Mutters bageopskrift (Hvedebrød med kærner)
Hvedekærner 1 Kop
Rug kærner ½ kop
Solsikkekærner ½ kop
Kort opkog i 4 kop vand – afkøles og kommes i Røremaskine                             
Sammen med 3,5 kop kernemælk 1 pak Gær
2teske Salt ca.1 kg. Flormel tilsættes under omrøring
Hæves i 15 min.
Æltes og formes til 2 smurte forme og prikles.
ovnen tændes 190 Grader. Dejen hviler 5-10 min.
pensles, drysses og bages 1 time

Frikadeller
200g fars

1 top spiseskefuld flormel
¾ kop mælk
1 str. Tsk. salt
1 str. Tsk. Løg pulver
½ str. Tsk. peber
Røres sammen 2-3 minutter til en ensartet fars og formes                                                             til frikadeller og lægges på en varm pande fuld blus Hvorefter at varmen skrues ned på 1

Isebergsalat
2 spiseske Cultura naturel
1 spiseske Eddike
1/3 spiseske Melis
røres sammen og deri røres snittet
1 skive Isebergsalat
1/3 rød Peber
2 spiseske Majs fra dåse
beregnet til 2 personer

Isebergsalathovede skylles og fjern eventuel de yderste blade og skær det midt over og skær tynde skiver

Mutters Gullach
        Skinketern
6oo g brunes på panden ca. 10 min og kommes over i en gryde med lidt vand og står og simrer, medens  man bruner 1 løg på panden og tilsætter 2 håndfuld gulerødder (store tern) , og 2 håndfuld porerringe, tilsættes et glas champingnonskiver
 efter 10 min kommes det over i gryden til kødternene der tilsættes lidt mere vand tilsæt salt, kulør og peber, simrer en halv time jævnes med 2 spiseskefulde Flormel udrørt i en kop mælk

Mutters Tusindbøf
     1 Løg brunes, 200 g oksefars og en stor gullerod revet groft tilsættes og findeles, brunes ca. 5 min, tilsættes vand og salt, peber, og kulør, og lidt efter jævning af 1lille kop mælk og 1spiseske mel, overføres til en gryde og tilsættes 2 spiseske. tomatpure eventuel mere salt og peber

                                                      Valborg
Jeg blev født den 23.02.1934 i Sørup ved Støvring. Som barn havde jeg problemer med at jeg stammede og en sommer gav John mig 25 ører om ugen, hvis jeg kunne tale langsomt og lade være med at stamme. Jeg og mine søstre havde en dukke, som vi var fælles om og så lidt andet legetøj – jeg legede mest med påklædningsdukker og glansbilleder, og så elskede jeg at læse bøger. 

Vi havde også en stor børnecykel, som vi var fælles om. Jeg var nok 10 år, før jeg fik lært at cykle på den hen ad den smalle cykelsti langs markvejen.

Min mor hed Thora og var født den 30.03.1903. Hun kom fra Års. Min far hed Anton og var født den 27.11.1893. Han kom fra Ejdrup i Vesthimmerland. Min mor kom til fars hjem som pige i huset. Min far var syg og døde, da jeg var 7 år. Min mor var en dygtig husmor, hun bagte og syltede, henkogte både kød, frugt og grøntsager, og slagtede gris og høns, og hun hjalp til i stalden og i marken, syede tøjsko og reparerede tøj og strikkede strømper.

Jeg var nr 6 i en søskendeflok på 8 (Dagny f. 05.03.1926, Svend-Aage 30.04.1927, Rigmor 08.04.1928, Grete 19.02.1930, Mary 04.06.1931, Valborg 23.02.1934, Anna 23.06.1936, Karl-Johan 14.04.1938).

Vi legede spille pind, gemmeleg (filekuk), finde fingerbøl. Vores pligter var at vaske op, bære tørv ind m.m. Som kæledyr havde vi kattekillinger. Gæster i mit barndomshjem var mostre og onkler fra Års, min kusine Gudrund og min fætter John fra Års. 


