I  februar 1979 flyttede Krisian og Johanne til Hurup, der hade været meget sne  hele det vinter jeg hade ryddet deres vej flere gange, det var et problem at der var en hæk i østsiden af vejen, så sneen føg fra marken ud på vejen den ene gang efter den anden og på et tidspunkt holdt vi op med at rydde vejen og kørte inde på marken, men dagen før de skulle flytte var Kristian blevet nervøs, for der var blevet tøvejr og han hade gravet vejen op med skovlen, uden jeg hade opdaget det for ellers  så ville jeg jo ha ryddet med traktoren, men flyttedagen oprandt og naboen hade lovet at låne os lastbilen og selv om Kristian var ked af flytte kom de så til at bo i Hurup, han hade elleres håbet på at blive boende til han  skulle bæres derfra sa han.
________________________________________________________________________________

Billedet er fra1972Referat fra Avisen 1972
Øster Hurup-landmand snitter smukke træ-ting
Der er ingen tvivl om, at landmand Kristian Hansen Øster Hurup, kunne tjene godt med penge ved at afsætte sine træskærerarbejder til turisterne, men nogen større forretning ønsker han ikke at lave ud af sin hobby, Dog findes hans arbejder både i England og Tyskland.
Kristian Hansen har lavet flere hundrede ting i træ, siden han for alvor begyndte for en halv snes år siden. En stor del er foræret væk til venner og bekendte, men noget har han dog gemt til sig selv: En hel væg i hjemmet prydes af hans arbejder.
I vinter har Kristian Hansen alene skåret et halvt hundrede manglebrætter, og har bestilling på endnu  tolv.

Hans mesterstykke er et aldrende par i en gammel arbejdsvogn med ko - for - spand, og det har levende modeller. De to - Niel og Trine - så Kristan Hansen, der nu er 67 år, før sin konfirmation, da han var på tørvearbejde i mosen. Modellen er lavet med minutiøs nøjagtighed - således kan vognen adskilles i sine enkelkeltdele - og Niels sidder på agefjælen, mens Trine sidder bag i vognen med sit strikkegarn.
Mit træskærerarbejde begyndte, da en karl viste mig en fugle i træ, han havde købt. Jeg mente, at sådan noget måtte jeg også kunne lave, fortæller Kristian Hansen. det er omkring 40 år siden, men jeg kom først for alvor igang for en halv snes år siden. Nu har jeg god tid-vi har solgt jorden fra-men jeg snitter ikke dagen lang. Jeg skal være i humør til det-ellers vil det ikke glide.Kristian Hansen har et lille værksted, og en del af værktøjet har han selv fremstillet - bl. a. en primitiv drejebænk, som dog fungrer udmærket
________________________________________________________________________________________

 
 
 Kristian hade sådan en chooter før den lille gule                         Kristian var meget fingersnild han  kunne snitte alting Kristian og Johannes lille gulei træ, han lavede også en lille sentrifugalspreder til at så græsfrø i marken med, en sæk hængende om halsen og bundet fast på sprederen, der blev trukket ved at en snor der var lagt om akslen og sat på en pind ligesom en flitsbue, så en dag ude i mosen hade jeg maskinstation til at harve og min nabo Søren var ved at så græsfrø med maskinen han hade lånt af Kristian og han trak buen frem og tilbage og det så grangivelig ud som om han spillede violin og traktoføren sa hvad i alverden spiller han violin, næj sa jeg, han sår græs, inden de fik den trehjulede bil  hade de en Wespa Scooter. (læs mere om den lille gule på dette link her under)
http://www.bilhistorie.dk/bilen.asp?id=32     

Johanne hans kone gav ham en seddel med når han skulle købe ind brugsen en dag havde hun skrevet gå ind til smeden, og Kristian da han havde stået indenfor et stykke tid uden at sige noget siger smeden, hvad skal du, det ved jeg ikke, men der på sedlen gå ind til smeden og smeden kiggede (Johanne vilde lave sjov for hun vidste han altid skulle ind og snakke med smeden 
                                                   

             1981 lavede jeg stakladen om til rigtig maskinhus

                           Jeg lavede stakladen om til et rigtig maskinhus i1981, det var ellers et stort arbejde, der blev støbt sokkel hele vejen rundt og støbt  jern ned og i stedet for at de bærende stolper stod på skrå fra mitten og udad, det gjorde at der var tre gulv så man kunne kun køre på tværs igennem, nu kom stolperne til at stå skrå fra ydersiden og ind mod mitten og begge sider og ender blev beklædt med grønne stålplader og der blev sat en hjemmelavet foldeport i den ene ende, min egen opfindelse som  jeg var meget stolt af og der blev støbt sement gulv over det hele
 
