stadig huske da jeg var i den alder) og så den første november flyttede  vi så til Lysholt med hele møblementet og med lille Anders og hundehvalpen mig og mutter og i førerhuset.                                                                            
                                                       
                                                                                       lysholt

                     Første november1954  flyttede vi til Lysholt en lille sandjordsejendom vest for Vive og vest for Rødehuse på 24 tønder land med nogle gamle stråtækkede bygninger med masser af rotter som eneste besætning, vi  hade købt den midt i høsten med avl, som naboen samlede i to stakke, han hade en gård ved siden af og han hade købt den her, for tjene på den,  der var en 24 meter dyb brønd, men næsten ingen vand og ingen elektrisk lys og den første aften sad vi i det lille aflange køkken hvor der kun var et lille toLysholt den lille ejendom vi startede på i 1954 karms vindue med 6 små ruder, der var et gammelt utroligt rusten komfur, vi sad sidelæns ved køkkenbordet mig mutter og lille Anders da vi hørte en svag mumlende lyd det var lige håret begyndte at bevæge sig i nakken, ja da hade jeg masser af hår, så jeg tænkte kan det passe at der er spøgelser, men så bankede det på døren og i halvmørket, vi hade jo kun lys fra petroleumslampen stod en mand med hatten ned over ørerne og en gammel jakke og endnu en mand bagved, den første! sagde godaften ja vi kunne se at der var lys så vi tænkte at vi lige ville byde velkommen, vi bor ude på den anden side af mosehullet.

Der var bygget et par stuer til enden af det smalle gamle stuehus, i den gamle stue der var lige så bred som huset stod der en kakkelovn, helt henne i enden af huset var der et tidlige soveværelse, som var under nedbrydning, det stykke der var bygget til var dobbelt så bred, som det gamle også stråtækket, der var ingen skorsten, så manden vi hade købt af sagde! vi skal jo ha lavet en skorsten, jeg tænkte mon han vil hjælpe til, når han siger vi, men det var nu kun hans pantebrev han tænkte på da han sagde vi. 

                           Vi skulle jo ha de her to kornstakke tærsket og fik bestilt et omrejsende Tærskeværk og en daglejer og lejede nogle sække, jeg puttede selv negene i værket, man skulle være meget forsigtig med ikke få finrene ind i tærskebommen, der kunne let ryge et stykke af en finger, manden der kom med Tærskeværket stakkede halmen og daglejeren tog kornsække fra, men til aften var vi ikke færdige og vi hade heller ikke flere tomme sække, så i mørket, der blev jo efterhånde tidlig mørkt der hen i november, så jeg bar 35 sække op på loftet om aftenen i mørket, jeg fik mutter til at løfte rodenden af sækken for at svinge den på nakken og vandrede så ud fra marken og ind brygerset, det var en meget lav Yderdør, så jeg skulle langt ned i knæene for at komme igennem med en sæk korn på nakken og så op ad en hønsestige og mutter fulgte hele tiden med med en flagermuslygte i hånden, det var jo den eneste form for lys vi hade, hele marken lå jo efter høst med stubbene så naboen tilbød at jeg kunne låne hans to jyske heste ,som gik i hegnet ved siden af, han hade  jo lige fået Traktor og brugte ikke hestene ,mod at jeg gjorde en dag arbejde hos ham 

                               Men jeg byggede en skorsten og flyttede kakkelovnen ind det blev en meget kold vinter så engang puttede jeg noget spildolie i kakkelovnen, først skete der ikke rigtig noget det  løb ned i askeskuffen, men da det blev varm brændte det så volsomt at flammerne bulrede helt op i skorstenen, der var også engang mutter vaskede tøj og hade fyr under gruekedelen og der gik ild i løbesoden og aftræksrøret der gik igennem den pæne indgag og til den gamle skorsten i den gamle stue det var helt rødgloende, en aften vi skulle besøge den føromtalte nabo pakkede vi Anders ind i vores jakker over hans seng, som jeg bar på nakken gennem sneen, en aften vi hade gæster hørte vi en lyd fra noget der slog mod vores gasflaske der stod nede i den gamle stue ved den anden ende af køkkenet og da naboens søn åbnede døren væltede indermuren ned på gulvet med stort rabalder og støv, den var muret lige op for at rette ydermuren op, fordi den stod skrå udad og derfor var den meget smal forneden.