En god oplevelse sammen med mine søskende var Danmarks befrielse den 5. maj 1945 efter 5 års besættelse og rationering af mange ting. En svær oplevelse var min fars sygdom og død. Efter et par år kom John, og han var så flink og blev som en far for mig og de yngste af mine søskende.

Vi boede i Sørup i en trelænget gård med 24 tønder land og køer, svin, høns og katte. Stuehuset
bestod af 7 rum – 2 stuer, køkken, 1 soveværelse, 2 kamre, gang og bryggers. Vi havde ingen WC - så når vi skulle på WC, sad vi i grevningen bag køerne, vi vaskede os i et fad i bryggerset.

Min hverdag: Til morgenmad fik jeg øllebrød eller havregryn med mælk. Til middag kartofler, stegt flæsk eller fisk – om søndagen steg – og mælkegrød eller vælling. Til aftensmad opvarmede kartofler og mellemmad. Min livret var stuvede gulerødder og frikadeller. Jeg gik i kjole og forklæde og trøje, og om vinteren livstykke og lange uldne strømper. Når jeg kom hjem fra skole, læste jeg lektier. Om sommeren skulle jeg pumpe vand i vandtrug til køerne og om vinteren hjælpe med at tærske korn. Min interesser var bøger, gymnastik, håndbold, håndarbejde. Jeg læste bl.a. ’Når katten er ude’ og ’Robinson Cruso’. Jeg holdt af sangene ’Vi er børn af sol og sommer’, ’Altid frejdig når du går’.
Ejendommen i Sørup hvor jeg blev født i 1934Min Mor Tora og John der var besyrer
Julen: Når Mor havde bagt og slagtet og gjort hele huset rent, og det blev lillejuleaften, skulle vi alle vaskes i den store vaskebalje midt på køkken gulvet, de mindste først og så i rent tøj og i seng efter tur.  Juleaften: Efter eftermiddagskaffen pyntede vi børn juletræ med papirroser og andet pynt, og om aftenen når vi havde spist dansede vi om juletræ og sang, inden vi fik gaver, slik og æbler.

Jeg var på skoleudflugt i hestevogn til Rebild Bakker, til Ejdrup og Nibe. Med tog til Hobro og sejltur til Mariager. Med tog fra Støvring til Aalborg og i zoologisk have.

Jeg hentede avisen hver dag hos vores nabo Jensine og Anders Schnorr, og når jeg gik sagde Schnorr ”Far Valborg”. Vi besøgte vores naboer Thorvald og Anna, som havde 10 jævnalderende børn, som vi legede med. Om sommeren badede vi i søen og om vinteren gled vi på isen og kørte på slæde ude i bakkerne.

Skolen: Jeg kom i skole i 1941 i Sørup skole. Jeg gik først ad markvejen og derefter landevejen ca. 1 km. Skolen havde 4 klassetrin, i min klasse var vi 20 børn. Der var en lang gang i skolen og 3 klasseværelser med en stor kakkelovn i hver, en uopvarmet gymnastiksal og en lille gang med trappe op til tørveloftet. Undervisningen startede kl. 8.00 og sluttede kl. 14.00 – 4 dage om ugen. Mine yndlingsfag var læsning og regning. Mit værste fag var genfortælling. Min madpakke var 2 stk rugbrød med rullepølse og tomat, røget skinke. I frikvarteret legede vi – spille bold, tagfat, hoppe i reb, hoppe i mand. 
Mine lærere: Dalgård, han var gammel, og efter ham kom Olsen som var 1. lærer. Fru Nørholm var 2 lærerinde hele min skoletid, foruden regning havde vi syning og gymnastik. Jeg kan huske, at hun lavede perlekranse til alle pigerne i min klasse. Jeg gik i skole i 7 år og var 14 år gammel, da jeg gik ud.