  Volvometærskeren som jeg købte i 1979 ved Hadsund Traktorlager de fik Claassen i bytte

            

 Claasen var dog for billig og opslidt og så kørte den på benzin,den blev i 1979 byttet med Volvo mejetærskeren, som var diesel dreven og med Perkins motor en god stabil motor, men tærskeriet var opslidt og der hade været en sten i den så tærskebroen var bøjet, som de så fik rettet ved at tage den hjem igen, men jeg satte selv mange nye dele i den i form af lejer og meget andet og ny kobling, Så i 1985 besluttede vi at købe en hel ny  mejetærsker Dronningborg mejetærsker i 1985med lukket førerhus og den skulle næsten ikke smøres, det var et stort arbejde ved Volvoren det varede minst en halv time og så fik vi jo hus også, selv om vi mente at vi jo ikke skulle høste i regvejr, så ungik vi alt det støv der kunne være når vinden kom bagfra så kunne det støve så man knap kunne se hvor man kørte. 

                                Jeg købte en gammel rusten bugseret Dronningborg mejetærsker ved Per i Sejlflod for 500 kr. og hentede den med traktor og skar sneglen af den med vinkelsliberen og monterede snegl og kraftoverføringsaksel på en af kornvognene og ved brug af sædekorn i løs vægt kunne jeg nu meget hurtigt fylde såmaskinen helt uden muskelkraft.1985 satte jeg snegl på kornvognen

                                Der var meget arbejde med at slæbe alle de sækker, så nu blev det lige så let som at strø kunstgødning med gødningssprederen, de første par år 1961-62 da vi kørte med heste foregik gødningspredning ved at vi fik gødning leveret  i sække og der var efterhanden mange sække, så skulle mutter køre hestene mens jeg stillede mig an i bagenden af vognen med gødning hældt ud i en balje og slyngede det ud over marken med en lille skovl, der var beregnet til at fylde koks i kakkelovnen med, men når jorden var blød og det var den tit og med en del sække og to personer på vognen hade hestene besvær med at trække så det foregik sommetider med rasende tilråb kør dog for fanden, så det var lige før mutter rendte af pladsen, så da vi fik traktor fik jeg fat i en lille spreder monteret bag på traktoren og den blev kaldt mutters gødningsspreder

                    Da vi i sin tid købte ejendommen var der en lille 400 liter ajletønde som var svær at få ajlen ud så en dag jeg rensede med et ståltråd uden held blev jeg rasende og væltede den af på jordenTanken fra den gamle gyllevogn så købte jeg ny 1200 liters som senere blev skiftet med en brugt 1500 liters på tohjulet vogn og den brugtes så nogle år så solgteJeg bøjede jernpladen ved hjælp af donkraft jeg den og købte en brugt gyllevogn i vesthimmerland 4000 liters men i 1987 var den rustet op så gik jeg i gang med at lave en ny efter at ha prøvet om Faust der hade lavet halmfyr kunne lave en tank fik jeg een fra en frabrik i Løgstør, hvor jeg så monterede traktorhjulene fra den gamle og den gamle pumpe og lavede påfyldningstuds

Halmslidsken jeg selv lavede af ene genbrugs matterialer helt uden at den kostede noget

     Og her kommer vi med læs og mutter i fuld hopla parat til få halmballerne på loftet     Da alle børnene var flyttet hjemmefra blev det noget besværlig at flytte halmballerne på loftet først måtte vi forke dem ind og bagefter flytte dem hen på den anden ende af loftet vi hade en lem på siden af kostalden. 

Så på et tidspunkt købte vi en halmtranportør der kunne fragte dem helt hen i den anden ende af loftet det var en meget stor hjælp og jeg hade købt en gammel højtrykspresser på Overgård da der aktion som jeg hade hentet med traktor og jeg lavede en slidske af gamle rør og hjul fra en vogn og akler og nav fra en kasseret siderive så kunne presseren sende demHalmtranportøren der kørte ballerne helt hen i den anden ende af loftet op i en efterhængt vogn med høje hækker som jeg hade købt brugt af Traktorlageret i Hadsund de var noget rusten men fungerede efter hensigten så nu gik det let med ballerne op i vognen og der hjemme op på loftet