                             Så vi murede den op igen og slog blik på dørene for neden og brækkede gulvbrædderne op og støbte cementgulv for at holde rotterne ude, da vi hade bestilt 200 daggamle kyllinger det kaldes de når de lige er kommet ud af ægget og han kom med dem før vi hade ventet og han jamrede sig hvar gør vi nu de skal jo ha varme straks ellers fryser de jo ihjel, så vi lod dem stå i kassserne og så kørte han,  jeg hade lavet en paraply af blikplader og med en petrolumskakkelovn inde under som jeg hurtigt fik tændt og det gav hurtigt varme og sammen med de høvlspåner der var i papkassserne puttede vi kyllingerne ind under den hjemmelavede paraply og de fik snart varmen og pippede så det var en lyst at høre og det var sjovt at se dem slås for at komme til at pikke havregryn op af de små bliktrug vi hade købt. 

                            Vi hade en lille grå hest den ville så gerne løbe stærkt,så engang mutter var kørende over til naboen efter drikkevand i de transport spande vi brugte til at sende mælken til Mejeriet i, rendte den så stærkt at mutter hade besvær med holde sidefjælene på vognen, vores brønd der var 30 meter dyb og overdækket med et lille hus hvor der var et hejseværk med et sving og et reb så vi kunne hejse en spand op der var to spande, så når den ene gik op gik den anden ned, det gjorde det også lettere at hejse den fyldte spand op var tørlagt. 

        Vi fik senere en stor hest en frederikborger og en dag jeg skulle ha noget korn malet til grutning til grisene (vi hade ikke selv kværn), læssede jeg 3 sække korn på den spinkle fjedervogn og kørte afsted med Hadsund som mål, men på vej til Vive gik det nedad og til så stor en hest var stjærtene for korte, den kunne ikke holde vognen med det resultat at vognen rendte ind i hesten der så for afsted hen af gaden og vognen slinrede fra side til side ligesom bagenden var ved at vær forest i den ene side var den lidt efter i den anden side, så jeg tænkte på at springe af til fortovssiden, men inden jeg fik foretaget mig noget sprang  boltene der holdt baghjulene og ladet med de 3 sække landede på asfaldten med set brag, så fik vi stoppet, om eftermiddagen var jeg sammen med naboen nede for at hente vogn og sække hjem igen så det prøvede jeg ikke igen vi fik så mælkevognen til at tage dem med, og sommetider vognmanden. 

                        Vi fik byttede senere hesten for en lille trehjulet traktor, som jeg glemte at putte frostvædske på, sa en dag jeg kom ud i laden kom jeg til at se at siden af blokken var revnet, jeg fik så smeden i Ouo til at svejse den og da vi fik den læsset på lastbilen det foregik nede ved bækken ved siden af smeden i Vive, så kom der en mand som gerne ville ha bilen på slæb til Oue og chaføren kørte med 100 km. fart igennem svingene fra Vive og på et tidspunkt kom vi til at se at bilen der var på slæb hade rebet om det ene forhjul og kørt helt ude i venstre side af vejen så vi fik hurtigt stanset, men manden var rasende at køre så stærkt med en bil på slæb.Efter to år syntes vi ikke der var nogen fremtid her, så vi solgte og flyttede lige efter Tove blev født til Nebstrup i et lille hus, som vi fik i  bytte, her var vi i 14 dage og solgte så huset og flyttede 1956 til.

                                                                                engholm

                Og fik arbejde i kostalden der var 120 køer en fodermester to gifte røgtere, konerne skulle malke køerne efter, der lå to huse bag laden med to lejligheder i hver hvor vi fik den ene, der boede en traktorfører i den anden ende og i det andet hus en røgter og en traktorfører, fodermesteren hade en lejlighed inde i gården over garagen og på den anden side af hovedvejen var der et til forvalteren, der foruden boede der en gartner i den ene sidefløj af stuehuset og i kælderen boede der tre piger stue, kokke og køkkenpige, i den anden sidefløj boede staldkarlen og ugifte daglejere og i hovedfløjen godsejerfrøkenen og inspektøren, derforuden kom der nogle daglejere, som ikke boede på gården, vi skulle op kl. 3 om natten 7 dage om ugen og om sommeren ha køerne hentet hjem fra marken, vi skulle være færdig med malkningen senest kl. 5.30 mælken skulle være inde hos Aalborg mælkekompani inden kl. 6, så de kunne få mælken ud i byen. 