Min konfirmation: Jeg blev konfirmeret i 1948 i Sørup kirke. Jeg havde en lang hvid kjole på, som jeg havde lånt af min kusine Gudrund. Min fest foregik hjemme. Mine mostre og onkler, og kusine og fætter fra Års var der, og jeg fik en sang og et fint toiletsæt m.m. i gave. Jeg havde en blå andendagskjole, og nogen tid efter var vi piger til andendagsgilde ved hinanden.

Jeg var hjemme som karl i 1½ år, inden jeg kom ud at tjene som pige på en landejendom, hvor jeg også hjalp til i mark og stald. Om sommeren samledes vi på håndboldbanen og vinteren i gymnastiksalen, om lørdagen var der dans i Forsamlingshuset. Idrætsforeningen og Ungdomsforeningen skiftedes til at holde bal i Forsamlingshuset lørdag aften - det kostede 2 kr, og der var et 4 mands orkester, der spillede til dans. Der var lange bænke langs vægen, hvor vi sad, når vi ikke dansede. Der var ingen servering, men det skete, at der var nogle af karlene, der havde drukket øl hjemme, det var ikke ret tit.

Jeg boede hos dem jeg tjente ved, og fik al maden der. På min første plads fik jeg 125 kr om måneden i løn. Min første plads var som pige hos Anders Øland, hvor jeg arbejde med husgerning, markarbejde, malke køer og vaske mælkespande og passe høns. Herefter hos Fru Olsen, hvor jeg arbejde som kokkepige. Derefter hos Frode Kjær, hvor jeg arbejde med husgerning, markarbejde og passe børn.
mutter som 18 årig
I 1952 mødte jeg Jens, som var karl samme sted som jeg var pige (Frode Kjær i Ø. Hornum). Vi blev gift den 24.10.1953 i Støvring kirke. Vi fejrede bryllupet med spisning i mit hjem for den nærmeste familie. Han tog plads som fodermester på ”Ulvedal” ved Blenstrup. På gården var der 30 køer, som jeg skulle hjælpe med at malke. Vi boede i et lille fodermesterhus, og vi fik tørv, kartofler, mælk og 2 halve slagtesvin om året og 110 kr om ugen. Anders blev født på Ulvedal (16.07.1954     
Fodermesterhuset  på Ulvedal
Jens som 20 årig
Derefter købte vi en lille ejendom på Vive hede. Der var ingen elektrisk lys, og vi havde petroleumslamper. Der var heller ikke ret meget vand i brønden, så vi fik vand til husholdningen ovre ved naboen og til dyrene nede i et mosehul. Tove blev født på Vive hede (31.07.1956).  

Vi solgte ejendommen efter 2 år og tog plads på ”Engholm” som fodermester (Engholm er den store hvide gård mellem Nørresundby og Vodskov). Der var 110 køer, og der var 3 mand om at passe dem. Der skulle jeg også hjælpe med at malke. Frank blev født på Engholm (16.10.1957).   

ja udseendet har jo forandret sig en del
Ja udseendet har jo forandret sig når man er blevet 80

Efter 2 år flyttede vi til Ulvedal igen som fodermester, og var der i 2 år. Lisbet blev født på Ulvedal (18.09.1959).

Da Lisbet var godt 1 år flyttede vi til ”Enghuset” i Ø. Hurup. Der var 19 ½ tønder land til Enghuset. Det var én lang bygning med stuehus, lade og stald, og så et mindre hus med hestestald, hønsehus og tørvehus. Der var en brønd et langt stykke fra stuehuset, hvor vi hentede vand. Det var lidt brunt, for det var mosevand. Efter nogle år fik vi vandværksvand, og det var en stor lettelse. Marianne blev født i Enghuset  (13.11.1961).

Vi købte jord, byggede stald, købte traktor og maskiner flere gange. I starten havde vi både køer og svin, senere havde vi kun svin. I 1974 byggede vi stuehus, og da vi solgte ejendommen i 1998, var der 69 tønder land. 


               Krigen: I min barndom var der krig i Europa – 2. verdenskrig. Vi boede ude på landet, og vi så ikke ret mange soldater, selvom Danmark var besat af tyske soldater – i Støvring og Aalborg var der mange soldater. Men der var mange ting, der var rationeret, og varer fra udlandet kunne vi slet ikke få, f.eks. kaffe, the, kakao, ris, appelsiner, bananer m.m., og så var mel, sukker, gryn, smør, sæbe og salt rationeret, så vi fik en gang om måneden rationeringsmærker, og så kunne man ikke købe flere varer, end vi havde mærker til. Vi havde jo landbrug, så vi kunne slagte gris og slagte høns, og vi havde æg og mælk, og så fik vi mølleren til at male hvede og rug til mel, og vi var selv ved at lave kartoffelmel. Mor byttede smørmærker og fik sukkermærker oppe ved mine mostre i Års. Det var også svært at få tøj. Der var meget tøj, der blev syet om – af en voksen skjorte kunne der godt blive en drenge skjorte eller pigebluse og af en voksen frakke kunne der også blive en barnefrakke. Det var svært at få gummistøvler, der var en vinter, da havde jeg et par træskostøvler. Det var også svært at få garn til at strikke strømper af. Der var en nabo, der havde får. Der købte mor uld, og så var hun henne ved en anden mand og få ulden kartet, og så kom det op til Bedstemor i Års, som spandt det,
og når så mor fik det hjem igen, blev det farvet sort, inden vi strikkede strømper af det. Jeg var 11 år, da Danmark blev befriet, og den 2. Verdenskrig var slut, men der gik flere år, inden alle rationeringerne blev ophævet.
                                              ---------------------------------
               Og så noget om min mor Tora, som hun selv fortalte det.
       Jeg kom til Ejdrup i 1922 som 19 årig pige på gården hos Karen og Therkild Christensen.
Lønnen var 50 kr. om måneden og jeg var ikke blot pige i huset, men på gården dvs. at jeg skulle deltage i alt arbejde, både inde og ude. Jeg havde tjent hos fremede siden jeg var 14 år. Jeg kan huske, at jeg det første år fik 15 kr. om måneden og dengang arbejdede vi både lørdag og søndag. Hver dag fra kl. 6 til kl. 20. Det svarede vel til 50 øre om dagen - men så fik vi jo også kosten! Det jeg husker best fra min føste dag i Ejdrup var, at alt var så gammedags. Det var som om tiden havde stået stille her. arbejdet var tungt og besværligt, alt vand skulle med håndkraft hentes op af brønden, som var 90 alen dyb. Gården lå jo meget højt. Denne brønd styrtede forøvrigt sammen under et voldsomt uvejr. Man fik så etableret en vandledning fra en boring i nærheden af "Louisendal" en såkaldt "Hævert" pumpede nu vandet op til gården og det var en stor lettelse, der skulle jo hver dag bruges vand til kreaturer og heste samt til køkkenet, vask og mælkejunger osv.
         
          Een af drengene Anton 27 år, havde overtaget gården efter sin far d. 1. december 1921. Han far var da 71 år, jeg blev senere gift med Anton og blev dermed kone på gåden - af navn, hvordan det fungerede til daglig, skal jeg vende tilbage til. Vi havde 8 malkekøer og  to arbejdsheste samt en del får, dog ikke så mange, som de havde haft tidligere, mere hede var nu blevet opdyrket, der var nogle grise i Østerhuset 3-4 stier, men en del af det faldt sammen et par år efter jeg var kommen.
    Anton byggede en ny stald til kreaturer og svin og derved fik vi plads til 12 køer. Gården var på 32 tdr. tønde land og som nævnt udstykket fra Chresten Tærkildsens ejendom altså Antons bestefar som jeg har sagt før, så var det meget gammeldags alt hvad vi foretog os. Da jeg kom var der netop blevet opsat et komfur i køkkenet. Det havde moster Maren købt, hun hade jo været udensongs og set andre skikke , ellers havde man indtil nu brugt åbent ildsted,  med gryden på en trefod
       