               Her blev Frank født i 1957. Vi måtte ha lidt høns så vi hentede avner oppe under tærskeværket og der var så  meget korn i avnerne at jeg skulle ha makkeren til at hjælpe mig den på nakken, æggene solgte jeg til købmanden som også solgt metervarer efter vægt fra et spinderi i Grenå, så jeg forsøgte mig også som uldkræmmin fars 82 års fødselsdager og syede også skjorter til mig selv og bukser til børnene,  jeg kunne ikke forliges med tanken om at vi ikke hade vores eget, så jeg så frem til den dag at vi kunne få en ejendom igen, jeg købte en lille ejendom ved Poulstrup med 8 tønder og kun én længe med paptag, så kørte jeg på en gammel knallert med en tønde 30 liters tjære og kost ud at tjære, midt på dagen hade vi jo altid fri for arbejde, men der ville mutter ikke med ud så den blev solgt igen, vi kom aldrig derhen at bo, jeg skulle dog hitte på noget, så jeg kom til at byde på en 20 meter langt træpakhus ude ved banernes rangerinsplads i Ålborg og betalte 2000 kr. brækkede det ned da det skulle fjernes, jeg fik lov til at læsse det af vesten for et læbælte på Engholm det kunne være på en lastbil med anhænger, i 1958 til november flyttede vi igen til Ulvedal.

Billedet er fra min fars 82 års fødselsdag mutter og ungerne var taget med bus til Pandrup Alderdomshjem og da jeg skulle hjem og malke kørte jeg på knalllen, jeg var henne i byen og hente en  fotograf 

                                                                              Ulvedal2

                 I det samme fodermesterhus vi hade boet i tidligere og jeg fik lov til at læsse alle brædderne af foran huset fodermesterhuset på Ulvedal vi flyttede ind 1953 da vi blev giftog jeg lavede et hønsehus i baghaven til 100 høns og købte kornet af schefen, sådan kaldte vi altid Arne i daglig tale og æggene kom med mækekusken til brugsen, som så sendte hønsepiller med tilbage, og resten af brædderne solgte jeg, de hade en datter og to sønner den ældste var soldat og yngste søn var tolv år og pigen ti hun ville gerne være lærerinde og hersede med vores tre børn i et tomt karlekammer, men hun kunne ikke rigtig få Frank til at sidde stille i timen, der blev lavet hønsehus op over svinestalden og en dag skulle de tre rollinger op at se til hønsene, men glemte at lukke ordentlig for vandhanen og så måtte karlene til muge den våde strøelse ud.

        Vi hade en divan som, vi købte da vi blev gift den var udmærket at ligge på, men dårlig at sidde på og jeg hade set en ottoman i møbelforretningen med ryglæn, (en divan hade lidt forhøjet hovedgærde) så det fjernede jeg, og købte fire fjedre i Skørping, der var jo ingen fjedre under hovedgærdet og jeg hade købt rød møbelstof og nu gik jeg igang med at lave ryglæn jeg hade målt størelsen med en tændstikæske hos møbelhandleren, det hele blev så beklædt med det røde stof og det store skrummel  lænestol jeg hade købt på aktion blev der også stof til, .
i 1959 kom Lisbet så til verden og året efter købte vi ejendom igen og så flyttede vi til.

                                                                            Enghuset  ses  på  en  anden  side

                                                              Ja det her under er mest  en  beskrivelse af  min fars liv

Ja jeg syntes det var sjovt at vise nogle gamle tinglysninger fra 
min far købte og solgte ejendommen i Arden)

skøde

Den gang arbejdede min far stadig på briketfabrikken og en sommer dag med høj solskin, var der en masse engelske flyvemaskiner, der blev skudt ned af tyskerne, de styrtede mere eller mindre brændende ned mange forskellige steder, én af dem kom med røg ud af halen lavt lige mod mig og mor og nabokonerne, der alle stod ude på hovedvejen og kikkede mod syd, men inden den kom hen til os drejede den fra os og faldt et på kilometer væk, der faldt mange maskiner i omegnen og konerne snakkede bekymret om mændene nu kom noget til, de arbejdede i mosen, hvor der også styrtede én ned og tyskerne drønede rundt for at få fat i de englændere, der hade redet livet med faldskærm, vi så også én der sprang ud og hang i faldskærm, mange englændere blev holdt skjult af de lokale beboere, som  sagt  var der soldater overalt ogt når de holdt øvelser med maskingeværposter i vejgrøften efterlod de en masse tomme patronhylstre, som vi samlede  op af og til var der også nogle der var krudt i som vi sommetider kunne bruge.  