               Bestemor stod for køkkenet og her var ikke sket nogen ændringer i de næsten 47 år hun  havde været kone på gården, kostplanen var også den samme, morgenmaden bestod af havregrød med nymalket mælk, middagen af fllæsk og kartofler og aftensmaden af bygvandgrød med sirup. Det var planen HVER DAG, der var ingen variationer, ingen form for grønsager eller frugt, byggen som vi selv avlede, fik vi malet på Halkær mølle, der skulle spares, særlig forsigtig skulle man være, når moster Maren var hjemme, og stod for maden, hun var meget nøjsom, alt blev anvendt.

           Hvet efterår  slagtede vi to store fede får og en stor gris, skinke og fårelår blev taget fra, der blev lavet rullepølser både fåre-og flæske, alt blev saltet i store kar, skinker og fårelår blev derefter røget i skorstenen, som var bred over det åbne ildsted, røgvarerne blev hængt op øvest i skorstenen, idet man kravlede op over taget, det var så det pålæg man havde sammen med rullepølserne, fra fårene var der meget Talg og af det lavede vi lys, en stige blev lagt over et par bukke inde i bryggerset, og så tog vi fat med uldtrådene og dyppede dagen lang, der skulle jo være lys til hele vinteren.
     I juledagene stod den på stuvet hvidkål med kanel og sukker og hertil fik vi kogt hvidtøl, øllet lavede vi selv, op til jul kogte bestemor en fåreside, en flæskeside og en rullepølse og en del medister, alt dette blev sat på bordet på et meget stort fad- kødmadsfad kaldte bestemor det,
det kom på bordet hver dag i julen sammen med hvidkålene, kødet var ikke skåret ud, man skar efter behov og det var egentlig meget praktisk, for så blev der jo ikke nogen tørre stykker
       
         Selv om Anton havde overtaget gården og vi nu skulle drive den, blev alt ved at være som før.  Aftægtskontrakten sagde jo, at bestefar og bestemor skulle have to stuer, køkken og spisekammer, og da moster Karen jo rådede over det lille kammer ved storstuen, ja, så var der jo kun pigekammeret bag køkkenet til Anton, mig og børnene, bestefar var jo stadig "manden på gården" og han flyttede sig ikke en tomme! De sidste år kneb det naturligvis med at holde styr på det hele for han mistede efterhånden synet, og kunne derfor ikke bevæge sig udenfor dagligstuen. Det havde altid været bestefar (de blev altid nævnt som bestefar og bestemor)der ordnede det hele, han var medlem af sognerådet en tid og i bestyrelsen for Koppes mølle mejeri, han var med ved alle markeder, som afholdtes på egnen, ikke fordi han handlede meget, men han ville gerne ud, hvor der skete noget. Han kørte jævnlig til Nibe for at handle, så hade han "Munken" med, en 4 liters stendunk, som blev fyldt med brændevin.
           Den 29 dec. 1925 havde bestefar og bestemor guldbryllup, det blev holdt hjemme for familien og nogle naboer, som jo også var familie, det var ikke til at hitte ud af familieskabet, slægten havde jo aldrig bevæget sig udenfor Ejdrup hede, så der var jo forbindelser familiemæssig overalt mellem Ejdrup og Skørbæk
           I 1927 eller 28  kom een af deres sønner og hentede bestefar og bestemor i bil, jeg husker det tydelig for da de kom til Klæstrup fik de deres livs største oplevelse: At høre radio! det var en lille kasse med batterier og en dårlig højtaler og fra den hørte de søndagens gudstjeneste, lang tid efter snakkede bestefar om det mærkelig i at man fra "såen en bette kasse" kunne høre gudstjeneste. Han var da helt blind.
         Man holdt avis i Ejdrup, vistnok Åalborg Amtstidende. Posten kom hver dag ved 6 tiden om aftenen. Han blev ofte budt på aftensmad (bygvandgrød med sirup).
 Posten kom til fods og hans dag sluttede ved 8 tiden om aftenen.
        Det skete at bestemor læste noget fra avisen for bedstefar. Hun var ikke god til at læse, og skrive kunne hun slet ikke. I de 50 år hun havde været gift, havde hun jo ikke haft en pen i hånden. Bestefar ordnede jo alle papirer!
          I de sidste år sad han ofte alene i stuen om dagen. Han snakkede tit med sig selv og det blev ofte til højrøstet snak, om noget han før havde beskæftiget sig med. Han kunne sidde og hidse sig selv op, mens han gennemgik en diskussion, han engang havde haft med en mand.
 Bestefar døde den 26. juli 1929, 78 år gammel.
         Bestemor havde en søster som hed Maren - vi kaldste hende altid moster Maren. Hun boede der da jeg kom til Ejdrup i 1922. I det lille kammer ved siden af storstuen havde hun sine ting stående dvs. en lille komode, med hendes tøj.
     Som ung pige havde hun i en del år været hjemme hos sin far, Niels Rasmussen i Skørbæk. Hun kom så ud at stjene og på et tidspunkt fik hun plads som husbestyrerinde hos en enkemand på Løgstør egnen. Han havde 2 børn, og hos ham var nu i mange år. I familien ventede man vist nok, at de to skulle blive gift, men det skete ikke.
           Da enkemanden dør og hans to børn senere gifter sig, bliver de enige om at sælge hjemmet. Moster Maren får så besked om at finde et sted at bo.
    De sociale forhold dengang gav ikke mulighed for nogen form for hjælp. Hvis man ikke skulle ende på fattighuset, så måtte familien tage sig af hende, og det gjorde den så. Hun boede altså i det lille kammer og hjalp i huset, hvis hun ikke var hos andre indenfor familien for at hjælpe ved fester o.lign.
          Bestemor døde 5 januar 1932 og blev begravet den 12. Samme aften døde moster Maren, uden forudgående sygdom. Det, at have mistet sin sidste støtte, var øjensynlig mere en hun kunne 
    bære
                                            Lone Valdsted Andersen har sendt denne rettelse

Med stor interesse har jeg læst din hjemmeside, afsnittet `Mutter``.
Hvordan jeg lige er faldet over den , kan jeg ikke huske mere.
Det er afsnittet, hvor moster Maren er omtalt.
Hende har jeg hørt om og prøvet at opsøge viden om, da jeg interesserer mig for slægt og familie.
Stedet der er omtalt, hvor Maren er husbestyrinde i mange år er hos min oldefar i Frejstrup ved Lundby nær Løgstør.
Han blev enkemand med 2 små piger, nemlig min bedstemor og hendes søster.
Maren var som en mor for dem.
Min nu afdøde faster har fortalt, Maren boede mest i Frejstrup hos min bedstemors søster Stine,  også i perioder hos min bedstemor i Kølby.
Gården blev ikke solgt, som nævnt i din mors fortælling.
Stine overtog den, og den har været i deres familie indtil for ca 3 år siden, hvor den sidste af Stinessønner flyttede i ældrebolig i Nibe.
I folketællingerne kan jeg finde Maren hos Stine i 1901 og frem til 1921.
I 1925 er hun hos Lise i Kølby. Maren var altid hos dem i forbindelse med fødsler.
Grunden til jeg har kunnet koble tingene er, jeg har et gammelt postkort fra Karen ogTherkildKristensen til Maren.
Maren sidder på billedet sammen med Lise og Stine.
På forsiden af postkortet er et billede af Ejdrup Kirke.
Dette har jeg vedhæftet denne mail.
Med Venlig hilsen Lone Valsted Andersen       

marenpostkort