          

Tinglysning
        Min far blev født på Hasseris enge, hvor hans far hade et lille landbrug tæt ved fjorden, som de skøjtede på, de boede lige op ad en grøft der løb ud i fjorden, så de kunne sidde inde og spænde træskøjterne på, hans far købte senere, en noget støre gård i Årestrup, der boede de da min far var inde som soldat i to år. Min far blev først gift da han var 38 år, indtil da var han karl der hjemme, så blev han gift med Kristine fra Vendsyssel og fik et mindre landbrug i Stor Arden, hvor der var en sø lige udenfor, den er for længst tørlagt, vi hade et billede hvor han stod uden for huset i en hvid jakke og en mørk hat og holdt ved hesten, mens Kristine stod ved siden af, de fik besøg af hans far og mor fra Årestrup, de var kørende gennem skoven og engang de kørte hjem i halvmørket sprang der et par roldskovrøvere ud foran hestene, (men bedstefar der var lavstammet og bred og meget stærk og hidsig, han hade engang i væddemål lagt 2 tønder korn på nakken med fødderne inden i en skæppe, det var et kar der smal foroven og bred forneden) så da røverne sprang ud foran hestene sagde han til Kristine hold lige                                                                                     tømmen, og så kravlede han ned af vognen og spændte skaglerne af og                                                                              tog svingeltræet i skødehånden, da røverne så det forsvandt de

biledet herunder er min  bestefars gård i Arestrup

skalborgs gaard aarestrup

        

 
Min far fortalte indimellem brudstykker fra gamle dage om at han havde været soldat i to år og han var karl hjemme hos
hans far indtil han kom ind som værnepligtig og om andre oplevelser og om hans fårbror der boede i gammel  Hasseris på den gård, som nu kaldes "Skalborgs Gård" hvor jorden i dag er solgt fra og bygningerne købt af Kommunen som bruger dem til forskellige aktiviteter, og han fortalte om tysk indkvartering under krigen vist nok i 1864, at da man manglede halm begyndte nogle af de tyske soldater rykke stråtaget af hvilket dog blev opgiver efter protest af "Vagn" sådan hed farbroderen, min far udtalte altid Vagn som Vogn

bestefars gård Åarestrup herunder

h

hyldgård

min fars første kone havde en søn da de blev gift

min fars første kone havde en søn da de blev gift

 Jeg har ledt længe efter Henry Skalborg, der var

min fars papsøn med et moderne udtryk, som han giftede sig til med hans første kone, som døde i 1930, for mig interesant at finde en mand jeg har hørt om, men aldrig set, han var jo også 27 år ældre end mig, men har åbenbart hele tiden været på egnen, som ung ved landbruget senere som lastbilsjoufør han endte sine dage på et plehjem i Saltum (min far gik jo som karl hjemme hos hans far til han blev 38 år, han blev så gift med kristine i 1915, som havde Henry på 5 år, hun døde så i 1930, og 1931 annoncerede han så efter en husholder, som han så giftede sig med, og så blev jeg født 1932)

voksen

                                                             

                                     Så for mig der var blevet 15 år stod det,  som en slags eventyr og at der var landbrug, så da jeg havde juleferie hos førnævnte Søren Keldsen, det var jo det første vinter, jeg skulle  ud at tjene om vinteren, så jeg startede på cykel fra Pandrup mod Aalborg og videre mod Gl. Hasseris og fandt Skalborgs gård, den lå  højt og midt i den lille landsby, som bestod af mange gårde, der lå meget tæt og mange var stråtækte hvilket ikke brandmæssig var særlig heldig, der finder gamle beskrivelser om hvordan næsten alle gårdeme brændte da ilden let kunde springe fra den ene gård til den anden, men det er en anden historie, men det var lidt på afveje, lad os se at komme tilbage på sporet. 

   Der lå en lille købmandsforretning lige overfor Alleen, der der gik op til gården med og store træer på begge sider, meget spændende og et meget langt lav stråtækket stuehus og med to dobbelte døre på siden ved begge ender, en firelænget gård med pigget gårsplads, der havde i den østre ende været aftægstlejlighed. Det var blevet sidst på eftermiddagen, da jeg bankede på døren og præsenterede mig og blev godt modtaget af en trivelig kone, der hed Marie og jeg blev indstaleret i et lille kammer med vindue ud til gårdspladsen, meget spændende, og de havde lige fået traktor en ny rød International,det var i den begyndende landbrugs mekaniseringstid, så der var ikke mange traktorer, man kørte stadig i udstrakt grad med heste og det lød voldsomt da sønnen Vagn der nok var en 3 år ældre end mig kom drønnende ind på den pikkede gårdsplads og set ud af de små seks ruders vinduer i det lave stuehus virkede den meget stor selv om det med nutidens målestok var en.  meget lille traktor, så  Marie ymtede noget om den knægt der gjorde faderen ked af det ved at flænge rundt på den traktor.


gammel billede af Skalborgs gård

gammel billede af Skalborgs gårdAalborg vil sikre herlighedsværdier  
Aalborg Kommune udbyder nu en af de idylliske stråtækkede gårde i Gammel Hasseris Landsby til salg – Bygaden 31A.
Stedets charme og helt særlige atmosfære har gjort, at kommunen har taget nye metoder i brug ved salget: Det er nemlig ikke hvem som helst, der kan få lov til at købe gården:
For at sikre, at det karakteristiske gårdmiljø forbliver intakt, har arkitektfirmaet C.F. Møller i samarbejde med kommunens planlæggere, skabt en unik bebyggelsesplan, hvor gårdmiljø, huse og beplantning går op i en højere enhed med stedets atmosfære. En kommende ejer af gården er forpligtet til at realisere denne bebyggelsesplan i alle detaljer. Der bliver plads til 12 boliger, heraf 3 i individuelle huse langs

Bygaden.

- Der er ingen tvivl om at de eksisterende stråtækkede bygninger, og havens indretning, vil tilføre stedet historisk sjæl og atmosfære, som er vanskeligt at opnå ved nybyggeri. Vi forventer at køberen af gården har øje for det miljømæssige og økonomiske potentiale i så velbeliggende en gård i liebhaveriklassen. Det er første gang vi sælger en ejendom med en forpligtende bebyggelsesplan af denne type, men det er altså også et særligt sted, udtaler stadsarkitekt Knud Tranholm

Gammel Hasseris Landsby er en bevaringsværdig landsby, og gårdene i bydelen er vigtig kulturarv. Derfor stod det tidligt i processen klart, at kommunen ikke kunne lave en almindelig parcelhusudstykning. Gården har siden 1963 været kommunalt ejet, og fra midt i 1990’erne er den blevet anvendt som børnehave og DUS-ordning. Efterja sådan ser skalborgs gård ud i dag en større brand i juni 2005 blev 1½ staldlænger ødelagte, og det blev besluttet at en del af ejendommen skulle sælges til restaurering og nybyggeri. Kommunen beholder fortsat sin børnehave i gårdens stuehus, som ikke sælges. Gårdens historie kan spores helt tilbage til 1664: Dengang havde Aalborg ca. samme størrelse som nutidens Vodskov (godt 4000 indbyggere), og den enevældige kong Frederik den 3. regerede landet.
                                                                   Ja sådan ser skalborgs gård ud i dag


1780 gammel hasseris brændte

Skalborg slægten. Blandt Jens Andersen og Inger Marie Nielsdatters
Børn fra V. Skalborg var Anders Nielsen Tranums gård i Gl. Hasseris
hans enke Mette Marie Jensdatter havde gården til 1881, da hun
overdrog den til sønnen Vagn Lassen Andersen Skalborg, hvis søn
Anders Skalborg er den nuværende ejer.
En anden søn af Jens Nyrup var Lars Jensen Skalborg, som 1853 overtog
V. Skalborg. Hans 3 børn var Marie, gift med P.Theil i Vestervang, Jenny,
Gift med Hans Corfitzen, og Jens Jensen Skalborg. Som fik hjemmet
(se V. Skalborg)

Udklippet  til højre, fortæller lidt om branden i  gammel  Hasseris

                                              --------------------------------------------                               

                 Dage efter forsatte jeg til Ellidshøj hvor fars eneste søster boede, men så blev der himmel rendfog i tre dage så hun var nødt til at have mig boende, der boede i forvejen en den yngste datter Gudrun og en ældre mand der hed Jens og som de havde haft som karl da de havde landbrug, foruden Gudrun var der fætter Jens der var ugift og boede andet sted i byen, han var lidt af en drillepind, en aften der skulle komme nogle gæster hade han og Gudrun på hjemvejen været inde hos bageren efter en Dametærte, men på et tidspunkt havde den varme tærte opløst bunden af papirposen så tærten forlod posen hvad man først opdagede da man kom hjem hvorefter man gik ud for at lede efter den forsvundne tærte, da så gæsterne var ankommet og sad ved samlet ved bordet op dagede Gudrun at sad og smågrinede så hun fik mistanke om at noget var undervejs så hun sagde nu holder du din kæft Jens, men det kunne han ikke for han kom til at tænke på hvad en anden person ville tænke hvis nu han havde trådt i tærten og fået den omkring ankelen hvorvidt om det var den tærte der kom på bordet er jeg ikke klar over, der var endnu en kusine der hed Jenny, som vist boede i Drastrup som husbestyrerinde ved en enkemand hvor havde været i flere år  


 Min far flyttede senere til Vendsyssel fordi at Kristine gerne ville hjem til hendes hjemegn, de fik et lille landbrug lidt fra teglværket, som han så arbejdede på om sommeren, men Kristine blev syg af tuberkulose, så da hun ikke kunne lave ret meget solgte han og købte et hus lige ved siden af teglværket, hun hade en dreng med i ægteskabet der hed Henry, hun døde i 1929, og så blev far alene han annoncerede i avisen efter en husholderske, det var meget almindelig dengang en slags ægteskabsburo og det reagerede min mor på, hun kom fra Jerupkanten, hun kom som lille i pleje hos en barnløs fisker familie, hvor konen der hed Grete nok tidlig blev enke, min mor hade to drenge, den ene Tage blev boende ved plejemoderen og Frode kom med op til min far og så blev jeg født i 1932 og Krista et på år senere (hun døde inden hun blev et halv år engels syge) og Jenny i 1938. Frode var 6 år da jeg blev født og Tage 10. (Frode døde som 36 årig)

    Tage  kom i lære ved en cykkelhandler og kom sommetider syklende fra Jerup, med en stor kurv Ribs i bagagebæren. Frode kom ligesom jeg ud at tjene som hyrdedreng  i tre år inden han blev konfirmeret, først ved Maren i Korup, sådan hed det område hvor gården lå, der var to karle foruden Frode og 2 vokne hjemmegående døtre, der var han i to somre og kom det 3. sommer til Per Møller i Risager, det var også navnet på området, så blev han konfimeret og Per Møller, der selv røg mange cigaretter gav ham en kæmpestor kasse med cigaretter, efter konfirmationen om foråret forsatte han på andet år ved Per Møller, 

      Men men om efteråret 1940 flyttede han over til naboen Johannes på Risagergård, det var et godt sted at være gåden var bygget op efter en brand i 1932 og hade fodergang i kostalden og folkestue i det nye stuehus og med nye karlekamre i enden af hestestaldfløjen. Johannes var ungkarl nok på et halv hundret  år, en venlig mand som folkene gerne ville blive ved, (da min mor døde i oktober kom han til jul med en stor kurv fuld af steg og leverposteg og meget andet,) forkarlen Tomas var vist 40 år og fodermesteren midt i tredverne og Frode skulle være anden karl, Johannes og Frode enedes godt og han flyttede med tiden ind i stuehuset og betraktedes efterhånden som en søn af Johannes. Frode prøvede efter at ha været inde som soldat, at ha en tørvepresser i mosen, der var jo både under og efter krigen brug for mange tørv. Først i halvtredserne forpaktede han gården og blev gift med Inga Hansen hun var fra Pandrup, andet kan jeg ikke huske, de fik to gange et dødfødt barn og fik så ingen levende børn. Johannes købte hus i Pandrup og flyttede. Et par år efter blev gården solgt og Frode og Inga købte en lille nabolandbrug, men flyttede efter et par år ind til Johannes i byen og Frode kom til at køre detailmælkevogn i byen, i 1961 døde han pludselig af en blodprop, Inga blev senere gift igen.     

 

Enghuset ses på en anden  side